Hermione Granger og De Vises Sten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2014
  • Opdateret: 12 nov. 2016
  • Status: Igang
Da en ugle pludselig dukker op med et mystisk brev i næbet, ændres Hermione Grangers liv for altid. Hun opdager en verden, hvor hun hører hjemme - en verden med venskab, magi og måske også kærlighed...?

20Likes
37Kommentarer
3531Visninger
AA

5. V

Jeg så mig over skulderen. Muren var allerede blevet massiv igen, selvom jeg først lige var trådt igennem.
   Foran mig snoede en lang gade med ujævne brosten sig og endte i en høj, hvid bygning. GRINGOTTS stod der skrevet med gyldne blokbogstaver over indgangen. På hver sin side af vejen var der farvestrålende butikker, der solgte alt fra koste til hvide hornugler. Jeg måbede og fandt pakkelisten fra brevet frem. Men et forventningsfuldt sug i maven begyndte jeg at læse:

  Hogwarts skole for heksekunstner og troldmandsskab

Uniform
Førsteårselever skal bruge:
1. Tre almindelige arbejdskapper (sorte)
2. En almindelig spids hat (sort) til dagbrug.
3. Et par beskyttelseshandsker (drageskind eller lignende)
4. En vinterkappe (sort, sølvhægter)
Vær opmærksom på, at alle elevers udstyr skal påsys navnemærker.

 Drageskindshansker. Kapper. Tænk, at man virkelig gik med sådan noget. Fantastisk. Jeg udstødte et hvin af fryd, da jeg læste det næste.

Bøger
Alle elever skal have et eksemplar af følgende titler: 
Almen indførelse af besværgelser (niveau 1), af Miranda Goshawk
Magiens historie, af Bathilda Bagshot
Magisk teori, af Adalbert Waffling
Begyndevejledning i forvandling, af Emeric Switch
Tusind magiske urter og svampe, af Phyllida Spore
Magiske drikke og eliksirer, af Arsenius Jigger
Overnaturlige dyr og deres ynglesteder, af Newt Scamander
Mørkets kræfter;en håndbog i selvforsvar, af Quentin Trimble

  Og til sidt på listen EN TRYLLESTAV. Som jeg skulle købe i Ollivanders, ligesom Tom havde sagt. Vent lige lidt...
   Tanken slog ned i mig som et lyn. Penge. Jo, jeg havde penge, men det var jo pund. Mugglerpenge. Hvad nu, hvis man brugte nogen andre her i troldmandsverden?
   Jeg prøvede at få øjenkontakt med en tilfældig kvinde på gaden. "Øh... Undskyld? Det er ikke for at trænge mig på eller noget, men-"
   Hun stirrede hårdt og bedømmende på mig, idet hendes kølige, isblå blik faldt på mit tøj. "Mudderblod," fnøs hun og gik videre, som om hun slet ikke havde set mig. Ordet ramte mig som en kampesten i maven. Mudderblod. Jeg havde aldrig hørt ordet før, men vidste nøjagtigt, hvad det betød. Mudderblod. Urent blod. Hun kunne ikke have gjort det mere tydeligt. Jeg var hende langt underlegen. Jeg hørte ikke til her. Jeg var uønsket. Tom havde ikke nævnt, at der var nogen, der gjorde forskel på Mugglere og fuldblodstroldmænd. Mit hjerte krympede sig, sugede sig ind i sig selv og blev til sidst så lille som en valnød. Hun havde jo ret. Jeg hørte ikke til her. Hvordan skulle jeg kunne måle mig med en heks som hende? Hvordan kunne jeg være så åndssvag?
  Men jeg blev straks revet ud af mine selvbebrejdende tanker, da en rødhåret mand med en lurvet frakke og et muntert glimt i øjet kom hen til mig. "Det er måske uhøfligt af mig at spørge," Hans blide stemme stod i skarp kontrast til heksens kulde. "Men jeg kan altså ikke lade være. Er du tilfældigvis en Muggler?
  Jeg slog blikket ned. "Ja, hr. Men... Jeg skal nok forsvinde nu. Jeg må have været gået forke-"
  Hans blik blev pludselig vredt og irriteret. "Du skal aldeles ingen steder, unge dame. Du skal da ud at købe skoleting." Han nikkede hen mod brevet i min hånd. "Vil du ikke have en tryllestav?"
  'Jo, for fanden da. Jo!' Var der en stemme inden i mig, der råbte. "Jo..."sagde jeg tøvende. "Men jeg har kun mugglerpenge."
  Mandens ansigt lyste op i et glædestrålende smil, og pludselig var det ikke så svært at se ham for sig som en lille dreng på fem år, der vågnede juleaftensdag. "Har du virkelig - jeg mener, ser du, altså, jeg interesserer mig meget for mugglere, og det ville være en gave for mig at eje bare en enkelt... Hvad kalder i dem! Pa... Po..."
   "Pund?" Jeg fiskede fars pung op af lommen og åbnede den. Han stak mig en hel håndfuld mønter og fik mine penge til gengæld. Så var han med ét forsvundet ud i mængden af troldmænd og hekse. Det samme gjorde jeg.
  Næste stop: bøger. Jeg gik lidt rund og snusede og fandt til sidst ud af, at FLORITS AND BLOTTS solgte skolebøger. Mit humør blev straks løftet af bogreolerne, der tårnede sig op, bugnende af bøger små som frimærker og store som fortovsfliser. Så mange, at jeg aldrig, ALDRIG ville kunne nå at læse bare en tyvendedel af dem. Men jeg ville nu gøre et hæderligt forsøg, lovede jeg mig selv.
  Jeg fandt alle bøgerne fra listen og en del flere. Nogen af dem måtte jeg dog stille tilbage på hylderne, fordi jeg ikke kunne bære flere. Damen i kassen havde skriggrønt hår og en alt for spids næse, der blev til en kartoffel, da jeg kom hen for at betale. "Rolig, skat, jeg er metamorphmagus. Jeg kan ændre udseende." Sagde hun fnisende, da hun så mit forskrækkede ansigtsudtryk. "Hogwarts?"
  Jeg nikkede usikkert. "Øh... Ja."
  Jeg skyndte mig ud af butikken, nu tungt pakket med bøger som 'Hvorfordan? En trin-for-trin-guide til mugglerfødte' og 'Hogwarts Historie'.
   Der var ikke mere tid til at spekulere over den mærkelige metamorphmagus, tiden fløj afsted. Jeg fik syet en Hogwartsuniform og kappe, så det passede perfekt hos 'Madam Malkin - kapper til alle lejligheder' og købte en kedel, som jeg ikke rigtig vidste, hvad skulle bruges til. Men den stod på listen, og eftersom jeg havde rigeligt med Galleoner (troldmandspenge) tilbage, og at jeg ikke ville være den eneste, der kom uden, besluttede jeg mig for, at den kunne fungere som natpotte, hvis ikke der var tiltænkt den andre roller. Jeg tillod endda mig selv at tage et stop hos en tuttenuttet is butik, hvor man kunne købe alt for søde sodavandsis, der skiftede farve.
  Jeg arbejdede mig gennem listen, og til sidt kom det, jeg havde glædet mig allermest til: En tryllestav.

  Ollivanders var nok den mest støvede butik, jeg nogensinde havde set. I vinduet var der udstillet en enkelt tryllestav på en lilla fløjlspude. Der sad en lille klokke på indersiden af døren, der ringlede, da jeg trådte ind. Selve rummet var ikke så stort. Op ad den ene væg stod der en spinkel taburet, men alle de andre sider af rummet var dækket til af små firkanter. Mærkeligt tapet. Jeg tog plads på taburetten og gav mig til at vente, eftersom der ikke var nogen herinde.
   Det var først nu, hvor der ikke var så mange nye indtryk, at de tanker, som jeg havde prøvet at skubbe væk, indhentede mig. Hvad ville der ske, når jeg endelig ankom til Hogwarts? Ville jeg bare være den samme som på den gamle skole, den venneløse pige, som man godt måtte mobbe? Frygten for at gentage 'succesen' fra før krøb ing i mig. Hvis det samme skete på Hogwarts... Så ville det bevise, at det ikke var skolen, der var noget galt med, men MIG. Det måtte ikke ske. Jeg måtte virkelig gøre mig umage i timerne, så jeg i hvert fald ikke kunne blive drillet med DET. Selvom mobning var langt at foretrække frem for, når de ignorerede mig, hvis jeg kom til at svare igen...   En ret høj man med stålgråt hår kiggede på mig. Rynkerne afslørede mange års erfaring, og de faste øjne havde samme farve som håret. Hans stemme brød stilheden både inden i og omkring mig. "Jeg går ud fra, at du vil købe en tryllestav?"   "Jo," sagde jeg, lettet over at have noget andet at tænke på.    Ikke overraskende stillede han det samme spørgsmål, som jeg havde svaret på i næsten alle de butikkerne, jeg havde besøgt.    "Hogwarts?"    "Ja." Jeg nikkede bekræftende.  "Første år"
    "Stor dag..." Hans grå øjne stirrede et øjeblik tomt ind i mindernes verden, men rettede sig så igen mod mig. "Slægt? Interesser?"
    "Øhm, altså, mine forældre er tandlæger. Jeg kan godt lide at læse..." 
    "Aha." Han lirkede i et af de små rektangler på væggen og trak en lang, smal æske ud. Jeg gispede. Nede i den måtte der være en... Tryllestav! Og også i de andre æsker... Så mange!
    Det gik op for mig, at Ollivander stod og kiggede afventende på mig. "Prøv den. Egetræ, ti tommer med en kærne af kimærehorn" Han havde åbnet æsken, og jeg fik ret. Indsvøbt i blå silke lå der en ujævn, knudret gren med runer indgraveret i siderne.
    Jeg løftede den forsigtigt, fuld af ærefrygt, op af æsken og måtte indrømme at den lå ret godt i hånden. Der gik et sus igennem mig. En rigtig tryllestav.  
   "Sving nu med den!"
    Jeg løftede den forventningsfuldt og lod den dramatisk suse gennem luften.
    Der skete ingenting, og straks havde den gamle mand snuppet den ud af hånden på mig. Jeg så skuffet efter æsken, da han satte den tilbage på plads. "Det er tryllestaven, der vælger sin heks eller troldmand. Man bliver bare nødt til at prøve, indtil der er én, der virker. Hvad med... Denne her?"
    Jeg prøvede, og han fandt en ny frem. Og en ny. Og en til efter den.
   "Vanskelig kunde, hvad? Prøv igen, vi skal nok finde dig en stav," vedblev han muntert og rakte mig en ny. "Vin træ, ti og trekvart tommer med en kerne af dragehjertebånd."   Den var af mørkt, blankt træ, skæftet hvidt med en lille knop i bunden. Den lå graciøst, svøbt i den grønne silke. Da jeg holdt om det hvide skaft, føltes den som en forlængelse af min egen arm. Den susede gennem luften i en perfekt bue, og der kom et kort lysglimt, der blev hængende på mit ansigt, efter det var væk. Det var den. Min.
    Jeg betalte og forsvandt ud menneskemængden igen. Nu skulle jeg hjem.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...