Hermione Granger og De Vises Sten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2014
  • Opdateret: 12 nov. 2016
  • Status: Igang
Da en ugle pludselig dukker op med et mystisk brev i næbet, ændres Hermione Grangers liv for altid. Hun opdager en verden, hvor hun hører hjemme - en verden med venskab, magi og måske også kærlighed...?

20Likes
38Kommentarer
3525Visninger
AA

2. II

Jeg trådte gennem døren og så mig omkring. Alle stod som forstenede og stirrede på en ventestol, hvor der sad... Jeg gispede.
  En ugle. Med forpjuskede brune fjer og kroget næb, der så rimelig skarpt ud. Den holdt et eller andet i den ene klo. Noget lyst og gulligt. 
  Det gik op for mig at jeg var stoppet op og stod og stirrede målløst ligesom de andre.
  Jeg hankede op i mig selv og kiggede rundt på forsamlingen i ventestuen. "Hvor længe har den været her?"
  "Det er umuligt at vide... Vinduet har stået åbent hele dagen," var der en af kunderne der hviskende svarede. " Den må komme fra zoo eller sådan noget...?"
  Jeg fik øje på Mrs. Dull, der stod med opspilede øjne og så skrækslagen ud.
 "Bare tag hjem, Miss" Jeg smilede beroligende til hende - eller prøvede i hvert fald, det var lidt svært, da hun var et af de mennesker på jorden, jeg holdt mindst af."Jeg skal nok ordne den." Det sidste var ment til alle i rummet.
  "Jamen-" En af tandlægerne stirrede  uforstående på mig.
  "Bare rolig." Sagde jeg, og lød mere sikker end jeg egentlig var. Af en eller anden grund ville jeg gerne være alene med uglen.
  De begyndte at rykke på sig, og forlad allesammen venteværelset. Den sidste kunde fulgte den ene af tandlægerne ind i et et andet rum, og jeg var alene.
  Jeg fik ikke et sekund, i det øjeblik døren blev lukket bag dem, bredte uglen vingerne ud og lettede fra ventestolen. Da den kom tættere på, kunne jeg se, at det var papir, den havde i kløerne. 
  Jeg gispede, da det gik op for mig, at den havde kurs mod MIG. Da den sad på stolen, havde den jo ikke været noget problem, men nu-
  Jeg fik ikke længere tid til at tænke, holdt bare armene febrilsk foran ansigtet for at mindske sammenstødet.
  Men det kom ikke. I stedet landede den fredeligt på min arm og strakte det ene ben mod mig. Det med papiret.
  Med hjertet i halsen rakte jeg forsigtigt en hånd hen mod den og lukkede fingrene om papiret.
  Med det samme slap uglen det og lettede uden varsel. Vinduet stod stadig åbent, og før jeg havde set mig om, var den væk.
  Omkring mig var folk begyndt at komme ind igen fra de omkringliggende rum.
  Men jeg havde kun øje for papiret. Med hurtige bevægelser foldede jeg det og og betragtede det. 
  Det var en gullig konvolut, adresseret med smaragdgrønt blæk, til-
  Jeg snappede efter vejret.

Frk. H. Granger, Tandlægeklinikken, London

  Til MIG! Jamen... Hvordan? Hvad foregik der? Med rystende hænder åbnede jeg brevet og læste:

Skoleleder: Albus Dumbeldore
Af Merlins efterfølgere, højeste niveau af stortroldmandskunst,
Anerkendt Mugwump
Medlem af Den Internationale Sammenslutning af troldmænd.

Kære Frk. Granger
Det glæder os at kunne meddele dem, at De er selvskreven til optagelse på Hogwarts skole for Heksekunster og troldmandsskab. Vi vedlægger en liste over pensum og nødvendigt udstyr.
Første semester starter d. 1. September. Vi afventer deres ugle senest d. 31. Juli.

Venlige hilsner
Minerva McGonagall
Viceinspektør

 

Tankerne fløj rundt i hovedet på mig, en tsunami af spørgsmål gjorde dem selskab, så jeg troede, min hjerne skulle eksplodere,
  Hvem var Albus Dumbeldore? Minerva McGonagall? Der fandtes da ikke magiske skoler? Eller hvad? Måske blev de bare holdt hemmeligt som almindelige mennesker som mig... Hvis jeg da var helt normal...
  Vent lige lidt. Var JEG en heks?
  Jeg styrtede ind til mor og far og stak brevet i hånden på far.
  "Jamen, kæreste Hermione-" mor stirrede på mig med store øjne.
  Far blev tavs, da han havde læst brevet. Han rakte det til mor med et sært udtryk i øjnene, og hun læste det også.
  Jeg så til i spænding. Ville de give mig lov til at tage afsted? Men et højt latterbrøl afbrød mine tanker.
  "Meget sjovt, Hermione!" 
  Jeg så uforstående på dem.
  "Du har virkelig gjort dig umage for at ændre på din skrift. Men er du ikke ved at være lidt for stor til den slags?"
  Med ét forstod jeg. "Det er ikke mig, der skrevet det," protesterede jeg. "Det... Det var uglen, der gav mig det... Jeg ved virkelig ikke, hvor det kommer fra!"
  Efter at have læst brevet endnu en gang, så mor op og spurgte: "Og hvis det ikke var dig, hvem var det så? Uglen?"
  "Minerva McGonagall..." Mumlede jeg.
  "Lille skat," begyndte mor. "Hvis du virkelig mener, det ikke var dig, så er det altså bare en dum spøg."
  "Men..." Det var ikke til at bære.
  "Bare en dum spøg." Medgav far.
  Jeg tog brevet og satte mig ned på gulvet for at læse det igen. Skuffelsen rev i brystet, og jeg kæmpede mod gråden, der havde sat sig i halsen, og forhindrede mig i at forsvare brevet.
  Det øjeblik, hvor jeg havde troet, virkelig, TROET på, at jeg var en rigtig heks... Det øjeblik havde været bedre end alle mine juleaftener tilsammen. Meget, meget bedre. Det øjeblik havde jeg følt mig hel på en måde, jeg aldrig havde prøvet før.
  Det brev havde givet svar på alt. På hvorfor jeg ikke følte mig som andre. På hvordan Tejz fra syvende var havnet oppe på taget, da han skræmte mig sidste år...
  Det havde føltes så logisk, så... Rigtigt.
  Men nu var det slut, det fantastike øjeblik, og alt var ved det normale. Det forkerte.
  Jeg genkaldte mig Miss Dulls hyl og uglen med de ravgyldne øjne. Hvor mon den var nu? Fløj den bare hvileløst rundt?
  Pludselig vidste jeg bare, at det gjorde den ikke. Det var ikke en normal ugle, jeg havde mødt.
  En bølge af håb skyllede igennem mig.
  Den havde betragtet mig som en herre eller sådan noget. Nogen havde sendt den, og hvem kunne det være, andre end... En heks! Eller en troldmand?
  Jeg var helt sikker. Den magiske verden fandtes, Albus Dumbeldore fandtes. Og jeg skulle lære om det hele.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...