Into the wild

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2016
  • Opdateret: 21 nov. 2016
  • Status: Igang
Anya har i årevis været betaget af den kommende Alfa, Julian, men da hun er dødeligt genert, har hun ikke en chance, og det har ikke generet hende før. Det ændrer sig en aften, da de møder hinanden i byen, og hans kat er i kontrol. Anya ved godt, at det ikke betyder noget for ham, men det sårer hende stadig, at han bliver ved med at opsøge og forsøge at finde sammen med Ellie, der holder ham hen og leger med ham, godt nok i et forsøg på at binde ham til sig, men alligevel. Hun er nødt til at finde ud af, hvad hun skal gøre, inden det er for sent. Det er trods alt hendes hjerte, der er på spil. Fan Fiction der foregår i Psy-Changeling-universet skabt af Nalini Singh. Alle kapitler med sangtitler fra The Corrs!

13Likes
18Kommentarer
1890Visninger
AA

2. Runaway

 

Han ser på mig, og mit hjerte springer et slag over. Hans dyriske øjne reflekteres i mørket, og han følger alle mine bevægelser, selv da jeg fugter mine læber. Hvad har han tænkt sig at gøre? Jeg ved godt, jeg har drømt om ham i årevis, men det er ikke engang et kvarter siden, at jeg så ham forsøge sig hos Ellie igen, inden hun leende afviste ham. Hvorfor han bliver ved, ved jeg ikke. Hun afviser ham altid. Hun afviser alle fyrene, altid. Bare fordi han er mere lækker, tiltrækkende, dyrisk og fantastisk end alle de andre tilsammen – hvorfor skulle det gøre en forskel?

Men det gør det. Det kunne aldrig falde mig ind at fortælle ham det, men jeg ved, at hun satser stort. Hun ved, at hun er nødt til at lege med ham, hvis hun skal kunne fastholde hans opmærksomhed, være interessant nok for hans indre kat. Han viser alle tegn på at kunne blive en stor Alfa, og med den rigtige vejledning vil han også kunne blive en god én af slagsen. Hun ved det. Alle ved det. Det blik han sender mig nu viser bare, at hun denne her gang har skubbet ham for lang.

Jeg forsøger at snige mig langs kanten af det affolkede område, men han følger mig, og som hans øjne flasher gult, ved jeg, at kattedyret i ham er i kontrol. Det vil ikke være en god idé at forsøge at tage flugten. Det vil kun ophidse ham yderligere, og jeg vil ikke have en chance. Ikke at det vil være bedre at forsøge at konfrontere ham på nogen måder. Så langt ude, som det ser ud til, at han er, har jeg faktisk kun få chancer for at komme væk uden yderligere interaktion, og så optimistisk er jeg ikke.

Med et dybtfølt suk og tungt hjerte overgiver jeg mig. Det er umuligt at forudsige, hvad der vil komme til at ske, men der er en stor risiko for, at mit hjerte vil komme til at lide hårdt overlast, og jeg er ikke sikker på, hvordan jeg nogen sinde skal kunne overkomme konsekvenserne af det. Samtidig presser min indre kat på, buer gentagende gange i ryggen i forsøget på at tage over og lede mig på afveje. Den vil have ham, og modsat resten af mig er den villig til at risikere smerten ved et knust hjerte.

Det er noget af det værste ved at blive voksen, når man er hamskifter. Det tager år at lære at kontrollere kattens behov for nærhed, berøring og især seksualitet. Det er de år, der i teorien både er de bedste og de værste, for aldrig har vi været mere attraktive, når det kommer til det modsatte køn. Vi er stort set umulige at modstå, når det kommer til andre hamskiftere, men også mennesker er letpåvirkelige, hvilket er en af grundene til, at vi en stor del af tiden holder os for os selv. Ikke at det kan hjælpe mig nu.

”Julian,” hvisker jeg, velvidende at han sagtens kan høre mig. Når katten er i kontrol, er hans sanser skærpede til det yderste, og hans næsebor vibrerer let, da han kommer tæt nok på til at kunne lugte mig. Mit hjerte banker hurtigere ved synet, og jeg ved, at han opfanger min ophidselse. Pokkers. Jeg hjælper ham ikke ligefrem til at genvinde kontrollen. Det værste er, at jeg ligeledes kan lugte ham, og han er mere end klar til at gennemføre, hvad end han har brug for for at komme af med de opsparede aggressioner. Hans dominerende udstråling og hans direkte måde at komme imod mig på er nok til at give mig lyst til at tage flugten.

Faktisk er der intet, der vil kunne holde mig her, så selv om jeg ved, at det er det værste, jeg kan gøre, kan jeg ikke forhindre mig selv i at handle rent instinktivt for måske, bare måske, at undslippe, hvad der uden tvivl vil komme til at ende katastrofalt. Uanset mit tidligere formål med at komme her i aften. Uanset mine forbudte og ubetydelige følelser for ham. Jeg vender ham derfor ryggen og løber alt, hvad jeg kan.

Der er en bagvej ud, som jeg tager, der fører direkte ud i et større skovområde. Summer og Jilly vil sikkert undre sig over, hvor jeg bliver af, men de må vente. Allerførst er jeg nødt til at komme ud af den her åndssvage situation, som Julian og ikke mindst Ellie har bragt mig i. For pokker da også. Jeg har virkelig ikke lyst til at skulle forsøge at undgå en aggressiv han, uanset hvem han er. Det er lige før, jeg håber, at han finder en anden at lade sine frustrationer gå ud over. Næsten. Hvad er der galt med mig?

I det mindste er min forholdsvis korte kjole løs fra hofterne og ned, så den forhindrer mig ikke i at spurte afsted gennem skoven, sådan som for eksempel cowboybukser ville gøre det. Jeg bruger værdifulde sekunder på at træde ud af mine sandaler for så at genoptage løbet gennem den tætte underskov, men jeg er overbevist om, at det vil være det værd.

Jeg lader min kat komme helt op til overfladen, både for at skærpe mit nattesyn, men også for at sætte tempoet yderligere op. Hvis ikke jeg var bekymret for at blive indhentet, ville jeg helt forvandle mig og tage træerne til brug også, men jeg kan høre ham. Julian er lige i nærheden, og som sekunderne går, og jeg hører ham bevæge sig fra min venstre side til den højre, går det op for mig, at han leger med mig. Nej!

Det får min puls helt op at ringe, og den totale splittelse, jeg føler, er ved at dele mig i to. Jeg ønsker ikke at blive fanget, og da slet ikke af ham. Julian har været min drømmefyr i over to år, men det har været på sikker afstand. Han har ikke holdt sig tilbage, når det kommer til seksuelle partnere, så selv om jeg da har fantaseret om det, om ham, har jeg aldrig haft noget egentligt ønske om at blive én i en lang række af tilfredsstillede kvinder, menneskekvinder som hamskiftere, der alle hungrer efter mere. Det står virkelig ikke højt på listen over ting, jeg skal nå i dette liv.

Samtidig har min kat aldrig været mere i live end i dette øjeblik, ja den er nærmest elektrisk, nu hvor vi bliver jagtet gennem et stort set isoleret, øde område, hvor vi på egen hånd skal kunne håndtere en stærkere, dominerende han. Katten har aldrig haft mere magt over mig, nu hvor den endelig ser sin mulighed for at få tilfredsstillet et behov, jeg har undertrykt i alt for lang tid. Den er helt høj ved udsigten til at skulle underlægge sig en mulig, kommende Alfa, men også dén nyder legen, og den vil trække det så længe som muligt. Ikke at der er nogen af os, der tror, der vil komme til at gå særlig lang tid.

Jeg er på grænsen til det paniske, så det er nok også derfor, min indre kat vælger helt at tage over. Den hvæser udfordrende ud i mørket, og det bliver straks besvaret af Julians hæse, ophidsede latter. Jeg skulle aldrig være stukket af. Hvordan kunne jeg på noget tidspunkt tro, at jeg kunne løbe stærkt nok eller langt nok væk til, at jeg var uden for hans rækkevidde? Topmålet for idioti!

Alligevel gør jeg endnu et forsøg, men denne gang når jeg ikke langt. Få skridt, og jeg kan mærke varmen fra hans krop, varmen fra hans ånde i min nakke, men da jeg forsøger at springe frem, væk fra hans favntag, er det for sent. Hans arme finder vej rundt om mig, og inden jeg ved af det, har han samlet mine hænder i et jerngreb foran sig, som han holder fast med sin venstre hånd, mens han med den højre går i gang med at udforske mig.

Min forræderiske kat spinder af velvære og forventning, da hånden aer mine arme fra hans greb op til min skulder, videre op og ned langs min hals til kravebenet og min kavalergang. Dér tøver han ganske kort, men bliver opmuntret, da jeg ikke kan lade være med at lægge hovedet på skrå for at give ham endnu bedre adgang, og han presser insisterende sit underliv ind mod mig, så jeg ikke er i tvivl om, hvad han vil. Et uønsket suk undslipper mine læber, og jeg rødmer af skam over, hvor meget jeg vil det her, og hvor direkte i min invitation jeg også er blevet. Det er ikke normalt for mig, men lige nu er jeg ligeglad. Katten er i kontrol. Please, lad det være katten.

Med lukkede øjne accepterer jeg det uundgåelige. Jeg brænder, kan ikke tænke klart, og det eneste jeg har lyst til er at mærke ham overalt. Fuck konsekvenserne. Jeg har brug for ham. Jeg har brug for det, han kan give mig. Mit åndedrag er pinligt i sin højlydthed, og jeg beder dybt og inderligt til, at der aldrig vil være nogen, der kommer til at høre om det her. Ikke som sådan fordi der er noget flovt i at være sammen med Julian. Faktisk er det topmålet for en alt for stor del af den kvindelige singlepopulation i vores reservat og også flere af de afsatte, men jeg vil dø, hvis jeg bliver sat i bås med alle de andre, han har været sammen med.

Det eneste gode, jeg kan se ved det her er, at Ellie har sørget for at holde ham i kort snor, så han vist ikke har været sammen med nogen i snart to måneder. Hvorfor det betyder noget for mig, ved jeg ikke, men det gør det, hvis jeg altså kan stole på rygterne. Og så er der jo også det med, at jeg har brug for at få det overstået, at få den første gang overstået, og jeg kan ikke forestille mig nogen han komme valsende ind fra højre, der vil være villig til at tolerere min altdominerende generthed. Det her kan muligvis være den bedste løsning i sidste ende, men havde det da bare været alle andre end lige Julian … ikke at det lader til, at jeg vil få noget at skulle have sagt i sagen.

Det er sikkert også meget godt. På den måde kan jeg ikke ødelægge det hele, inden det overhovedet er gået i gang. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...