¤The Blind Human Contact¤

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 24 aug. 2014
  • Status: Igang
Tiden fryser og alt står stille. Navnene på skærmen kommer langsomt frem. Et efter et. Vejtrækninger rundt omkring bliver hurtigere, og nogen stopper brat. Piger skriger skingert mens drenge stivner og står stille lige som tiden. Ti navne står på skærmen. Alle 15 årige. Drenge og piger - Alle forskellige Men med den samme frygtelig og uhyggelige skæbne der nu vil træde ind. -Læs med i 'The Blind Human Contact' Mit bidrag til konkurrencen 'The Maze Runner'

17Likes
18Kommentarer
828Visninger
AA

6. ¤ Femte Kapitel ¤

Kapitel 5
”Ændringer”

Mit blik lander ned på mine fingre. De er blege og ryster, og så kan man se knoglerne tydeligt. Lige sådan mine arme, ben og marve.
Min mad har bestået af vand og brød de sidste 6 uger, eller sådan noget – andet har jeg ikke spist. Min hjerne dunker og jeg snapper efter vejret – også selvom jeg bare ligger ned og laver absolut ingenting. Verden snurrer rundt og står aldrig stille.

Jeg rejser mig stille op og står i 2 sekunder, derefter knækker mine svage ben sammen, og jeg banker hovedet ned i det hårde gulv. Stødet går gennem hele min krop og i 5 sekunder er jeg helt væk fra verden, men kommer så tilbage igen.
Min krop ryster voldsomt. Jeg tager hånden til hovedet og mærker hvordan blod dribler ned på gulvet. Jeg sætter mig op på hug og mærker hvordan blodet nu løber ned over mit ansigt. Jeg presser min hånd på, så hårdt jeg nu kan og udbryder et hulk. Tårerne finder nu også vej ned over mit kolde og blege ansigt.

Hulkene bliver højere og højere og mere og mere ulykkelige. Jeg vipper hovedet tilbage og lader et skingert skrig komme ud af min mund.
Min gråd bliver ved i lang tid, indtil en lyd i højtalerne starter. Det er en bibben og efter, kan jeg høre den stemme jeg hørte da vi lige var kommet ind.

”Kære Forsøg – 3 et halvt måned er gået. Derfor vil i i dag blive klippet, vasket og gjort i orden. Alt dette vil foregå i jeres rum. ”Stemmen slutter så hurtigt som den starter og kort tid efter kommer en ung dame ind af døren. Brunt hår og nok i slutningen af 20. Hun har en saks og kam med, nyt tøj og en våd klud.
”Her er nyt tøj, og en ren klud så du kan vaske dig. Du burde specielt tørre noget af alt det blod du har i ansigtet af, det tror jeg ikke er så lækkert at gå rundt med. Nå, jeg klipper dit hår, så sæt dig ned på jorden.” Jeg nikker, og gør som hun siger og sætter mig ned.
Hun lader kammen glide gennem mit uglede hår et par gange, og begynder så at klippe det nænsomt. Hvordan det kommer til at se ud ved jeg ikke – og faktisk er jeg fuldstændig ligeglad. At se hvordan jeg ser ud lige nu, i et sikkert ødelagt spejl, har jeg ikke lyst til. Jeg ligner sikkert døden selv.

Det hår der falder ned på jorden tager jeg op i hænderne og studere det nøje. Det er tørt og beskidt og så har den mistet den flotte blonde farve. Nu er den nærmest grå og utrolig kedelig. Jeg smider håret på jorden og lader en sætning jeg aldrig ville have sagt, ryge ud af min mund: ”Klip det hele af – Klip det kort” Mumler jeg, men stadig bestemt.
”Undskyld mig?”
-”Klip det af, så skal du ikke klippe mig igen”
Hun fnyser og svarer: ”Som du vil unge dame”

 

Hun fører saksen til mine hårrødder og klipper. Lyden fra saksen er befriende. Det er som om jeg allerede nu får mere luft ind i min nakke.
Lyden kommer igen og igen, og mit hoved bliver mere og mere befriet fra det tykke hår. Da hun er færdig støvsuger hun hårene op og reder det igennem.
Jeg lader mine fingre glider igennem det nu korte hår. Det er dårligt klippet og ikke lige langt alle steder. Men det er det bedste der er sket herinde. Jeg har aldrig følt mig så fri.
”Tag dit rene tøj på så jeg kan komme videre” Brummer hun.
Jeg tager langsomt den grå trøje af. Den er ulækker og lugter af sved. Derefter lader jeg den nu næsten tørre klud, glide hen over min nakke og bryst, og så i de svedige armhuler.
Damen stirrer på mig og jeg vender ryggen til hende og tager den nye grå trøje på. Det samme gør jeg med de nye bukser. De er ukomfortable og slet ikke bløde.  Jeg vender mig rundt og mumler et tak. Hun tager tøjet og sine andre ting med og forsvinder lydløst ud af døren. Stille.

Da det bliver for trættende at stå op, sætter jeg mig ned på gulvet igen, hvor der stadig ligger spor af mit daværende lange blonde hår. Mit hænder kører igennem det friske og bløde hår der er omkring en centimeter. Først fniser jeg, og så lader jeg et grin slippe ud af min mund.
Hvad fanden sker der – Jeg har lige fået klippet mit hår kort. Mine grin bliver voldsommere og man kan vel til sidst kalde det for et grinflip. Jeg lægger mig ned på ryggen og holder mig på min ømme mave. Grinene stilner og af og jeg smiler til loftet.
Mine øjenlåg bliver tunge, og jeg lukker øjnene i.

***

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...