¤The Blind Human Contact¤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 24 aug. 2014
  • Status: Igang
Tiden fryser og alt står stille. Navnene på skærmen kommer langsomt frem. Et efter et. Vejtrækninger rundt omkring bliver hurtigere, og nogen stopper brat. Piger skriger skingert mens drenge stivner og står stille lige som tiden. Ti navne står på skærmen. Alle 15 årige. Drenge og piger - Alle forskellige Men med den samme frygtelig og uhyggelige skæbne der nu vil træde ind. -Læs med i 'The Blind Human Contact' Mit bidrag til konkurrencen 'The Maze Runner'

17Likes
18Kommentarer
827Visninger
AA

2. ¤ Første Kapitel ¤

Første Kapitel
”Der sker ikke noget”

Jeg kan i fjernsynet se hvordan de sidste to ’forsøg’ som de bliver kaldt, går ud af deres rum. En pæn pige med mørk hud, og en spinkel dreng med rødt hår.  Pigen kigger forvirret rundt og blinker voldsomt med øjnene hver gang hun kan hører klik lyden fra de mange kameraer rundt om hende – Sindssyg. Den anden, drengen, falder til jorden og vender det hvide ud af øjnene – Død. Jeg kigger væk da fornemmelsen af at jeg skal til at brække mig stiger fra maven og op i halsen. Intet sker dog andet end at fornemmelsen langsomt ryger tilbage i maven igen. Jeg kigger igen op på den store fladskærm der hænger på væggen, det eneste jeg når at se er den spinkle dreng der bliver kørt ud på en båre, før tv’et slukkes.
”Kan du huske hvad jeg sagde til dig i morges unge dame ” Lyder mors stemme bag mig. Jeg kniber øjnene sammen og drejer langsomt hovedet hen mod hende og åbner dem igen.
”Husk at… Rydde op på dit værelse?” Spørger jeg  også selvom jeg kan huske hvert et ord hun sagde til mig.
Hun kniber øjnene sammen og ryster kort på hovedet for at tvinge det rigtige svar ud af mig.
”Ikke se fjernsyn i dag når de lukker forsøgende ud?” ’gætter’ jeg igen, og mor nikker med hovedet og blinker øjnene sammen et par gange.

”Må jeg nu have lov til at spørge hvilken del af denne sætning du ikke forstod?”
-”Uhm… Nej?” Siger jeg usikkert og mor afbryder mig hurtigt: ”Cilla!”
Jeg kniber igen øjnene sammen ligesom jeg havde gjort da hun bustede mig i at se fjernsyn.

”Oh my god mor! Jeg så kun 5 minutter eller sådan noget. Jeg er jo nødt til at se hvad der måske er chance for at der kan ske for mig!”
”Cilla du ved jo godt at du ikke bliver et af forsøgende!”
”Hvis det ikke er gået op for dig mor, så jo, det kan godt lade sig gøre. Jeg er 15 og jeg er blandt de navne der bliver valgt. Har jeg ikke lov til bare at flippe en lille bitte smule ud!” Jeg puster ud efter den lange talestrøm der pludseligt kom ud af min mund.

”Jeg lover dig at der ikke sker noget. Skete der noget for Noah da han var blandt navnene? Nej… Der sker ikke noget!” Fortæller hun og overbeviser mig endnu mere om at intet sker så rodet i mit hoved langsomt blive viklet ud igen. Dog er der stadig et par tråde der ikke helt vil vikle sig ud.
Igen puster jeg ud. ”Vi får at se. Jeg går i seng. Godnat mor” Siger jeg og omfavner hende. Hun placerer et kys på min pande og jeg går ud fra stuen og på af trapperne der føre til mit værelse på første etage. Trappetrinende kommer med en irriterende knirkende lyd hver gang jeg træder på et trin

Da jeg når oven på, går jeg den korte vej ned til mit værelse, åbner døren, tager mit tøj af og smider mig i sengen. At børste tænder orker jeg ikke. Min store dyne lægger jeg over mig så den omfavner min krop blidt.

Jeg tager stille fat i det brev der bliver tilsendt til alle 15 årige hvert år. I år, er det så min tur til at få det. Mine øjne starter med at skimme det, men jeg ender så med at læse det igennem som jeg har gjort hver aften siden jeg fik det.

Kære unge mennesker

I år er det jeres tur til at få muligheden for at medvirke i et spændende videnskabeligt forsøg. I kender det sikkert. ”The blind human contact”

Hvert år sender vi ti 15 årige ind i ti forskellige rum. I hvert rum vil der være mulighed for at se ind til ’sidemakkeren igennem specielt glas, så de dog ikke har mulighed for at se ind til dig.
Derfor er rummene placeret i en cirkel så alle har en at se til.

Du har muligheden for at bevise at mennesker kan have kontakt, uden faktisk at se på hinanden. Dit job er at skabe en kontakt til enten den person du kan se, eller den du ikke kan se. Forsøget har kørt i tre år, og der er aldrig blevet vist rigtig kontakt mellem nogen af vores ’forsøg’. Måske er det din tur?

Alle der bliver trukket vil blive afgjort den 30 december og derefter offentligt gjort den 31. December – Hvis du er en af de heldige vil du den næste dag blive ført ind i dit rum.
Forløbet vil vare fra den 1. december til den 29. december hvor man så vil blive lukket ud igen. Derfor er der kun 2 dage hvert år, der ikke er nogen i rummet.
I rummet vil der være mad til rådighed 3 gange om døgnet og lige såvel et toilet. Ellers er der dog ingenting end dig selv i rummet.

Held og lykke – Vi håber på at se dig
Hilsen ’The blind human contact’ – Teamet ”

Jeg lægger brevet tilbage under puden og tager mig til hovedet. Jeg vender mig om på siden og kan høre papiret da jeg let løfter hovedet fra puden og placere det igen.
Jeg lukker øjnene i så jeg kan mærke min lange øjenvipper placere så lige under mit øje.

 

To dage til at listen bliver afsløret. To dage.
Mors stemme gentager sig igen og igen i mit hoved.

 

”Jeg lover dig at der ikke sker noget!”

 

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...