The Bodyguard del 2 - ***På pause, men vender tilbage til sommeren 2016***

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 14 okt. 2014
  • Status: Igang
Puha, det er ikke let, når en hed og forbudt romance bliver opdaget og alt der efter går i vasken. Mod alle forventninger forelskede Brooklyn sig i Justin Bieber og indledte en hed affære med ham, på trods af, at han stadig var i forhold med Selena. Men tvivlen er over Justin, eftersom hans affære afslørede en forelskelse i hende. Affæren blev opdaget og det var stærkt imod reglementet, så efter en lille uges tid, fik Brooklyn fyresedlen, men for at hun ikke skulle miste fuldstændigt alt, så sørgede Justin for i samhørighed med Scooter, at hun kunne blive hyret en livvagt stilling andet steds. Nu hvor Justin og Brooklyn vil blive skilt ad, vil Justin da stadigt gøre sit for at råde bod på deres affære? Vil han tage skridtet videre og slå op med Selena, for at vinde Brooklyn tilbage? - Hvad med Brooklyn? Vil hun komme sig over sine sorger over Justin og vil hun endelig tage sit job som livvagt alvorligt, nu hvor hendes nye arbejdsgivere er ingen ringere end One Direction? Følg med!

115Likes
138Kommentarer
22215Visninger
AA

13. Uventet besked...


"Hvad kunne du tænke dig at spise, smukke?!", kunne jeg høre Justin råbe fra stuen af, mens jeg stod redte mit hår foran spejlet i badeværelset. Jeg fniste smørret.

"NOGET MED FISK OG SKALDYR ELLER ENTEN ELLER!", råbte jeg glad tilbage.

"Fint nok, jeg hitter på noget!", kom det fra Justin af.

Jeg smilte og begav mig ind i soveværelset, hvor Justin allerede havde åbnet for den franske altandør. Der trængte også bare til at blive luftet ud efter al vores hede sex. Jeg satte mig hen på sengekanten og rakte ud efter min iPhone på sengebordet. Jeg skulle jo lige tjekke for evt opkald og beskeder fra drengene eller Paul, om evt arbejde til aften, men jeg så intet fra nogle velkendte numre, men jeg havde fået en besked fra et ukendt nummer. Jeg undrede mig lidt over den.

"Hvad laver du der inde, baby? Kommer du ikke snart? Der er begyndt en fed film i tv'et!"

Jeg smilte og vendte mit blik mod døråbningen og kunne godt høre tv'et køre, men kunne ikke se Justin.

"JEG KOMMER OM LIDT, SKAT. JEG TJEKKER LIGE MIN TELEFON FOR EVT OPGAVER FRA DRENGENE!", råbte jeg tilbage.

"NU IKKE FOR LÆNGE, BABY! - JEG SAVNER DIG ALLEREDE!", kunne jeg høre Justin grine.

Jeg fniste og åbnede beskeden fra den ukendte.

"Hey søde - Jeg fik nummeret af Ryan. Han var noget uforstående over hvorfor jeg ville have dit nummer, men du er den eneste jeg kender, der er så fantastisk at snakke og lade sig rådføre af. Ja, du undrer dig sikkert Brooke (Det er vel okay, jeg kalder dig det - Ikke? Justin plejede jo at kalde dig Brooke, så det falder mig ligesom naturligt, at kalde dig det) ;)

- Anyway, jeg ved godt, at du formentligt har meget travlt med drengene, ja, fem drenge på én gang, det er jo ikke så lidt og de kan være ret drilske, men jeg ved, at du vil elske at arbejde for dem. De er jo ret harmløse, for jeg kender dem udmærket, lol. What ever, det var ikke drengene jeg ville tale om, men jeg ved ikke om du er klar over, at jeg og Justin har slået op...."

Jeg stoppede med at læse beskeden, for jeg var nu klar over hvem denne besked var fra. Jeg sukkede gruende.

"Selena...", mumlede jeg med en klump i halsen.

Jeg tog en dyb indånding og læste videre:

".... Det er nok ikke sikkert, at nogen har informeret dig om det? Men hvorfor skulle de også det? *suk* Jeg ved du er god til at rådføre andre. Du var fantastisk med Justin. Han var altid så glad med dig i nærheden, men han var nærmest forandret, efter du havde valgt at arbejde for drengene i stedet.

- Jeg aner ikke hvad der er gået galt for Justin og jeg, men jeg savner ham, men det virker til, at han ikke vil vide af mig, og det gør så pokkers ondt i brystet på mig. Jeg savner hans kærtegn, hans kys og hans nærvær - Ja, jeg savner ham bare, men han vil mig ikke. Måske jeg bare skulle lade det ligge for en tid, måske han bliver god igen? Jeg håber det i alt fald.

- Brooke, du er den bedste og eneste der nogenlunde kender mig og du kender til Justins inderste tanker, så derfor er jeg godt på vej til dig. Jeg ønsker ikke at tale med min familie om det, for de forstår mig alligevel ikke med hensyn til mine ret store følelser for Justin, men du kender til hans følelser og han må med garanti have fortalt dig mange ting, som han ikke har turdet lukke ud til mig.

- Brooke, du er mit store håb nu. Jeg håber ikke, at det gør noget, at jeg kommer og forstyrrer dig midt i dine vagttjenester? Jeg har snakket med Paul og han har sagt, at det er fint, at jeg kommer, for han kender mig udmærket. - Jeg har brug for en veninde, jeg kan græde ud hos og én som forstår mine følelser. Vi ses om ikke så længe!

- Sorry, at jeg virker så pokkers påtrængende, men du er mit sidste håb, Brooke. Vi ses i morgen formiddag i Chicago, der skulle jeg gerne være ankommet :) Hils drengene, særligt Niall og Zayn, da jeg står dem ret nært! Knus Selena - 555-69321611."

Jeg begyndte at ryste i kroppen og det var ikke fordi jeg frøs, men fordi jeg nu følte at det hele kom alt for tæt på. Jeg blev fortvivlet og begyndte at græde skrækslagent. Hvordan pokker skulle jeg takle det her? Alt, det her på én gang? - Jeg var i vildrede.

"Baby? - Kommer du ikke?"

Ja, jeg hørte ganske vidst hans stemme et stykke bag mig, men jeg følte, at jeg sank og forsvandt i et sort hul. Jeg hulkede pludseligt.

"Baby, hvad er der galt?"

Hans stemme lød af bekymring og jeg mærkede sekunder efter, at han satte sig ved siden af mig og trak mig ind i et knus. Jeg tudebrølede i hans hvide t-shirt. Jeg kunne mærke, at han prøvede at trøste mig, ved at nusse og ae min ryg og hans utallige kys i panden på mig.

"Sig nu, hvad der er galt Brooke? Jeg kan ikke lide at se dig så ulykkelig...", sagde han stille, men helt sikkert med bekymring i sig.

Jeg kunne høre det på ham. Jeg rakte ham modvilligt min iPhone til ham.

"Læs... det...", græd jeg.

"Okay...", svarede han stille og tog imod min iPhone.

Der var længe stilhed. Op til flere minutter.

"Fuck!"

Det eneste ord, der brød stilheden. Intet andet sagde han og han rejste sig pludseligt uden at sige noget til mig. Han gik ind i stuen og efterlod mig alene.

"FUUUUCK!", lød et højt råben inde fra stuen af.

Det var tydeligt at høre, at det slet ikke huede Justin overhovedet. Jeg græd stille videre og lod tårerne rende, mens jeg så ned i skødet på mig hvor tårerne efterlod en våd plet på min lyseblå morgenkåbe.

"Hvad med at svare hende, at det passer dårligt, at hun kommer?", kom det pludseligt bag mig med en frustreret stemme fra Justin.

Jeg tørrede mine kinder og vendte mit blik bag over mod døråbningen, hvor Justin stod og så oprigtigt talt virkelig fortabt ud. Det var tydeligt at se, at han havde uregelmæssig vejrtrækning for i øjeblikket. Jeg smilte langtfra og rystede meget langsomt på hovedet.

"Hun er jo på vej, Jus... Jeg kan ikke bare sige at hun skal smutte igen. Kan du ikke se, at hun skriger på min hjælp i den besked? Hvad fanden skal jeg gøre? - Hun ligger al sin lid til mig...", græd jeg stille.

Justin begyndte at græde stille og han satte sig ned på sengen ved siden af mig.

"Betyder det så, at jeg må smutte min vej, eller hvad betyder det her?", kom det hulkende fra ham.

Jeg så på ham med tårerne rendende og rystede på hovedet.

"Jeg ved det ikke, Jus? Men det ville være det rene vanvid, hvis i var i nærheden af hinanden...", hulkede jeg.

Justin nikkede svagt og trak mig ind i et knugende knus. Jeg greb fast om hans ryg og puttede mit hoved ned på hans mave. Jeg var bange for at jeg ikke skulle se til Justin længe. Lige nu kunne jeg forbande Selenas kommen langt ad helvede til. Hvorfor skulle det lige være så typisk, at hun dukkede op lige nu, hvor jeg og Justin endelig var sammen? - Hvad pokker skulle vi gøre?.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...