Into the wild

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2016
  • Opdateret: 21 nov. 2016
  • Status: Igang
Anya har i årevis været betaget af den kommende Alfa, Julian, men da hun er dødeligt genert, har hun ikke en chance, og det har ikke generet hende før. Det ændrer sig en aften, da de møder hinanden i byen, og hans kat er i kontrol. Anya ved godt, at det ikke betyder noget for ham, men det sårer hende stadig, at han bliver ved med at opsøge og forsøge at finde sammen med Ellie, der holder ham hen og leger med ham, godt nok i et forsøg på at binde ham til sig, men alligevel. Hun er nødt til at finde ud af, hvad hun skal gøre, inden det er for sent. Det er trods alt hendes hjerte, der er på spil. Fan Fiction der foregår i Psy-Changeling-universet skabt af Nalini Singh. Alle kapitler med sangtitler fra The Corrs!

14Likes
18Kommentarer
1945Visninger
AA

10. When he's not around

 

Vi sidder alle fire rundt om bordet i mit barndomshjem. Mine forældre og min søster, Brianna. Sidst vi sad her, var jeg endnu jomfru. Jeg havde ikke været sammen med Julian. Hvordan kan man på så få dage føle, at alting har ændret sig? Som om jeg blevet en helt anden, selv om der jo ikke er sket noget videre revolutionerende. Følte Brianna det på samme måde, da hun første gang var sammen med en han? Jeg tør ikke spørge hende.

Selv om jeg føler mig anderledes, føler jeg mig også dum over at have holdt en mindre afstand til mine forældre, til min familie. Først var det ikke engang noget, jeg gjorde bevidst. Jeg havde nok bare brug for at acceptere, at jeg havde gjort noget, der var ret dumt. Min familie kender mig jo så godt. De har sikkert allerede lagt mærke til, at jeg opfører mig lidt underligt. I det mindste er Julians lugt ikke længere så tydelig på min hud. Ikke så vidt jeg kan lugte. Måske har jeg allerede vænnet mig til den …

Brianna og jeg får øjenkontakt, og det drillende smil i hendes blik giver mig øjeblikkeligt hjertebanken.

”Nå Anya, jeg har hørt det her rygte.” Hendes smil er lumskt og hendes stemme drillende. Jeg bider mig nervøst i underlæben, bange for hvad hun har hørt. Samtidig er jeg helt klar over, at min mor lytter med med stor nysgerrighed og glæde, mens min far er på vagt, udelukkende interesseret i, om der er noget, han skal klare for sin lille pige. Jeg synker højlydt og afventer modstræbende rygtet, der kan være knyttet til hvad som helst og hvem som helst. Mit hjerte banker selvfølgelig allerede Julians navn.

”Er det rigtigt, at selveste Julian York fulgte dig ud i det sidste uvejr? Det siges, at han så dig skifte, hvorefter han som en anden hankat, der følger en hunkat i løbetid, jagtede dig gennem skoven.” Hun siger det meget dramatisk, og efter et helt liv med hendes sladren ved jeg også, at hun ikke regner med, at dette rygte er sandt heller. Hun har genfortalt rygter om mig, lige siden hun kunne tale, og aldrig har nogen af dem været sande, hvis de involverede en han. Denne gang passer det dog, men jeg ved ikke, om det er noget, jeg kan dele med min familie.

Min far fnyser kort, inden han smiler opmuntrende til mig. ”Bri, er du ikke snart for gammel til at sprede rygter på den her måde?” Han tager en stor mundfuld af mors hjemmelavede gryderet, inden han rækker ud efter saltet. Mor rynker på panden og tager selv første mundfuld som for at smage maden efter. Synet får mig til at smile, fordi jeg vil have det samme, som de har. Bare ikke med Julian.

”Hvad? Jeg spreder da aldrig rygter om den nære familie! Jeg gentager dem bare herhjemme, inden jeg går ud for at dementere dem.” Hun tager en bid af sin flute, inden hun blinker til mig. ”Og bare rolig, Anya. Det her rygte behøvede jeg ikke engang dig til at afkræfte. Det var så langt ude, at jeg øjeblikkeligt fik sat modrygter i gang. I’ve got your back, baby.” Hun griner stort, inden hun dræner halvdelen af vandet fra sit glas.

”Det kan da godt være, det passer,” bryder mor så til min skræk ind. Hun rækker frem og klapper mig kort på hånden i en beroligende gestus. Som om jeg har brug for hendes trøst. ”Vores Anya er da ved at være så gammel, at de unge hanner snart får øjnene op for hende. Giv det et år eller to endnu, og hun vil ikke kunne gå i fred.” Min far må være enig, for han knurrer advarende ved tanken, og mor griner stort, mens Bri ruller med øjnene. Jeg forsøger bare at genfinde mit stemmebånd.

”Selvfølgelig er Anya en fangst, der vil noget. Hallo, hun er min søster, og jeg er dybt beundret og efterstræbt af den mandlige befolkningsdel,” griner hun, og hun overdriver ikke engang. Far knurrer lidt mere og sender hende advarende øjne, men som altid kører hun sit eget show og er ligeglad med, hvor mange hun tramper ned i processen. ”Jeg overdriver ikke. Jeg har haft beundrere, der har savlet ved tanken om, at jeg har en lillesøster, og de har ventet og ventet på, at hun skulle blive klar til at kaste sig ud på markedet.” Jeg spærrer bekymret øjnene op, indtil nu ganske uvidende om hannernes interesse. Passer det eller er det bare noget, hun siger?

”Jeg forstår bare ikke, hvordan rygtet kan starte i første omgang,” fortsætter hun, og jeg skynder mig at gå i krig med maden for at slippe for at svare. Efter lidt tid rettes samtalen mod noget andet, tror jeg, men jeg tager fejl. ”Nå, men nu vi snakker om Julian, går der faktisk også et rygte om, at han og Ellie ikke ser hinanden mere.” Mit hjerte springer øjeblikkeligt et slag over, og jeg ved, at jeg er afsløret, idet de alle kan høre min ændrede hjerterytme. Jeg rødmer og spiser videre, mens jeg samtidig har al min fokus rettet mod min søster.

”De passer da ellers ganske glimrende sammen,” siger mor konverserende, men hun smiler også til mig. Det har vist aldrig været den store hemmelighed herhjemme, at jeg er lidt småbetaget af ham. ”Er der nogen, der ved, hvad deres brud skyldes?” Bri trækker den, fordi hun ved, jeg venter på svaret med længsel. Argh!

”Ellie har jo holdt ham hen i ret lang tid, fordi hun forsøgte at holde hans interesse. Det gav bagslag. Han fik helt sikkert lettet trykket, sidst han var med vennerne i byen. Ellie var dér, men hun nægtede at give sig. Det blev hendes tab. Lige nu er der ingen, der ved, om hun har planer om at tilgive ham eller om hun vil forsøge at finde en anden tilsvarende fangst. Uanset hvad vil hun komme til at arbejde på at få Julian til at fortryde det. Rygtet siger, at han allerede gør det. Mænd.” Jeg forsøger at lade som ingenting, men det er umuligt. Så mange tanker flyver rundt i hovedet på mig.

Jeg kan ikke lide, at Ellie måske nu vil til at gøre en endnu større indsats for at få Julian i sit spind. Det var svært at håndtere før, da det var tydeligt, at hun elskede opmærksomheden, men ville have mere og derfor ikke var villig til at gå i seng med ham. Hvis hun nu går i gang med aktivt at opsøge ham og er villig til at gå hele vejen … der vil ikke gå lang tid, før jeg vil komme til enten at støde ind i dem, hvor de er sammen, eller vil begynde at høre om alle de afskyelige detaljer. Mit hjerte trækker sig smertefuldt sammen ved tanken, og min kat er ikke glad.

Samtidig begynder et spinkelt håb at bryde frem. Hvis Ellie vælger at droppe Julian, vil der være frit spil. Måske vil han rent faktisk acceptere, at den næste midlertidige partner, han skal have, er mig. Og måske vil han så pludselig opdage, at han godt kan lide mig. Måske vil han forelske sig i mig. Måske vil vores katte opdage, at vi er skabt for hinanden og har brug for hinanden …

”Hey, Anya. Hvor forsvandt du hen?” griner Brianna og vifter sit brød foran ansigtet på mig. Jeg rødmer skyldbevidst, og hun sender mig et spekulativt blik, jeg ikke bryder mig om. ”Tænker du på rygterne? Går du stadig og drømmer søde drømme om ham?” At hun så åbent taler om mit evige crush foran vores forældre, er både ydmygende og flovt, men samtidig også bare sådan en familie, vi er. Selvfølgelig har vi hemmeligheder, men vi er også fortrolige nok til at kunne tale om de fleste af dem. Jeg er meget heldig med min familie.

”Sådan en lømmel,” bryder far ind, inden han fylder munden igen. Jeg kan ikke lade være med at fnise over hans ordvalg. Nu er det mors tur til at rulle med øjnene.

”Så tror jeg heller ikke, han er værre. Han er måske nok eftertragtet, men han er jo også ganske tiltrækkende.” Far ser på mor med overraskelsen malet i ansigtet og hævede øjenbryn. ”For en ung han at være,” tilføjer hun så med et skuldertræk, hvorefter Bri bryder sammen i latterkramper. Jeg griner lidt mere behersket, men stadig, mens far bare brummer og skuler og opfører sig som en bjørn.

”Han er stadig bare en unge, der forsøger at bevæge sig op i hierarkiet, og det vil aldrig komme til at ske via mine døtre.” Jeg ser overrasket over på far. Jeg kan slet ikke forstå, at han lige har beskyldt Julian for at sætte ambition før noget andet. Og hvordan skal jeg kunne hjælpe ham videre op i hierarkiet? Det er ikke umiddelbart mit indtryk af Julian, at han sætter sin status før alt andet, men jeg kan selvfølgelig tage fejl. Og igen – han er allerede højere end mig i det hierarki, far snakker om. Mor fnyser og ryster på hovedet.

”Sludder. Han er ung, viril og udnytter bare sin frihed. Ikke så ulig en anden han, jeg kendte engang …” Mor sender far sigende blikke, mens Bri laver bræklyde, og jeg forsøger at holde masken. Ew. På den anden side har mor ret. Julian er virkelig noget af en lækker han, og hvis bare …

”Anya! Hvis du ikke snart holder op med at sidde og dagdrømme om Julian, begynder jeg at tro, at der er noget i de rygter alligevel.” Øjeblikkeligt sug i maven, og genertheden sætter ind med fuld styrke. Normalt ikke noget, jeg har problemer med sammen med min familie, men lige nu kan jeg ikke engang se min søster i øjnene. ”Åh Gud, det er der. Passer rygtet? Har han virkelig jagtet dig gennem skoven?”

Uden varsel har jeg deres fulde opmærksomhed, og det er dybt ydmygende, at de alle tre ser mere eller mindre chokerede ud. Som om hans interesse for mig er så urealistisk, så usandsynlig. Hvis ikke engang mine nærmeste kan se det for sig … på den anden side virkede Julian heller ikke ligefrem glad ved tanken om, at det skulle komme ud. Han må have været så flov over at have været sammen med mig.

Mor smiler strålende mod mig, mens Brianna ser skeptisk ud. Far ligner en tordensky. Perfekt. Jeg rejser mig fra bordet, takker for maden og skynder mig at tage flugten. Måske fik jeg fremmumlet noget om, at det ikke er noget særligt. At Julian måske nok var ude i skoven, men at vores veje kun krydsede hinandens meget kort. Det er stort set sandheden, og forhåbentlig vil de tro mig. Hvad der skete på den korte tid, vi var sammen. Uha. Det behøver de andre ikke at vide.

En indgående besked får min telekom til at give lyd fra sig, og jeg håber inderligt på en distraktion fra mit kaotiske indre. Hurtigt fisker jeg den op fra min inderlomme og ser til min skræk Julians navn på skærmen. Måske har han opgivet Ellie og har brug for at blive trøstet. Måske vil han gerne mødes.

Hvorfor jeg finder på så sindssyge, urealistiske muligheder, ved jeg ikke. Jeg begynder en lille smule at bekymre mig for, om jeg rent faktisk kan være på vej til sådan rigtigt at falde for ham, men det ville være katastrofalt. Med mindre jeg rent faktisk ville have en chance. Vi har jo rent faktisk haft sex sammen. To gange! Han opsøgte også mig.

~Anya. Jeg troede, vi havde en aftale. Det pisser mig af, at Ellie ved det. Hvem har du ellers sagt det til? Lige meget. Lige nu lader det til, at stort set hele flokken ved det alligevel. Det kommer aldrig til at gentage sig. J

Den ultimative ydmygelse, og nu har jeg det også på skrift. Jeg føler mig som et naivt fjols, fordi han har sagt de samme ord til mig før. At det aldrig vil gentage sig, hvorefter han fulgte mig ud i skoven. Et kort glimt af håb, inden det slukkes hurtigt. Denne gang er det nemlig anderledes. Jeg har taget hans mulighed fra ham, muligheden for at finde sammen med Ellie, med mindre han vil kunne overbevise hende om, at han skal have en chance mere. Han er dødcharmerende, så det kan han sikkert godt. I den mulighed vil der bare ikke være plads til flere fejltagelser, og jeg er helt sikkert en fejltagelse i hans øjne.

Av. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...