sofie | one shot

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 19 aug. 2014
  • Status: Igang
Bare en lille one shot, jeg skrev da jeg var syg. Handler generelt om ensomhed.

3Likes
1Kommentarer
182Visninger

1. sofie

sofie

by saranna

 

Hun sad og kiggede ud af vinduet fra sit skrivebord. På skrivebordet lå der en blyant, og det krøllede papir, hvor hun havde prøvet at tegne to æbler. Hun havde været utilfreds med den, og krøllet den sammen med det samme. Hun havde allerede 3 tegninger af de to æbler. Efter det havde hun sukket og mumlet "jeg kan ikke tegne". Men rigtig var hun en mester til det. Hun var simpelhen den bedste til det i klassen. Men selvfølgelig ville ingen indrømme, at hun var bedere til at tegne end dem.


Det havde været en lorte dag. Det var hendes fødselsdag. De fleste glæder sig hele året til sin fødselsdag, men ikke Sofie. Sofie hadede sin fødselsdag. Selvfølgelig gjorde det ikke noget, at man fik nogle gaver, af mor og far, bedstemor og bedstefar og farfar, men ellers synes Sofie det var noget værre lort. Hvorfor kaldte man det ikke fødsel-lorte-dag? Det ville Sofie godt have svar på. Det var der pigerne var værst. Aldeles værst. De kunne i det mindste godt sige tillykke, eller spørge hvad hun havde fået i gave, men det gjorde de ikke. Det havde de aldrig gjordt.

Sofie tænkte det kunne være idag. Hun tænkte at så ville verden være problemfrit, så kunne mor og far bruge mere tid på lillebroderen, og så kunne pigerne fra klassen mobbe tykke Rita istedet for grimme Sofie. Faktisk var Sofie aldeles ikke grim. Hun burde have fået navnet "smukke Sofie". For Sofie var smuk. Hun var det smukkeste man havde set. Hendes øjne skinnede smukt som blå diamanter fra havbunden. Hun havde langt lyst hår som altid sad i den smukkeste knold, og når hun var til noget specielt, som fødselsdag, juleaften, bryllup eller fest, satte hun altid en flot Stokrose Alcea blomst i. Hun havde fregner og de sødeste smilehuller. Syndt at man aldrig ser dem igen.

For man så aldrig Sofie igen. Nogen siger de så hende hoppe ud fra en bro, andre siger de så hende kørt ned. Ingen vidste hvad der skete. Heller ikke hendes forældre eller nærmeste. Ærgerligt at drengen som sad og studerede hende vær time, vær minut og vær sekund og synes hun var noget af det smukkeste, ikke sagde et ord til hende.

For det kunne ændre alt.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...