Hermione Granger og De Vises Sten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2014
  • Opdateret: 12 nov. 2016
  • Status: Igang
Da en ugle pludselig dukker op med et mystisk brev i næbet, ændres Hermione Grangers liv for altid. Hun opdager en verden, hvor hun hører hjemme - en verden med venskab, magi og måske også kærlighed...?

20Likes
38Kommentarer
3479Visninger
AA

1. I

For syvhundredeogtyvende gang så jeg op på den hvide væg, hvor uret hang og tikkede taktfast. Tyve over fire. Suk.
  "Så, det var vist det. De har virkelig nogen flotte kindtænder, Mrs. Dull."
  Den ældre dame kom med noget besvær ned fra tandlægestolen. 
  Et skarpt blik fra mor fik mig til at smile anstrengt og lades som om, jeg ikke havde spor imod at sidde her og spilde min sommerferie i den tandlægetunge luft, der på en eller anden måde virkede alt for ren.
  Tik-tak-tik-tak... enogtyve over. I mine tanker bad jeg tiden gå hurtigere, viserne dreje hurtigere, dagen overstås hurtigere, hurtigere, hurtigere! Jeg var ved at blive sindssyg af at sidde her på taburetten og bare vente.
  Mor fulgte den lavstammede dame ud af klinikken, mens hendes stemme summede videre i baggrunden.   " ...Og en fortsat god ferie..." Det var ikke andet end remser, bare en facade af trylleformularer, der skulle få Mrs. Dull til at komme igen, næste gang en af tænderne faldt ud.
  Mor proppede sine besværgelser med ekstra mange komplimenter, når det var Mrs. Dull, det drejede sig om. For den krumbøjede dame var én af mors stamkunder. Hendes tænder gik i forrådnelse og faldt ud én for én, og mor modtog mange tusind kroner, hver gang tænderne skulle erstattes med plastic. Jeg havde ikke tal på, hvor mange gange jeg i de seneste år havde siddet i den stol og set Mrs. Dull trisse ind og ud af mors klinik. 
  Igen blev jeg utilpas. Det var, som om der hang en sygdom af dårligt humør og kedsomhed omkring Mrs. Dull, og den smittede alt og alle, hun kom i nærheden af.
  Jeg skævede til tulipanerne i vinduet, og forventede nærmest at de var visnet i Mrs. Dulls nærvær.
  Men nu var hun væk igen. Eller hvad? Jeg havde stadig kvalme.
  "Er der noget i vejen, skat?" Mor var kommet ind igen.
  "Jeg keder mig..."
  Mor sukkede og trak en stol hen, så hun kunne sidde. "Du plejer da ikke at kede dig, når du læser? Hvad med de tre bøger, du havde med? Hvorfor læs-"
  Jeg afbrød hende. "Dem er jeg færdig med."
  "Alle tre? Kun på otte timer?"
  "Fire," rettede jeg. "Resten af tiden har jeg lavet ingenting"
  "Hør, Hermione, det her var den sidste kunde. Om lidt kommer-" 
  Igen blev hun afbrudt. "Hej, så er jeg her!" Far stod i døren og smilede veltilfreds. Han havde brunt hår og mørke øjne, ligesom mig.
  "Det var den sidste kunde. Så er der ferie!" Han satte sig i en stol med et glad suk.
  "Hmm..." svarede jeg fraværende. Der var noget galt. Ude på gangen, der før havde været larmende af stemmer, der snakkede om ferie, var der blevet helt stille. 
  Mor opdagede det også og tyssede på far. "Shh, Dan..."
  Far blev stille.
  Alt blev stille. Ingen rørte en muskel.
  Før et skrig flængede stilheden og trykkede luften ud af mine lunger. Jeg genkendte stemmen som Mrs. Dulls og rejste mig op med et ryk. Jeg styrtede hen til døren. I baggrunden hørte jeg fars stemme.
  "Hermione, vent!"
  Men jeg ville ikke vente. Noget inden i mig sagde, at det var VIGTIGT at komme den gamle dame til hjælp. Sæt nu hun kom til skade! Følelsen udelukkede alle tanker om at det kunne være farligt.
  Jeg nåede frem til døren og trykkede den op.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...