My Happy Little Pill (Kian Lawley)(13+)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 19 aug. 2014
  • Status: Igang
Det bliver hårdere og hårdere at være youtuber, hvilket den berømte youtuber Kian Lawley stille er begyndt at finde ud af. Kian er virkeligt blevet træt af alt der har med youtube at gøre: De andre Youtubere, filme videoer, læse kommentarerne osv. Kian's manager og venner bliver bare ved og ved med at fortælle Kian at han ikke må stoppe og at han ikke må vise hans seere hvordan han har det. Derfor forsøger Kian hele tiden at overbevise dem om at han virkelig ikke vil mere, f.eks. ved at farve sit hår blåt og lave videoer som han selv synes er dårlige. Men da intet får dem til at forstå det, indser han at der ikke er en måde at komme ud af det her på. Han begynder derfor at tage stoffer, hvilket gør at han bedre kan holde ud at lave videoer. En dag da Kian er henne efter flere stoffer, møder han denne mystiske og selvsikre pige, som også er henne efter stoffer. Hvem er denne pige? Hvorfor er hun så kold? Og hvorfor er hun så interesant?

11Likes
4Kommentarer
616Visninger

2. Why?

 

** Kians synsvinkel **

 

I starten var livet en leg. Det at man pludselig blev verdenskendt, den specielle følelse efter at have oploadet en perfekt video og ikke mindst alle ens nye venner. Sådan føles det bare ikke mere. 

 

Det er nu 2 måneder siden jeg begyndte at tage stoffer, og jeg ved virkelig ikke hvad jeg havde lavet nu hvis jeg ikke havde gjort det. Stofferne gav mig lyst til at forsætte. Jeg burde have begyndt lang tid før. Uden stofferne har mit liv været et helvede, hvilket det vel stadig er, stofferne gør det bare mindre smertefuldt.

Jeg forstår bare ikke hvorfor jeg skal blive ved med at lave noget jeg ikke engang gider? Hvorfor skal de have lov til at bestemme det? Svaret på mit sidste spørgsmål er nok at jeg ikke selv kan finde ud af tage den beslutning, for helt ærligt, hvad skulle eg lave hvis jeg ikke var youtuber?

Men alligevel, det er mine venner og min familie, dem der skulle forestille at hjælpe mig, dem der skulle forstå mig. For at få dem til at forstå det hele har jeg det sidste halve år oploadet ufærdige sjuskede videoer, ladet være med at lave sjov og enda farvet mit hår blåt. Hvorfor forstår de bare ikke hvordan jeg har det?

 

Nå men jeg er ved at løbe tør for "Piller" så jeg er nød til at ligge et visit hos den lokale dealer.

Jeg går stille ned af den mørke smalle gade. Der er ingen at se i nærheden, hvilket kun er godt. Der er nemlig mange skumle typer her, typer man ikke har lyst til at slås med, hvilket jeg har gjort før, der mistede jeg to tænder og brækkede en finger. Det kunne selvfølgelig have været endt værre.

Jeg når ned for enden af gaden, hvor jeg går ind i et lille faldefærdigt skur. Inde i skuret er der blevet spraymalet på alle væggene, stødende symboler og citater.

Jeg går hen mod et gammelt træbord der står i midten af rummet. Bag bordet sidder store J, mere har jeg ikke fået at vide om ham. " Hey J, de sædvanlige tak!" J smiler bare til mig og går derefter ud bag et forhæng.

Kort efter kommer han tilbage med et lille glas, fyldt med lyserøde piller, det er egentlig en sjov farve til stoffer, lyserød..? "350 Kr"Ja det er dyrt, især når man tænker på at der kun er 50 piller i et glas.

Nå jeg skulle lige til at række ham pengene, da jeg hører en stemme bag mig. "Hey Jim, min 'weed' tak!" Jeg drejer hurtigt rundt, hvorefter jeg ser denne sexede selvsikre pige, stå med en cigaret i munden. Hey vendt sagde hun Jim, så det er det han hedder. Bag mig siger Jim noget der lyder som kat, men det vil jo ikke give nogen mening, så jeg hørte nok bare forkert.

Jeg vender hurtigt rundt igen og rækker Jim pengene, hvorefter han giver mig mine elskede piller. Derefter ser jeg på denne mystiske pige igen og smiler skævt. "Heey"

Hun ser knap nok på mig, istedet går hun helt hen til Jim og rækker ham nogle pengesedler, hvorefter hun får en lille pakke af ham. Jeg står bare og stirrer på hende, hvilket måske ikke lige er det cool'e jeg kan gøre. Kort efter er hun allerede gået igen, væk, ingen steder at se. 

 

Jeg begynder stille at gå hjem af. Jeg tager en af mine 'Happy Little Pills' som jeg kalder dem. Det eneste jeg kan tænke på lige nu er denne mystiske pige. Husker mig selv på hvordan hun så ud: Brunt langt hår, brune øjne, lys hud og mørkt tøj.

Mon jeg kommer til at se hende igen?

 

** Cat's synsvinkel **

 

Mit liv er for alvor blevet noget rod. Jeg er afhængig af stoffer, jeg er hjemløs, min familie har forladt mig og jeg kunne forsætte... Hvorfor er det hele endt sådan? Hvad har jeg gjort for at fortjene dette? Mit liv er lort!

 

Jeg forlader hurtigt Jim's hytte, med min lille pakke stoffer. Jeg ville ønske jeg var fri for at tage hen til Jim, men sagen er den, at jeg bare ikke kan lade være.

Stofferne føles så forkerte og samtidig så dejlige. Men hvem var ham drengen der var inde hos Jim egentlig? Og hvorfor var han så interreseret i mig? Han lavede jo ikke andet end at glo på mig. 

 

Jeg når hurtigt hen til den gyde hvor min slidte våde papkasse, med mine sølle gamle ting ligger i. Jeg sætter mig ned og åbner bakken fra Jim, tager en cigaret (med stoffer i) op og antænder den. Jeg tager et par sug hvorefter den sædvanlige følelse kommer.

Hvorfor skal stoffer også bare være så dejlige?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...