The Bodyguard del 2 - ***På pause, men vender tilbage til sommeren 2016***

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 14 okt. 2014
  • Status: Igang
Puha, det er ikke let, når en hed og forbudt romance bliver opdaget og alt der efter går i vasken. Mod alle forventninger forelskede Brooklyn sig i Justin Bieber og indledte en hed affære med ham, på trods af, at han stadig var i forhold med Selena. Men tvivlen er over Justin, eftersom hans affære afslørede en forelskelse i hende. Affæren blev opdaget og det var stærkt imod reglementet, så efter en lille uges tid, fik Brooklyn fyresedlen, men for at hun ikke skulle miste fuldstændigt alt, så sørgede Justin for i samhørighed med Scooter, at hun kunne blive hyret en livvagt stilling andet steds. Nu hvor Justin og Brooklyn vil blive skilt ad, vil Justin da stadigt gøre sit for at råde bod på deres affære? Vil han tage skridtet videre og slå op med Selena, for at vinde Brooklyn tilbage? - Hvad med Brooklyn? Vil hun komme sig over sine sorger over Justin og vil hun endelig tage sit job som livvagt alvorligt, nu hvor hendes nye arbejdsgivere er ingen ringere end One Direction? Følg med!

115Likes
138Kommentarer
22238Visninger
AA

10. 2 x Rastløs!


Jeg kunne dårligt vente med at se og omfavne hende. Det havde virket som evigheder, at skulle rejse til Chicago, men jeg vidste at jeg snart ville være hos hende. Jeg havde betroet Kenny, at der altså var noget mellem Brooklyn og jeg. Det havde godt nok overrasket ham en del, men han lovede at holde tæt med hemmeligheden om hvordan Brooklyns og mit forhold var opstået. Jeg ville som sagt ikke såre Selena yderligere med, at hun faktisk havde haft en utro kæreste mens det stod på.

Jeg sad og kiggede ud af vinduet. Jeg følte mig rastløs, for jeg kunne ikke rigtigt tage mig sammen til at sidde på Instagram, Twitter, Shots eller hvad pokker jeg ellers kunne foretage mig? Jeg ønskede mest bare at skrive eller snakke med Brooklyn, men lige meget hvor mange gange jeg sad og skrev sms'er til hende, så svarede hun mig ikke, og det undrede mig virkelig meget.

Kunne det virkelig passe, at hun ignorerede mig? - Det hele virkede bare så omsonst og hun vidste jo, at jeg var på vej til Chicago. Hun havde jo virket lykkelig for at jeg ville komme, da jeg havde snakket med hende de flygtige minutter gennem Nialls telefon, så det undrede mig bare, at hun alligevel ignorerede mig, når jeg ringede eller sendte sms'er. Hendes mobil gik hele tiden på svareren, så der måtte vel være en anden forklaring? Jeg sukkede hårdt og følte næsten, at jeg lige så godt kunne opgive, men jeg besluttede mig alligevel, til at give det endnu et forsøg med at ringe hende op igen.

"Duut... duut... Ja, det er Brooklyn, jeg kan desværre ikke lige tage telefonen, men du er velkommen til at ligge en besked, så ringer jeg dig op snarest, bye! - Biip!"

Jeg sukkede hårdt og skulle til at ligge på, men tøvede og tog min iPhone op til øret igen.

"Baby? - Hvad foregår der egentligt? - Hvorfor svarer du aldrig på mine beskeder? Jeg tror, at jeg har lagt mindst 117 beskeder til dig og du svarer aldrig? Sig mig leger du med mine følelser, eller er du af én eller anden mærkelig grund sur på mig? Hvorf...."

"Justin? - Du bør nok lægge den telefon nu!", afbrød Kenny mig midt i min talebesked til Brooklyn.

Jeg sad med min iPhone ved øret og gloede undrende op på ham.

"Hvorfor? - Jeg var faktisk ved at lig..."

"Læg på Justin, Brooklyn vil snakke med dig!", afbrød Kenny igen og rakte mig hans egen iPhone mod mig.

Jeg gloede undrende på ham.

"Hva'?!", udbrød jeg uforstående.

Kenny grinte smørret og tog sin mobil op til hans øre.

"Brooklyn, Justin virker tilsyneladende helt ved siden af...", sagde Kenny i hans mobil og jeg måbede og rev hans iPhone væk fra hans øre. Han grinte svagt.

"Tosse!", grinte han smørret og gik andetsteds i flyet.

Jeg lagde straks Kennys iPhone til mit øre.

"Brooke?", spurgte jeg håbefuldt.

Kunne høre at hun grinte svagt.

"Hvad går der af dig Jus?", grinte hun i den anden ende.

Jeg sukkede svagt.

"Leger du egentligt med mine følelser, Brooke?", spurgte jeg ligeud.

Der blev stille i sekunder.

"Hvad mener du Jus? - Jeg leger da ikke med dine følelser?", svarede hun med forvirring i stemmen.

"Jeg savner dig jo, mere end noget andet. Jeg kan jo dårligt vente med at se dig...", svarede hun i den anden ende.

Jeg undrede mig ret meget.

"Hvorfor har du så ikke svaret på et eneste opkald, ringet igen eller svaret på alle mine sendte beskeder? Jeg forstår slet ikke?"

Jeg hørte et fnis i den anden ende.

"Oh god Jus, det er jeg ked af. Jeg havde vidst glemt at fortælle dig, at jeg faktisk mistede min iPhone under drengenes koncert i Houston. Jeg gik vagt nede blandt fansne under koncerten og det gik temmelig heftigt til, så jeg opdagede efter koncerten, da vi var godt på vej mod lufthavnen sent om aftenen, at jeg faktisk havde mistet min iPhone. Sorry Jus, er du meget vred på mig?"

Jeg åndede lettet ud med smil på læben.

"Og her troede jeg, at du var fuldkommen ligeglad med mig i hele den uge jeg ikke har hørt fra dig, baby? Ja, selvfølgelig tilgiver jeg dig, men du burde nok ringe til dit teleselskab og få lukket nummeret, for dit nummer er stadigt aktivt. Jeg kan lægge beskeder på din svarer. Jeg har lagt enormt mange sms beskeder på den også, så se at få den lukket, inden nogen læser dine beskeder fra mig...", forklarede jeg med et suk.

"Det har jeg slet ikke tænkt over, Jus? - Ja, det må jeg hellere så. Anyway, dette nummer jeg ringer fra nu, er mit nye nummer. Jeg havde ikke fået gemt dit nummer på papir eller noget, så jeg ringede til Scooter, eftersom jeg fik nummeret af Niall. Ja, jeg måtte undskylde, at jeg skulle snakke med Scooter. Derefter bad jeg Scooter om dit nummer, men han nægtede og jeg ved ikke lige hvorfor han gjorde det? Men han gav mig nummeret til Kenny, så jeg endte med at ringe til Kenny i stedet. - Så sådan hænger historien sammen, Jus. Du kan jo taste mit nummer her ind på din egen mobil, når vi har snakket færdigt...", svarede hun stille.

Jeg nikkede med et lettet smil.

"Det vil jeg helt sikkert gøre, baby... Jeg savner dig og det varer ikke mere end en times tid, så lander vi i Chicago - Jeg har fået booket et stort værelse på jeres hotel. Jeg kunne desværre ikke få værelse samme etage som jer, men jeg fik booket på sekstende sal og har fået værelse 47. Jeg skal nok sende en sms, når jeg er der. Så skal du være velkommen til at komme ned og besøge mig, så kan vi eventuelt få lidt tid sammen, inden jeg skal hilse på drengene... Er det en aftale?", forklarede jeg med et spændt smil.

Jeg kunne høre hendes søde lille grin.

"Du skal slet ikke spørge to gange, skat... Jeg glæder mig! Jeg må smutte nu, drengene har brug for assistance... Vi ses!"

Jeg sukkede med et bredt smil på læben og nikkede.

"Vi ses baby - Jeg kan slet ikke vente..."

"Bye, frække!"

"Bye, sexy!", svarede jeg og hørte, at hun lagde på.

Jeg smilte lettet og tøvede ikke sekundet, at taste hendes nye mobilnummer i min iPhone...

~

Jeg fattede ikke mig selv? - Hvorfor pokker havde jeg også sagt ja tak til at tage med Harry, Louis og Eleanor på shopping her i Chicago? Min koncentration var så meget ved siden af, bare tanken om, at Justin nok var godt og vel ankommet på hotellet. Men jeg havde ikke kunne takke nej, for Harry havde bare insisteret at jeg skulle med. Spørg mig ikke hvorfor?

Jeg stod og trippede lettere utålmodigt ude foran omklædningsrummet. Pludseligt stak Harry en arm frem med et par mørkegrå bukser.

"Kan du ikke prøve at finde en størrelse mindre i denne farve til mig og gerne et par i sorte også, hvis det lader sig gøre, søde?", lød det fra ham bag det sorte gardin.

Jeg sukkede lydløst og nikkede.

"Jeg prøver!", svarede jeg med et sarkastisk smil, som han ved gud ikke så.

"Tak søde!", svarede han.

Jeg sukkede træt og gik over for at finde nogle passende bukser, der hang på rad og række i butikken. Normalt, ville jeg finde den slags shoppingture vildt hyggelige. Det var det da også nu, men nu hvor jeg vidste, at Justin befandt sig i sammen by og på samme hotel og at hans påstand var at besøge drengene, mens jeg vidste, at det udelukkende kun var på grund af mig, at han dukkede op. Ja, det gjorde mig rastløs. Jeg savnede ham virkelig og bare tanken om, at han var min helt alene nu, gjorde mig endnu mere rastløs.

Jeg stod og skubbede flere par bukser i forskellige farver og størrelser fra side til side på den brede stålstang som de hang på. Jeg mærkede pludseligt en brummen i min forlomme på mine mørkeblå skinny jeans. Jeg trak min iPhone op af lommen og mit hjerte sprang flere oktaver, da jeg så en besked fra ham.

"Jeg venter på dig, baby - Hvor er du nu? - Justin."

"Ville meget hellere være hos dig nu, men Harry, Louis og Eleanor har slæbt mig med på shopping, lol. - Håber du kan vente lidt på mig endnu? <3 - Brooklyn."

Jeg fik sendt den af sted og proppede min iPhone i lommen igen og fandt tre par bukser, der kunne være en mulighed for Harry....

~

Sorry, det mega korte kapitel :P - Lover der kommer mere senere! ;) Skal bare lige noget i mellemtiden. Brb!

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...