Good by bad. - 5 Seconds Of Summer

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 7 sep. 2014
  • Status: Igang
En lille gruppe bestående af de to verdensberømte drenge, Ashton Irwin og Luke Hemmings, er lige så verdensberømte på skolen. Alle ved hvem de er, og alle er bange for dem.. undtagen de to outsiderpiger, Daisy og Claire. De er tværtimod klar til at stille sig op foran dem og fortælle dem at de ikke skal tro de er noget særligt.. Det eneste problem er bare, at de er søstre og deres familie er meget velhavende og går op i deres pigers opførsel og intelligens. En dag bliver pigerne i tvivl, eftersom de må indrømme at forelskelsen rent faktisk tager over.

7Likes
18Kommentarer
789Visninger
AA

8. Kapitel 8.

De to idioter stod i døråbningen med et charmerende smil. "I skal ikke tro I er seje!" råbte jeg irriteret. De grinede i kor. "Rolig, baby.." hviskede Luke, og kom hen til mig. Han skubbede mig forsigtigt ned at ligge i sengen, og så lagde han sig ovenpå mig - dog ikke med alt sin vægt, for så stærk var jeg ikke. Alle de muskler vejer jo meget, hihi. "Nej!" skreg jeg. Claire tyssede igen på mig, for vores forældre sov jo.. Så grinede Ashton, og satte sig ovenpå Claire's mave. "Rolig, tøser - vi har sørget for at få jeres forældre væk," sagde han og blinkede med det ene øje.
Jeg gik i panik. "Hvad har I gjort dem?" råbte jeg irriteret. Luke grinede. "Bare sagt at I var kørt galt og lå på hospitalet, easy girls. De er snart tilbage." Han smilede lumsk, og begyndte at kysse min hals. Jeg kæmpede meget i mod, og til sidst rejste han sig heldigvis. "Glem det!" råbte jeg. Jeg kunne lige så godt råbe, nu hvor mor og far alligevel var væk. 5SOS-drengene skulle fandme ikke irritere os. Eller, nok nærmere mig - Claire elskede jo Ashton.
Ashton lænede sig ned og kyssede Claire på munden. Hun kyssede med, og Luke tog min hånd. Han hev mig med op. "Jeg tror lige at vi giver dem lidt fred." Han grinede, og så gik vi ind på Claire's værelse - dog mod min vilje. Jeg skulle fandme ikke lave noget med den idiot. "Stop!" råbte jeg. Lidt senere kunne man høre alle mulige 'lyde', inde fra mit værelse. Claire virkede ikke til at bekymre sig om mig. "Please, Luke. Hør. Vil du ikke nok lade mig være? Jeg generer dig aldrig igen! Det lover jeg!" sagde jeg overbevisende. Han trak forsigtigt på skuldrene. "Okay, men på en betingelse! Du skal give mig tilladelse til at kigge rundt på Claire's værelse, for jeg har lovet Luke.. noget, ja. Noget. Må jeg?" spurgte han. Han smilede svagt til mig. Jeg trak på skuldrene. "Ehm.. Nej. Sådan er jeg ikke mod min søster," svarede jeg bare. Han kiggede iskoldt på mig. "Okay, fint. Så slipper du ikke!" truede han, og skubbede mig ned i sengen igen. Han lagde sig ovenpå mig, og kyssede min hals. "Okay!" råbte jeg. "Du må kigge overalt på min søsters værelse. Tag hvad du vil have! Vi har penge nok!" skreg jeg. Han grinede, og nikkede tydeligvis tilfreds. Han rejste sig og gik hen til vindueskarmene. "Du ryster, baby?" sagde han og så på mine hænder. Jeg rystede, rigtig meget.

Jeg vågnede op i Claire's seng. Alt - virkelig, alt - var smadret herinde, og drengene var væk. Efter jeg havde ligget chokeret i ti minutter, kom Claire gående ind af døren. "Daisy?" spurgte hun nysgerrigt, og da hun fik kigget rundt i værelset, skreg hun op. "Alle mine ting!" skreg hun, og begyndte at lede efter sine mest værdifulde ting. "Hvad har du gjort?" spurgte hun, og satte sig ned på gulvet, grædende. Jeg bed mig i læben. "Jeg har ikke rørt det her. Det var Luke.. han spurgte om min tilladelse," svarede jeg nervøst. Wow, det var ikke særlig godt. Men på den anden side - hun havde smadret mig, jeg havde smadret hendes værelse. Vi står lige.
"DAISY!" skreg hun grædende. "Er du godt klar over hvor mange minder jeg havde herinde? Dengang Adalia døde. Hun havde givet mig et kort lige inden hun begik selvmord, og.. Det er væk nu!" skreg hun grædende. Ja. Adalia var Claire's bedste (og eneste) veninde, som begik selvmord, på grund af mobberi. Vi var bare ligesom den der gruppe, der blev mobbet, dog også med min gamle bedste veninde. Hun flyttede bare skole. Vi var det folk kaldte alfabetsgruppen, det var det der faktisk satte mobningen i gang. Det var Adalia, Brianna, Claire og Daisy. Vores forbogstaver var også begyndelsen på alfabetet - ABCD. Folk syntes det var så pokkers sjovt at gøre grin med.
Claire græd bare. "Daisy, du har igen smadret mit liv.. synes du ikke det var nok at han kyssede dig hist og pist på kroppen? For helvede!" græd hun. Jeg fik helt dårlig samvittighed. "Undskyld."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...