Skæbne Døden

Walter er en dæmon på 16 som nu endelig er gammel nok til at få et arbejde, hans første job er at sikre sig at pigen Pamina dør og hendes sjæl bliver givet videre til englene. Men med en pige som er så observant er det ikke nemt at holde øje med hende uden hun finder ud af noget. Så hvad nu hvis hun finder ud af det hele? Hvordan skal det håndteres for mennesker må ikke kende til engle og dæmonerne, for de må ikke kende til døden, og vide noget om hvordan verden i virkeligheden hænger sammen.

5Likes
6Kommentarer
563Visninger
AA

1. Ny i klassen

Walter dukkede op i menneskenes verden i en gyde, hvor ingen kunne se den lilla portal. Det var anden gang han var i menneske verden og det var første gang han skulle klare arbejdet selv, han skulle finde en menneske pige på hans egen alder og derefter sikre sig hun døde om 9 dage.

Der skulle lige bruges noget tid på at finde pigen og derefter skulle han lære hendes rutiner at kende. Han havde ikke mange oplysninger om pigen, andet end at hendes navn var Pamina og hun bar en halskæde med en rubin i.

Han tjekkede sin ryg for at sikre sig at hans vinger ikke var der lige nu, derefter gik han roligt ud af gyden og hen mod den skole som Pamina eftersine skulle gå på. Alt var gjordt klar for at han selv skulle starte som ny elev, han håbede på at det ville blive nemt, at det ville gå hurtigt og glat så han kunne komme videre, mennesker var ikke lige hans kop te faktisk brød han sig ikke om de simple skabninger.

Han hørte nogen piger snakke om ham da han gik forbi dem, de spurgte hinanden om han var model eller om han var en film stjerne. Walter rystede kort på hovedet, mennesker så ham som køn men i hans verden var han faktisk bare middelmåde, det blev han også nød til for at få lov til at være i menneske verden, hvis man var køn i hans verden måtte man ikke forlade den, da mennesker så bare blev mistænksomme.

Walter gik roligt ind på skolen og gik roligt og let hen mod rektors kontor, han bankede roligt på "kom ind" blev der råbt fra den anden side af døren.

Walter gik roligt indenfor og stillede sig lige foran døren "jeg er Walter, Walter Hellwood, jeg er den nye elev" forklarede han roligt.

Rektoren ledte i sine papirer for at finde ham "ah ja her står du, lad mig følge dig ned til din klasse" sagde han og rejste sig fra sin stol.

Walter nikkede taknemlig og fulgte med rektoren "er dine forældre ikke med?" spurgte rektoren.

Walter rystede roligt på hovedet "nej de har travlt med arbejde så det er dem ikke muligt at komme med mig, desværre" svarede han. Alt var indøvet og klart alt han skulle gøre og sige når et menneske stillede ham et simpelt spørgsmål.

Rektoren stoppede ved en dør indtil et klasse lokale "det er så her inde du skal gå" sagde han venligt og gik så tilbage mod sit kontor.

Walter nikkede taknemlig og åbnede så døren ind til klassen, han kunne mærke hvordan alles blikke blev rettet på ham, en ubehagelig og dog forventelig fornemmelse.

I klassen var der en mørkhåret dreng og en pige der holdt i hånden på deres pladser, en pige med pink hår der højlydt tyggede tyggegummi, en gruppe drenge der kastede stumper af viskelæder efter hinanden, og en lille gruppe piger der sad og snakkede. Der var også en dreng med briller der sad og læste i en tyk bog, og så var der en man ikke ville lægge mærke til pigen bagerst, hende der altid sad og kiggede ud af vinduet med et drømmende blik i øjnene.

Pamina som bare ville kaldes Pam, bekymrede sig ikke så meget om skolen. Hun havde fotografisk hukommelse, så alt hvad hun havde læst og set var noget hun huskede. Derfor behøvede hun ikke følge med når bare hun havde læst lektien.

De chokoladebrune lokker faldt ned i hendes øjne. Men hun bemærkede det ikke, hun havde travlt med at betragte træet udenfor, det høje birketræ der bøjede blidt i vinden og lavede en susende lyd hun næsten kunne høre, hvis det altså ikke havde været fordi hun var fanget i et klasselokale.

Pam kastede kort et blik i retning af døren. Men hun fokuserede ikke rigtigt, hendes tanker var stadig ude ved birketræet.

"Det her er så den nye elev" Forklarede læren.

Walter rettede sig let op og så ud over klassen, lige nu kunne han ikke se hvem Pam skulle være, men han skulle nok finde ud af det.

"Mit navn er Walter Hellwood og jeg skal være jeres nye klasse kammerat" fortalte han og hørte nogen af pigernes drømmende sukken.

"Du kan sætte dig ved den tomme plads i midten" sagde læren og udpegede pladsen. Walter nikkede og gik roligt ned på sin plads og satte sig.

Han snuste dybt ind men der var stadig for lang tid til at han kunne lugte en kommende død, så hans lugte sans kunne ikke engang hjælpe ham, han måtte se rundt efter hende men han skulle nødig tiltrække sig for meget opmærksomhed, eller i hvert fald ikke mere end den han allerede fik.

For en gangs skyld var Pam glad for at hun sad ved et en mands bord. Drengen der var kommet ind i klassen virkede som en der kunne knuse en hver piges hjerte. Pam rystede bare kort på hovedet og kiggede ud af vinduet.

Drenge havde alligevel aldrig interesseret sig for hende, ikke fordi hun var grim eller uintelligent, hun var bare altid så fjern. Tit stoppede hun midt i samtaler og hendes blik gled væk fra fokus. Det var ikke noget hun kunne gøre noget for, nogen gange sprang sangene bare ind i hoved på hende og begyndte at spille, så kunne hun jo ikke gøre andet end at lytte vel? Derfor var hun hverken populær eller upopulær. Hun var der bare.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...