Broken Pieces | Harry Styles (short story)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Da alting pludselig ændrede sig i året 2010 for de fem drenge; Harry, Louis, Zayn, Liam og Niall og karrieren pludselig kom i første række, havde Harry pludselig ikke tid til sin kæreste, Tamara Dexter, mere. De gled langsomt fra hinanden og imens Harry og One Direction blev mere og mere berømt, sank Tamara mere og mere sammen. Faktisk så meget, at hun endte med at tage hendes eget liv. Da Harry i efteråret 2014, vender tilbage til Holmes Chapel for at se Tamara igen, var det ikke ligefrem det at få at vide, at hun var død, hvad han havde ventet. Tamara tog dog ikke sit eget liv uden en grund. Grunden står i den proppede dagbog, som Tamara efterlod i håb om, at Harry en dag ville vende tilbage.

28Likes
24Kommentarer
1262Visninger
AA

3. Prolog

 

"Forever?"

"Forever and always"

† † † †

 

Skyerne havde besluttet sig for at overtage Holmes Chapel her til aften. De dominerede den mælkefarvede himmel og gjorde det hele gråt og mørkt. 

Men selvom alting var mørkt og dystert på denne torsdag aften, skinnede hans øjne nøjagtigt lige så meget, som de altid gjorde. Jeg beundrede ham for det, han mistede aldrig håbet, tvivlede aldrig på noget som helst. Han var fuldstændig sig selv, positiv og glad hele tiden. 

Han havde alle de gode egenskaber, hvilket var noget, jeg altid ville være jaloux over. 

"Så, hvorfor er vi her egentligt?" spurgte jeg spændt og stoppede med at gå, da Harry slap min hånd, der ellers lå i tryghed hos hans. Mit blik lå solidt og spændt på ham, da han også vendte sin opmærksomhed imod mig med et hemmelighedsfuldt smil. 

"Der er noget, jeg gerne vil fortælle dig," startede han roligt ud og tog begge mine hænder ind i sine og flettede hans fingre ind i mine. Hans krøller dansede om hovedet på ham i vinden, der rev os begge rundt. Mit brune hår strøg utallige gange ind foran mine øjne og gjorde, så jeg ikke kunne se hen på Harry. 

Udover vinden, der susede om ørene på os, var her blikstille. Det var en af vores yndlingsteder. Det var en stor mark, omfavnet af træer. Det var også her, Harry kyssede mig for første gang. Lige op ad det træ, hvor vores initialer også stod indgraveret. Det træ, vi stod ved lige nu. 

"Fortæl," sagde jeg hurtigt og lagde mit hoved let på skrå for at bide mig svagt i underlæben af ren spænding. Jeg lænede mig svagt op ad træet i bag mig og så Harry dybt i øjnene, selvom de dog blev ved med at flakke et helt andet sted hen. Det føltes som evigheder, før han endelig adskilte læberne for at give mig et svar. 

"Jeg stiller op til X Factor," sagde han hurtigt og mødte endelig mine øjne. Jeg trak mine øjenbryn en smule sammen af undren, men da det gik op for mig, hvad han faktisk lige havde sagt, trak mine læber op i et stort smil igen. 

"Harry, det er jo fantastisk!" udbrød jeg, hvilket fik Harry til at smile forsigtigt igen. Det klædte ham at smile, han skulle ikke være så alvorlig. Jeg slog straks armene om ham med et stort smil og mærkede det lille sug i min mave, da han svang mig en enkelt gang rundt for at sætte mig ned igen. Jeg mærkede straks en lille, våd ting dryppe ned på min kind efterfulgt af flere. 

"Du ved godt, at jeg bliver nød til forlade Holmes Chapel for at gøre det, ikke?" spurgte Harry en smule uroligt. Regnen tog til, men jeg var ærligtalt ligeglad. Jeg ønskede bare Harry det bedste. 

"Hvis det er det, der skal til. Jeg elsker dig Harry, det ved du. Jeg vil altid elske dig og jeg vil være her for dig lige meget hvad," lovede jeg ham og betragtede ham smile lidt større. Min hvide trøje og resten af mig var blevet gennemblødt af regnen. Harry selv, så ikke ligefrem tør ud. "Foraltid?" spurgte jeg lidt efterfølgende med et forsigtigt smil. 

"Foraltid og altid"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...