Outta Sight Outta Mind (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 1 mar. 2016
  • Status: Igang
Hvad ville du gøre hvis dit liv hang I en tynd tråd? At din mor lige var gået bort? At din familie hadede dig og det eneste der bandt dig fast til livet var din barndoms veninde, som ikke går op i andet end Status og fester? Dette gennemgår den 18 årige Grace Clarkson. Der forvirret og usikkert tumbler gennem livets uendelige vanskeligheder. Værre bliver det da de til en fest støder ind i problemer, og redningsmanden viser sig at være den charmende og flirtende Harry. Grace tanker leder stadigvæk hen på den mystiske redningsmand, uvidende over at det er selveste Harry styles. Men Harry er forvirret, vild og gør nøjagtigt hvad der passer ham. Men hvad sker der når de i skæbnens kald tilfældigt mødes igen, på et hotel i Spanien? På det forkerte hotelværelse? Konsekvenser, Kærlighed og Mystiske følelser indblandes. Men ikke alt går forventet, især ikke når bedsteveninden Scarlett vil gøre alt for at være i Graces fodspor og hendes skønhed er en drengemagnet, og jalousien er en ond bitch.

2Likes
2Kommentarer
186Visninger
AA

2. ♕ Meet & Greet ♕

 


"Kom nu Gracceeee" Min veninde stod i døråbningen. Yderst tiltrækkende med hendes let pålagte makeup og tætsiddende sorte silkekjole der sad som syet fast til hendes former. Hvis i ikke allerede har regnet det ud, så er jeg den middelmådige klaverspiller og hun er blondinen med de pæne hvide, lige tænder. Mrs Perfekt. Det enste syn man fik af hende til en fest, var hendes gigantiske røv, som drengene altid grabbede på, og så de højlydte fnis der kom fra hende, som tegn på tilfredstillede af deres flirtende opmærksomhed. 

"Giv mig forhelved to hurtige sekunder, Scarlett" 

Hun nikkede utilfreds i min retning, og drejede arrig i retning af køkkenet. Jeg tog min pc på skødet, og skimmede opmærksomt ned over computerskærmen, for at se om der var nyt fra min såkaldte far. Ingeting. Jeg kvalte et hurtigt undsluppet suk. Jeg besluttede mig stædigt for at drikke en hel del i aften, så ingen af mine problemer ville stige mig til hovedet. Ikke aften ihvertfald. De kunne komme sammen med min sædvanlige tømmermænd. 

"Jeg er klar nu, bare lov mig, at du ikke gør noget dumt, okay? Og når jeg snakker dumt på dit niveau Scarlett, er det at undgå fyre, der kommer op og slås om dig" 
"Mig, noget dumt?"
Hun stod og pegede op og ned af sig selv med sin pegefinger, mens et yderst tøset hysterisk fnis undslap hendes læber, og fortalte mig tydeligt, at det var falske forhåbninger, jeg havde sat mig i tankerne. 
"Lad os komme af sted. Drengene står kø i for mig og min søde bagdel" Scarlett smilede sit tandpasta smil, tog mig blidt omkring skulderene og smed sin designer uldfrakke i favnen på mig.



Et kvarters tid senere havde vi parkeret bilen ved vejen, trukket vores nederdele længere op, så lår og balder var godt og grundigt synlige igennem de dyre silkekjoler. "Vent." Scarlett stod og prædikede for dørmanden for at få os ind. Den sædvanlige rutine. "Sclarlett, lad det nu ligge!" Jeg tog hårdt fat i armen på hende og kiggede bedende på hende. Smilte nervøst fra dørmanden til Scarlett. "Lad os smutte Grace, jeg har ikke råd til at blive fanget igen, efter forrige weekend, okay? Hun smilede, og drejede om på sine 15 cm høje hæle.

 

Næste stop. Road Club 88. Endelig et sted. Klubben lagde henslængt i den østlige del af byen, gemt godt væk under store og prægtige hoteller samt restauranter, som kun snot rige mennesker havde råd til. Borset fra det var det et virkeligt hyggeligt område med charme og stemning. Dørmanden analyserede os fra top til tå. Jeg tog ham i at smugkigge på mine piger. Storartet. Endnu en skræmmende mand med sit store kradsende skæg og sin alkohols ånde stukket godt op i mit fjæs. Lugten af stærk alkohol slog os i møde efter de første skridt i baren. Det begyndte langsomt at kradse i næseborene. Værre blev det, jo længere man kom ind blandt menneskerne. Sveden drev fra de hundrede dansende mennesker, der energisk gned sig op af hinanden. 

Baren var propfyldt med halv berusede mennesker, der snakkede lystigt sammen.  Forenden af klubben var der omhyggeligt placeret lædersofaer, og bokse med dæmpet lys. Røde porno-lignende lys. Jeg satte mig forsigtigt på kanten af en støvgrøn sofa, trillede mine tommelfingre, og ventede på Scarlett havde fundet sit drenge bytte for i aften. 

"Hey" en dyb, uimodståelig mandestemme drog mig i møde. Han havde placeret sig lige ved siden af mig i sofaen. Ufattelig tæt på. Det var svært at se, hvordan han så ud. Der var mørkt, og det gjorde det ikke bedre, at han havde iført sig en hat. Men hans markante ansigttræk var ikke til at tage fejl af. Han var pæn. Nej ikke pæn. Lækker. Uimodståelig. Hans mørkebrune krøllet hår svang forsigtigt til siden under bowler hatten. Charmende. Tænderne var velplaceret i munden og sad snorlige. Bukserne sad tilpas stramt på ham. Jeg stirrede intenst på ham idet jeg forsigtigt svarede ham. 
"Ehh... Hej, jeg kan godt lide din hat. Hvor er den fra?" Varmen steg til over 1000 grader i kinderne. Virkelig Grace? Er det dét bedste du kan præstere? 
Jeg kan godt lide din hat? Du er håbløs. Næste gang holder du bare din store fede kæft. Han fniste stille i mørket, og fremviste sine tænder. 

"Jeg har hørt værre komplimenter, du virker anspændt, er du okay? Mine muskler spændets, og jeg følte mig tung, ør i hovedet og klar til at falde ned af stolen. Min hals snørrede sig sammen, tørheden bredte sig.
Han pegede drillende på mig og smilede.

"Hey, Hey! Skal jeg hente noget vand, du besvimer vel ikke?"
"Et glas vand ville være dejligt, faktisk, tak" 

1 Minut gik. 
5 Minutter.
Hvor blev han af?

Virkelig syg afledningsmanøvre, så han kunne slippe væk fra mig hurtigst muligt? Sødt. "Pige med mørkt hår, og sødt smil, hvor er du?" Jeg genkendte stemmen da den ramte mig, mine kinder blussede og jeg rakte måske lidt for ivrig min arm i vejret. Han kom slasket gående imod mig. Han rakte mig glasset, og lagde sin varme hånd mod mit lår. Jeg trak vejret i hurtige træk.  
"Er du okay?"
Jeg nikkede og drak febrilsk vandet, for at skjule mit store smil, og mine postkasse røde kinder. Jeg kiggede ned på hans hænder. Uden rent faktisk at ville det. Stærke, varme og store hænder. Ej Grace. Tag dig sammen. Han grinede af mig, men på den gode måde. Den måde hvor man selv kan mærke at latteren kommer helt ned fra maven af, og langsomt arbejder sig op af, og et latterbrøl bliver udgivet. 

 

"Mit navn er Grace"
Jeg mumlede det stille. Bange for at det ville være ligegyldigt, da jeg sikkert aldrig nogensinde ville se synet af ham igen. Intet svar. Hørte han det overhovedet? Jeg brød stilheden.
"Jeg øh.. Skal lige.. Du ved.. Pigeting." Denne gang var det min tur til at få ham til at rødme. Han forstod hentydningen, og lod mig modvilligt gå ud på toilet. Og for en gangs skyld havde jeg intet imod at blive slugt med øjnene. Især ikke af ham. Jeg kiggede smilende på mig selv i spejlet. Jeg er vidst lige blevet flirtet med. Grace Clarkson, flirtet med. 

Efter at have stået derude i knap en halv time, vendte jeg tilbage til centrum af klubben. Han var ingen steder at se. Ingen lækker mørkhåret fyr med et frækt smil. Mit humør dalede drastisk. Selvfølgelig vil han ikke have en som mig. En pigemagnet som ham skulle have en drengemagnet som Sclarett. Jeg fik kvalme bare ved tanken om hans stærke hænder, der rørte hendes hofter og førte hende til soveværelset med et snedigt smil klisteret fast på hendes læber, og hende der berørte hans solskoldede overkrop. Men alligevel kunne jeg ikke fjerne tankerne fra ham? Jeg hørte det velkendte forfærdelige sukkersøde fnis, Scarlett. åh fandens, here we go aging. 
"Grace, Grace, så du ham med hatten, han var virkelig lækker, sådan slår skalaen lækker, han er et must" 
Well, så er det spoleret, Scarlett havde allerede stemplet ham som en af sine. 

 

Det var så første kapitel. Hvad synes i om det?
Skriv gerne hvad jeg kan gøre bedre. For jeg har prøvet at skrive i en lidt anden stilart og stilmåde, plejer altid at være utrolig beskrivende, og mere sansende, det har jeg lagt lidt væk. Er den kedelig? Kom med alt muligt dejlig konstruktiv kritik. Kapitlet er meget langt, men mine de første er altid lange.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...