The Bodyguard del 2 - ***På pause, men vender tilbage til sommeren 2016***

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 14 okt. 2014
  • Status: Igang
Puha, det er ikke let, når en hed og forbudt romance bliver opdaget og alt der efter går i vasken. Mod alle forventninger forelskede Brooklyn sig i Justin Bieber og indledte en hed affære med ham, på trods af, at han stadig var i forhold med Selena. Men tvivlen er over Justin, eftersom hans affære afslørede en forelskelse i hende. Affæren blev opdaget og det var stærkt imod reglementet, så efter en lille uges tid, fik Brooklyn fyresedlen, men for at hun ikke skulle miste fuldstændigt alt, så sørgede Justin for i samhørighed med Scooter, at hun kunne blive hyret en livvagt stilling andet steds. Nu hvor Justin og Brooklyn vil blive skilt ad, vil Justin da stadigt gøre sit for at råde bod på deres affære? Vil han tage skridtet videre og slå op med Selena, for at vinde Brooklyn tilbage? - Hvad med Brooklyn? Vil hun komme sig over sine sorger over Justin og vil hun endelig tage sit job som livvagt alvorligt, nu hvor hendes nye arbejdsgivere er ingen ringere end One Direction? Følg med!

115Likes
138Kommentarer
22239Visninger
AA

15. Beslutninger skal tages...


Jeg følte at jeg fik en del stress over dette her. Hvordan i alverden skulle jeg komme igennem dette? - Hun måtte bestemt have sine planer for mig, siden hun mente, at hun kunne stole på mig? Wtf? Ja, jeg var i alt fald på bar bund. Jeg havde lysten til at fortælle hende om alt, men jeg gjorde det ikke. Det ville i værste fald betyde krig og forfald og en masse presseomtale, som hverken Selena eller Justin ville kunne klare i sidste ende. Deres endte forhold behøvede al det ro det overhovedet kunne få, selv om pressen med garanti ville skrive spalte op og ned om hvor dumme de begge havde været.

Særligt Selena, for det var jo som hver gang Justins skyld. Det var nærmest hver gang ham, der blev skudt til måls mod, fordi han havde så mange haters, så selvfølgelig var det jo altid hans skyld, selv om jeg langtfra var enig.

Der var meget som pressen ikke vidste hverken om Justin eller Selena. Der var også meget jeg stadigt ikke kendte til, men Justin havde fortalt mig mange ting fra hans privatliv, som kun Selena, hans nærmeste og jeg kendte til og han havde fortalt visse ting til mig, som han havde pointeret, at jeg faktisk var den eneste, der kendte til. Ergo, så måtte det jo bare betyde, at han stolede på mig og mine hensigter. Det kunne han også roligt gøre. Jeg elskede ham af hele mit hjerte og ville ligesom ham kæmpe alt det jeg kunne for vores forhold.

"Duk duk duk!"

Jeg rettede mig op fra min kuffert på sengen med et gib i kroppen. Jeg sukkede og rettede min top til, eftersom den havde kravlet op ad ryggen på mig, mens jeg havde stået foroverbøjet kufferten. Jeg begav mig ind i stuen og hen mod døren og åbnede. Jeg sukkede lydløst over synet. Lige som jeg havde forventet! Hun smilte lettere forlegent.

"Hej...", sagde hun stille og overraskede mig ved at omfavne mig om nakken med et krævende knus og straks begyndte hun at græde voldsomt. Jeg sukkede og lagde armene om ryggen på hende.

"Shhhyy.. rolig Sel, det hele skal nok gå godt...", hviskede jeg i knuset.

Løgn! - En fed stor løgn, smed jeg lige i hovedet på hende - og jeg vidste det udmærket! Hurra! - UG med kryds og slange til Brooklyn for tapperhed, mod og styrke til at trøste en pige med voldsomt knust hjerte til en fantastisk fyr, der elskede Brooklyn Harris mere end denne pige med det knuste hjerte til ham.

Perfekt! Simpelthen perfekt! Eller nej, det var det så ikke, men jeg følte mig 100%, som det tredje hjul, der var sat på den største manddomsprøve, ja, for kvindeprøve hedder det vel næppe? Jeg skulle trøste og være der for en pige, der slet ikke fortjente min trøst. Jeg var for pokker elskerinden til hendes store kærlighed!

Dette var med garanti skruen uden enden, men jeg måtte mande mig op og være der for Selena, fordi hun forlangte det af mig. - Stakkels Selena, ja, jeg havde ondt af hendes store uvidenhed omkring hendes og Justins kuldsejlet forhold.

Jeg slap knuset om hende og smilte venligt til hende.

"Vil du ikke ind lidt og sidde?", spurgte jeg så trøstende, som jeg kunne.

Selena nikkede, mens hun snøftede voldsomt. Jeg trådte til siden, så hun kunne komme ind og hun havde sin store kuffert med sig. Jeg sukkede svagt over synet af hendes kuffert. Hun havde tydeligvis tænkt sig at blive for en tid. Ja, det skulle med garanti ikke blive nemt og flygtigt, det her.

Hun stilte kufferten midt på stuegulvet og satte sig hen i sofaen. Jeg smilte nervøst og satte mig i lænestolen over for hende. Hun sad med et tomt og blankt blik og stirrede lettere hen ad gulvet.

"Hv..."

"Ved du hvad han fejler?!", afbrød hun mig og så med desperation i blikket på mig.

Jeg rystede forvirret på hovedet.

"Eeh, fejler?", spurgte jeg forvirret.

Hun brød ud i en hulkende gråd og jeg rejste mig og gik ud på badeværelset og hentede en boks kleenex, som jeg åbnede til hende og jeg tillod mig, at sætte mig ned ved siden af hende. Jeg følte mig virkelig malplaceret her, men jeg kunne heller ikke rigtigt tillade mig, at være fuldstændig ligeglad med hende, så jeg rakte hende en kleenex, som hun tog villigt imod, mens hun tørrede sine øjne og kinder. Jeg trak hende ind i et knus.

"Jeg troede ellers, at han endelig havde taget sig sammen og at han mente mig seriøst? Han... han sagde ellers, at jeg var hans store kærlighed og så pludseligt smutter jeg til New York og når jeg kommer tilbage, er han langtfra den samme...", hulkede hun i favnen på mig.

Jeg nikkede blot og nussede hendes hoved og hår. Det var også mærkeligt det her. Jeg havde aldrig rigtigt haft veninder, som sådan og selv om Selena ikke ligefrem var en veninde af mig, så følte jeg lidt, at jeg skulle agere veninde for hende, sådan som hun forlangte min opbakning - Ja, det var virkelig mærkeligt! Hun løftede sit hoved og så på mig med hendes bedrøvede øjne.

"Bemærkede du, om han så noget til en anden pige, mens jeg var i New York?", spurgte hun pludseligt.

Jeg sank en klump og rystede på hovedet.

"Eh... Nej!", løj jeg skarpt.

Selena nikkede opgivende og så ned i skødet på sig selv.

"Jeg ved slet ikke hvad jeg skal tænke eller tro om ham? - Jeg ville så gerne bare konfrontere det hele med ham igen. Jeg savner ham så meget og mit hjerte kan slet ikke acceptere, at det er slut mellem os...", snøftede hun og hun så grædende på mig.

Jeg sank en klump og havde mest lyst til at skrige alt ud, at hun bare skulle droppe ham og se at komme videre, men jeg kunne ikke. Det var hjerteskærende at se hende så langt nede.

"Hvis jeg skal være helt ærlig Sel, så..."

Forkert! - Jeg var ikke ligefrem ærligheden selv, men jeg måtte jo hjælpe hende på en eller anden måde. Hun så opmærksomt på mig.

"Ja?", snøftede hun spørgende.

Jeg sukkede med et lille svagt smil.

"- Du burde nok give ham noget plads til at være sig selv... Hvis han stadig elsker dig, så skal han nok komme tilbage til dig, lige pludseligt...", forklarede jeg med et lille falskt smil.

Jeg ønskede langtfra, at Justin ville tage sådan en beslutning, men hvad pokker skulle man ellers trøste hende med? Vi snakkede ligesom om hendes store fortabte kærlighed, som jeg skulle sidde og dække med en masse løgne oven på. Ja, det var langtfra noget af det mest fede. Hun smilte svagt og lagde atter sine arme omkring min nakke og knugede sig ind i et inderligt knus med mig. Jeg var paf!

"Tak Brooke... Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre uden din trøst og hjælp... Du er i sandhed en god veninde...", snøftede hun svagt.

Jeg aede hende på ryggen og sank en klump. Wow, det her var næsten alt for meget at bære på. Hun lagde tydeligvis al sin tillid til mig. Hvorfor følte jeg mig nu som den "onde veninde"?

"Duk duk duk!"

Selena slap straks knuset om mig med et lille smil. Jeg rettede mit blik over mod døren.

"Ja, der er åbent!", råbte jeg mod døren.

Døren åbnede sig og en piccolo kom ind med en konvolut i hånden. Jeg så spørgende på ham og rejste mig.

"Ms Brooklyn Harris? - Der er brev til dem!", forklarede piccoloen.

Jeg nikkede med et svagt smil og gik hen og tog imod konvolutten og piccoloen nikkede svagt med hovedet og gik pænt ud igen. Jeg stirrede på konvolutten og der stod bare "Brooke" og ikke andet. Selena sad og betragtede mig med et svagt smil.

"Hvem er det fra?", spurgte hun med et lille smil.

Jeg grinte svagt og rystede på hovedet.

"Nok ikke noget særligt? - Det er nok bare en besked fra drengene?", svarede jeg med et lille skævt smil. Selena nikkede.

"Jeg skal lige pakke mine sidste ting, eftersom vi forlader hotellet snart...", forklarede jeg stille og hintede mod soveværelset.

Selena nikkede med et lille smil og jeg gik ind på soveværelset. Jeg havde en følelse, at dette brev jeg havde fået, var fra en vis person. Jeg var næsten sikker på, at det var fra ham på grund af skrifttypen på konvolutten. Jeg satte mig på sengen og åbnede konvolutten og trak brevet ud. Det var et lille brev, men jeg havde ret.

"Min elskede... Jeg savner dig allerede. Hvad er meningen med at vi allerede skal skilles? Ja, jeg forstår det ikke og jeg er sikker på, at det bliver hårdt for os begge. Jeg er godt klar over, at Selena har "brug" for din trøst og hjælp, men du bør også vide, at du slet ikke er hendes veninde og hun må lære at forstå, at hun ikke bare kan forlange, at du skal ofre dig al din tid på hende. Du må huske, at du har et arbejde, du er livvagt for drengene og det må Selena altså acceptere. Så lov mig, at hun ikke kommer til at dræne dig for energi - Du har brug for at kunne tage afstand, baby <3 - Nå, hvad jeg ville fortælle ved dette brev, er at jeg har taget en snak med Niall. Han har forklaret, at efter koncerten i Chicago, så vil der blive nogle dages pause, hvor efter de og du og resten af crewet vil smutte til LA. Selena vil højst sandsynligt følge jer, men når i alle når LA, så vil jeg også være der. I skal være i Pasadena d 11 september, så jeg er sikker på, at vi to ville kunne få lidt privat tid sammen. Niall har i alt fald gået med til at vi to ville kunne ses, mens drengene slapper af. På de tidspunkter, må du slå fast over for Selena, at du også har brug for at være dig selv, så hun kan altså ikke forlange, at du bare smider alt, blot for at behage hende. Det kan godt være at det er koldt sagt det her, men Selena har altså også sine andre veninder og familie og selv om de ikke forstår hende 100%, så er det langtfra din opgave, at du er sat til at opmuntre hende. Det er trods alt ikke hende, du er ansat hos. Well, jeg rejser tilbage til LA og lad mig vide, når du har tid, så vi kan ses. Jeg elsker dig og vil glæde mig til, når du atter er i mine arme igen.

Kys din Justin."

Jeg sukkede med et lille smil og kyssede brevet inden jeg foldede det sammen og lagde det ned i inderlommen i min kuffert.

"Elsker også dig...", tænkte jeg med et bedrøvet smil og lukkede kufferten til og lynede den.

"Duk duk duk!"

Jeg så straks hen ved dørkarmen og så Harrys charmerende smil.

"Er du klar?", spurgte han og så væk fra mit blik og omkring i værelset.

Jeg nikkede med et lille smil og greb fat mine kufferter. Koncerten kaldte senere, men først kaldte sightseeing med drengene og Selena på slæb. Puha, det skulle nok ikke blive helt nemt, men nu måtte vi se ad....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...