Outta Sight Outta Mind (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 1 mar. 2016
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre hvis dit liv hang I en tynd tråd? At din mor lige var gået bort? At din familie hadede dig og det eneste der bandt dig fast til livet var din barndoms veninde, som ikke går op i andet end Status og fester? Dette gennemgår den 18 årige Grace Clarkson. Der forvirret og usikkert tumbler gennem livets uendelige vanskeligheder. Værre bliver det da de til en fest støder ind i problemer, og redningsmanden viser sig at være den charmende og flirtende Harry. Grace tanker leder stadigvæk hen på den mystiske redningsmand, uvidende over at det er selveste Harry styles. Men Harry er forvirret, vild og gør nøjagtigt hvad der passer ham. Men hvad sker der når de i skæbnens kald tilfældigt mødes igen, på et hotel i Spanien? På det forkerte hotelværelse? Konsekvenser, Kærlighed og Mystiske følelser indblandes. Men ikke alt går forventet, især ikke når bedsteveninden Scarlett vil gøre alt for at være i Graces fodspor og hendes skønhed er en drengemagnet, og jalousien er en ond bitch.

2Likes
2Kommentarer
187Visninger
AA

3. ♕"The today after yesterday"♕

"Fucking, lorte, fandens pis, Grace vågn så op, jeg har ikke tid til dit pis nu" 
Jeg mærkede et par stærke arme om mine skuldre, Scarlett stod for bøjet over mig og hev mig febrilsk frem og tilbage i naive træk. Jeg gned mine trætte øjne, og satte mig op fra den blomsterede liggesofa. Scarlett kastede vredt adskillige af mine ting op til mig i sofaen, selv stod hun og trippede nervøst frem og tilbage over trægulvet, der gav knirkende lyde fra sig. 
"JEG ER VÅGEN, hvad er det der er så alvorligt, at du måtte ødelægge min skønhedssøvn? 
"Det er forfærdeligt" Mumlede hun forsigtigt,  tog sig til hovedet og begyndte forsigtigt at snøfte. Jeg rejste mig overrasket op, og lagde trøstende mine arme omkring hende, vuggede hende fra side til side, som et barn der havde slået sig. 
"Fortæl mig det, Scarlett" 
"Det er min ex, han er efter mig, jeg ved ikke.. jeg skal væk herfra.... Please, tag mig væk herfra"
Mit hjerte snørede sig sammen, og min hals blev opsvulmet af tørhed. "Okay, Okay" Hviskede jeg.
Scarlett havde haft adskillige forfærdlige stunder med sin ex, og efter alt jeg har set mellem de to - op og ned ture -bebrejder jeg hende ikke for at ville forlade alt det her bag hende. 
Min hjerne kørte på højtryk, min krop rystede, min stemme var fyldt med røst, fordi det her var en hemmelighed mellem os, en ting hun ikke havde betroet andre med, end mig. Sin bedsteveninde. 
"Vi rejser, vi forsvinder, ingen vil finde os, det lover jeg" Jeg smilte med medlidenhed. Jeg beroligede Scarlett samtidig med at tårerne pressede sig på under min kølige facade. 
Hendes tårer gennemvædede min silkebluse. Hendes hår var fugtigt af sveden, der drev fra hendes pande. 
"Scarlett rolig, jeg ordner det her" Som altid. Jeg lukkede øjnene i, og håbede hun stolede på mine ord. 

En spinkel kvindestemme brusede frem i højtalerne "Alle passagere til Paris henvend jer til terminal 5B, afgang om 35 Minutter" Scarlett stod med ryggen til, og kiggede ud over landingsbanen, hun var været stille, alt for stille. Jeg rejste mig op, for at ligge hovedet på hendes skulder. Det eneste jeg fik var et koldt puf, for at ryste mig væk. 
Jeg tog fat om kufferterne og traskede til gaten efterfulgt af Scarlett. 
Kvinden bag skranken var iført et blå jakkesæt med guldknapper ved ærmet, hun smilede fornøjeligt.
"Må jeg be om passene, Frue?" Det nu falske smil var stadig klisteret fast omkring hendes skinnende røde læber. 
Jeg rakte passene koldt over skranken. Jeg var i en dyb dialog med damen, da Scarlett begynde at ruske i mit ærme som et andet børnehave barn. "Hvad nu Scarlett?" Hendes øjne lyste stjerneklart, og hun begyndte at hvine. 
"Grace, kan du huske ham jeg fortalte dig om, ham fyren forleden? "Den første tanke der slog mig var at det højt sandsynligt var endnu en af Scarlets flirts, indtil hun nævnte forleden aften. Min krop påbegyndte en dirren, mit hjerte sprang nogle slag over. Og jeg vidste desværre nøjagtigt hvem hun snakkede om. 
"Vi skal da snakke med ham, Grace" Jeg prøvede desperat at føre samtalen et andet sted hen.
"Scarlet vi skal med flyet, vi skal gøre det hele klar, vi har ikke tid til at blive distraheret af noget så dumt som en dreng" 
"Juhuuu, Harry, herovre" 
"Scarlet, forhelved, hvad laver du?" Men det var allerede for sent, skaden var sket. Han havde retning mod os. Ikke nok med han havde sat sin kurs, han lyste betydeligt mere op da han opdagede hvem der stod ved siden af Scarlett. Mig. Blodet blussede ud til mine kinder, og gjorde dem over ophedet. Jeg stod forsigtigt og fumlede med bagagen for at undgå hans intense blik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...