Broken Pieces | Harry Styles (short story)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 aug. 2014
  • Opdateret: 6 sep. 2014
  • Status: Færdig
Da alting pludselig ændrede sig i året 2010 for de fem drenge; Harry, Louis, Zayn, Liam og Niall og karrieren pludselig kom i første række, havde Harry pludselig ikke tid til sin kæreste, Tamara Dexter, mere. De gled langsomt fra hinanden og imens Harry og One Direction blev mere og mere berømt, sank Tamara mere og mere sammen. Faktisk så meget, at hun endte med at tage hendes eget liv. Da Harry i efteråret 2014, vender tilbage til Holmes Chapel for at se Tamara igen, var det ikke ligefrem det at få at vide, at hun var død, hvad han havde ventet. Tamara tog dog ikke sit eget liv uden en grund. Grunden står i den proppede dagbog, som Tamara efterlod i håb om, at Harry en dag ville vende tilbage.

28Likes
24Kommentarer
1273Visninger
AA

8. 5. kapitel

HARRY

 

"Hvad er det?" Jeg slog forskrækket blikket op og nærmest kastede Tamaras dagbog ind under min dyne, da Gemma trådte uanmeldt ind på mit værelse. Hendes brune hår var sat op i en høj hestehale og grundet denne kedelige søndag, havde hun bare nogle pyjamasbukser og en top på. 

Hendes hånd lå let på dørhåndtaget og hun stod i dørkarmen og betragtede mig med et lille smil. "Skriver du dagbog?" spurgte hun med et skævt smil og slap dørhåndtaget for at gå hen imod mig. Uheldigvis, havde jeg ikke været hurtig nok til at lægge dagbogen fra mig, så Gemma havde allerede opdaget den. 

"Hvis jeg gør, så vedkommer det ikke dig," sagde jeg en anelse hårdt og holdt min hånd på dagbogen, under dynen. 

"Easy, tiger," smågrinede hun imens et skævt smil spillede på hendes læber. "Jeg ville bare høre, om du havde lyst til at være med til at bage?" spurgte hun håbefuldt med et lokkende smil. Selvom tanken lød fristende, så endte jeg med at ryste på hovedet. 

"Ellers tak," sagde jeg forsigtigt og lod mit blik falde ned på min dyne, hvor Tamaras dagbog lå indenunder og bare ventede på, at jeg ville læse næste side. Det var som at være fanget i en alt for god bog, det her var bare ikke en god bog - hendes sprog var flydende og hendes ord perfekt sat op - men for hvert ord jeg læste, gnavede sorgen mere og mere.

At være vidne til, hvad hun havde gået igennem, var forfærdeligt. Jeg dømmer mig selv for ikke at ha' været hos hende, jeg hader mig selv for, at jeg har ladet hende synke så meget sammen. 

Uden grund. 

"Kom nu Harry... Please, du er jo så god til det," sagde Gemma med et lokkende smil, der fik mig til at himle med øjnene, inden jeg med et dybt suk rejste mig op fra sengen og lod dagbogen ligge trygt under dynen, hvor ingen ville se den. Eller læse den, for den sags skyld, det var nok det vigtigste. 

"Yay" Gemma fulgte jublende med mig ud af mit værelse og hen til køkkenet, hvor hun allerede havde fundet mel, æg og en masse andre ting frem. Jeg skulle lige til at lade mine øjne studere opskriften, da et gammelt minde pludselig væltede ind over mig. 

 

FLASHBACK

 

"Jeg siger jo bare, at jeg er meget bedre til at bage end dig," sagde Tamara med et stort, drilsk smil samtidig med hun lagde agurken ind i køleskabet efterfulgt af kålhovedet. Det forreste af hendes smukke, brune hår, var sat tilbage i en hestehale og hun var iført et par sorte shorts og en hvid blonde top, som jeg havde givet hende i fødselsdagsgave. 

"Det tror jeg næppe," sagde jeg i det samme som jeg lukkede køleskabet i, før hun skulle til at sætte mælken ind. 

"Harry, jeg bliver nød til at sætte smøren ind, inden den smelter," sagde hun med et blidt suk og prøvede endnu engang at åbne køleskabet, men uden så meget held grundet de manglende armbøjninger. Et drilsk smil spillede på mine læber, da hun lod et irriteret støn forlade hendes læber. 

"Sig en gang til, at du er en bedre bager end mig," udfordrede jeg hende, hvilket fik hendes læber til at trække op i et forsigtigt smil. Hun stillede smøren fra sig og lagde armene over kors. 

"Jeg er en bedre bager end dig," sagde hun med hovedet let på skrå og det samme, udfordrende smil som vi begge to havde gang i. 

"Lad det komme an på en prøve," udfordrede jeg og stak min hånd frem, som hun med vilje undgik med et drilsk smil. Istedet holdt hun hendes arme over kors og jeg trak min hånd til mig igen. Hun bed sig tænkende i underlæben, inden hun besluttede sig for at svare. 

"Jeg ved ikke rigtig, skat, jeg vil nødig få dig til at tabe til en pige. Selvom du allerede har gjort det utallige gange i Ludo," smågrinede hun, inden hun tvang køleskabet op og fik sat smøren ind. Lige da hun lukkede det, lagde jeg mine hænder på hendes hofter og trak hende tæt ind til mig. Jeg lod vores næsetippe snitte hinandens, inden jeg førte mine hænder om ved hendes læn. 

"Tro mig, jeg taber ikke," sagde jeg med et lille smil. Mit blik gik en enkelt gang ned til hendes lyserøde læber, inden jeg trak mig fra hende med et drilsk smil. 

"Okay. Men græd ikke, når jeg tværer dig ud" Hun samlede hendes hår om i en hestehale, inden hun fandt diverse bageting frem. Smør, mel, sukker osv. "Den, der bager den bedste kage, vinder. Min hund er dommer," sagde hun med et stort smil, inden vi rystede hænder. 

"Deal" Vi gik hurtigt i gang, side om side, det her var en konkurrence, noget vi faktisk ofte gjorde. Vi konkurerede ret meget, hvilket til tider var godt og andre ikke. Vi kom nogle gange op og skændes over det, men det var sjælendt. 

Jeg så mig forsigtigt til siden, hvor Tamara var igang med at bikse et eller andet sammen. Jeg kunne ikke undgå at beundre hende. Hun tog det her hundrede procent seriøst. Hendes blik var fuldstændig fokuseret på den lille, hvide skål foran hende, da hun klækkede ægget ned i.

"Hvad glor du på?" spurgte hun grinende, da hun havde fanget mig i blot at stå og beundre hende. 

"En snemand," svarede jeg igen med et stort smil, hvilket fik hende til at stoppe hendes bevægelser og lige da hun skulle til at vende sig om imod mig for at spørge, hvad helvede jeg mente med det - jeg kendte hende ret godt - greb jeg ud efter en håndfuld mel og kastede det på hende. Hun fik store øjne og adskilte hendes læber i et stort 'o', inden hun så op på mig og selv greb ud efter noget mel, som hun kastede direkte i hovedet på mig. 

Jeg aner ikke, hvad der gik af os, for den ene håndfuld mel blev til den anden, indtil vi havde tømt begge poser. Da hun grinende skulle til at kaste den sidste håndfuld mel på mig, greb jeg ud efter hendes håndled og trådte helt tæt på hende. Der var mel over det hele, noget vi nok skulle få fejet op, inden hendes forældre kom hjem. 

Jeg pressede hende roligt op ad køkkenbordet og tørrede noget mel væk fra hendes læber med min tommelfinger, inden jeg blidt lagde mine læber imod hendes. 

 

"Harry.... Harry!?" Jeg blinkede hurtigt med øjnene og vågnede op af min lille trance, da Gemma knipsede med fingrene foran mine øjne. Jeg tog en dyb indånding og sendte hende et undskyldene smil. Jeg lod endnu engang mit blik glide ned på alle ingredienserne, der stod på bordet. Jeg rystede forsigtigt på hovedet. 

"Undskyld Gemma, jeg kan ikke," undskyldte jeg, inden jeg vendte om og småløb op på mit værelse. Tårerne truede endnu engang med at snige sig ned af mine kinder, og uanset hvor meget jeg kæmpede for at holde dem tilbage, så kunne jeg ikke. 

Jeg dækkede frustreret mit ansigt med mine hænder, da jeg sank sammen i min seng. Jeg vuggede mig stille frem og tilbage, inden jeg besluttede mig for at gribe ud efter dagbogen igen. Jeg manglede ikke ret meget, det havde taget mig tid at læse den, men Tamara fortjente det sådan. Jeg elskede hende af hele mit hjerte og hun fortjente, at jeg læste de færdig til det sidste.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...