The Boyfriend and Girlfriend Challenge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 21 sep. 2014
  • Status: Igang
Zoe Sugg og Alfie Deyes er succesfulde YouTubere, der lever det vilde og stormfuldt liv, fyldt med vilde projekter og rejser. Men et forhold er svært at holde i live, når karrieren kommer i første række. Året er 2016 og Zoe og Alfie har boet sammen i Brighton de sidste 2 år, men forholdet er langt fra lyserødt og pussenusset længere. De unge YoutTubere har svært ved at finde hinanden i deres forhold og med karriere forpligtelser der står i vejen, bliver de skubbet længere og længere fra hinanden. Zoe tager mod Paris, for at deltage i YouTube Video Convention 16', med Louise og de andre YouTube-venner, imens Alfie er i New York City for at snakke forretning. På turen til Paris bliver Zoe og Alfies forhold udfordret da Zoe møder den charmerende franskmand Jean og sød musik opstår! Kan franskmandens charme få Zoe til at glemme Alfie og problemerne hjemme i Brighton? Eller kan Zoe og Alfie finde hinanden igen, selvom det virker umuligt? Læs med for at finde ud af det!

23Likes
9Kommentarer
1610Visninger
AA

9. Just forget it..

Bassen kunne mærkes i hele kroppen, da Zoe gik ned af de mange trapper til klubben. Der var fyldt med mennesker og stemningen var opløftet. Det var som om alle de kaotiske tanker Zoe havde tænkt i løbet af dagen, blev efterladt udenfor klubben. Hendes hoved føltes tomt og dejlig roligt for første gang i lang tid. Med Louise i armen gik i videre ind i klubben. Der var hvide lædersofaer placeret i øer rundt omkring, imens farvede lys og genskin fra discokugler fyldte rummet op. Det var som at træde ind i en helt anden verden, end de parisiske gader udenfor. Zoe, Louise og de andre fandt lidt efter et sted og sidde, og snakken gik højt. De fleste af YouTuberne gik i baren for at få en øl eller en eller anden drink, men Zoe som ikke havde drukket siden hun var 14, ventede lidt. Hun vidste godt hun var anderledes fra mange andre unge, når hun ikke drak. Men heldigvis havde hun Louise med denne gang, som ikke måtte drikke. Det gjorde det hele en smule sjovere. Joseph og Casper underholdte dem med en dance-off, som fik de fleste rundt omkring til at klappe og huje. Som den gode ven Tyler var, havde han hentet to virgin-moijotos i baren til Louise og Zoe. Tyler fortalte om hvordan det gik i LA og om at de i den kommende uge, ville få et nyt medlem af Sivan-Oakley familien. De havde købt en hund sammen, og de kunne ikke vente med at få ham hjem. Zoe var glade på deres vegne og imens Troye stjal Tylers opmærksomhed med et ømt kys, kunne Zoe mærke sin telefon vibrerer i sin pung. Hun fiskede den diskret op og så på displayet.

Twitter

Du har en ny DM i din indbakke

Zoe så længe på displayet. Hun havde en anelse om hvem DMen kunne være fra, og ærlig talt havde hun ikke meget lyst til at blive konfronteret med ham lige nu. Hun lagde derfor telefonen ned i sin pung igen og snakkede videre med Tyler og Troye. Det var ikke tit hun fik tid til at snakke med de to, face-to-face, så det var fantastisk at sidde der med nogle af sine bedstevenner og snakke om løst og fast. Louise rejste sig for at smutte på toilettet, så Zoe lænede sig lidt tilbage og betragtede festen. Hun havde et lille smil om læberne og hun trak vejret dybt. Hun havde det nu godt – på trods af alt det lort hun havde været igennem den sidste uge. Hun havde fantastiske venner og veninder, hun lavede det hun elskede! Hvad mere kunne man forlange? Et stik i hjertet fortalte hende præcis hvad hun manglede. Og han sad sikkert i Brighton. Hun sukkede dybt for derefter endnu engang at mærke sin telefon vibrerer.

Twitter

Du har 2 nye DMs i din indbakke

Hun sukkede højlydt og låste derefter sin telefon op. Ganske rigtigt. DMsene var fra Jean. Hun vidste slet ikke hvorfor hun havde mødtes med ham i dag. Det virkede så forkert og langt fra hvad Zoe ville. Hun var charmerende og han forstod hende på en eller anden måde, som var helt ny for hende. Han kendte hende ikke som Zoella, eller som en verdenskendt beauty blogger og vlogger. Han kendte hende kun som pigen med angstanfaldet som han mødte for to dage siden. Hun kunne være hvem hun ville overfor ham. Han ville ikke dømme hende for hendes valg eller hendes beslutninger, lige som resten af verden, nogen gangen gjorde.

JeanBlanchett89

’Tak for en skøn dag! Hvornår kan jeg se dig igen?’

’Zoe?’

Zoe så på teksten på den lille skærm. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare. Hun havde ikke lyst til at svare. Måske havde en lille del af hende lyst til det. Hun havde lyst til at være andre end Zoe Sugg bare for en anden. Hun havde lyst til at være den der pige som var mystisk og ny. Ikke den som alle kendte.

ZozeeBo

’Jeg er til fest med de andre YouTubere i aften.. Hvad laver du?’

Zoe ventede lidt med at trykke send. Men ved lyden af Louises stemme, ramte hendes tommelfinger alligevel knappen. Hun gemte skyldbetonet telefonen væk og smilede bredt til Louise. Hun vidste at Louise stadig var bekymret for hende og hun ville helst ikke være yderligere til besvær, end hun allerede følte hun var.

”Sikke en fest hva? Jeg ville sådan ønske jeg kunne drikke”, lo hun og lagde hænderne på hendes voksende mave. Zoe smilede skævt. Louise var altid en af dem som drak sig virkelig fuld og derfor også mærkede tømmermændenes ubarmhjertighed, dagen derpå. Zoe havde ageret tømmermændshjælper engang eller ti, hvor at være mere præcis. Så det var nok godt nok at Louise var gravid og ikke kunne feste så hårdt igen. Tyler bød lidt efter Louise op og danse og det efterlod Zoe med Troye. De snakkede mest om Troyes nye album som snart ville blive udgivet og så selvfølgelig om kærlighedslivet.

”Hvordan går det med Alfie og dig?”, spurgte Troye og tog en tår af sin fadøl. Zoe så længe ned i sin halvtømme virgin drink og svarede så.

”Op og ned. Mest ned for tiden, men vi arbejder på det”, Zoe ville helst ikke vade mere i det, så hun svarede kort og kontant. Troye nikkede og snakkede videre og en oplevelse Tyler og han havde haft et par uger forinden. Zoe lyttede en smule fraværende, da hun endnu engang kunne mærke sin telefon viberer. Hun fiskede endnu engang diskret frem.

JeanBlanchett89

’Ikke noget rigtigt – må jeg komme hen til dig?’

Spørgsmålet var meget ligefremt, men hvad havde hun forventet? Jean virkede som en ivrig ung mand og Zoe kunne på en måde godt lide hans ivrighed. Det var dejligt at få den slags opmærksomhed. Zoe vidste bare ikke helt hvordan hun følte om det inderst inde. Hun så rundt og pressede sine læber sammen. Hvad kunne der ske hvis han kom? Bare i 10 minutter? Bare for at snakke? Zoes fingre dansede hen over tastaturet og lidt efter trykkede hun send. Hun havde sendt ham adressen og skrevet at han skulle skrive når han var udenfor klubben. Med et sug i maven lagde hun telefonen i pungen og rejste sig for at gå på toilettet. Hun så sig selv i spejlet. Hendes hår var stadig smukt krøllet og der var intet læbestift kommet på læberne. Hun fiskede læbestiften op af sin pung og malede læberne op, for en sikkerheds skyld. Hun så sig selv i spejlet og gentog lavt for sig selv:

”Kun 10 minutter, Zoe, kun 10!”, hun trak vejret tungt og vendte derefter rundt for at gå ind til festen igen. Bassen ramte hende som et projektil så hun knap nok mærkede telefonen vibrerer endnu engang.

JeanBlanchett89

’Jeg står udenfor nu’

Zoes hjerte hoppede nærmest op i halsen på hende. Der var ikke gået mere end ti minutter siden hun havde sendt adressen. Hun havde ikke forventet så hurtigt en reaktionstid. Pludselig mærkede Zoe hvor nervøs hun egentlig var, hvilket var helt fuldstændig vanvittigt! Hun havde jo kun mødt ham to gange! Og han var da sød, men da ikke SÅ sød!? Med hurtigt skridt gik hun mod indgangen. Hun havde ikke i sinde at fortælle de andre hvor hun gik hen. Hun kunne vel stikke dem en lille hvid løgn om hvor hun havde været? Det ville ikke være så slemt. Med hastige skridt besteg hun trappen skridt for skridt. Hun lagde hurtigt telefonen i pungen igen, inden hun trådte ud i den parisiske aften. Den friske luft ramte hende som en mur og da dørerne lukkede sig bag hende, var det blot den rytmiske bas og den parisiske trafik man kunne høre. Hun kiggede til begge sider for at finde Jean.

”Zoe”, hørte hun en velkendt mandig stemme tæt på. Hun vendte sig rundt og der stod ham. De nøddebrune øjne mødte hendes og hun kunne ikke lade vær med at sende ham et skævt smil.

”Åh Jean, hey”, uden at ville det blev Zoe pludselig meget genert. Hun kunne mærke farven stige hende til hovedet og vægten af hans blik på hende, var gennemtrængende. Hun glattede ubevidst kjolen og slog ud med armene.

”Selv tak for tidligere.. Undskyld jeg stormede af sted på den måde! Jeg havde helt glemt tiden”, Zoe kløede sig undskyldende i baghovedet og sendte Jean et undskyldende smil.

”Tiden flyver når man har det rart, er det ikke det man siger?”, lo han og blinkede svagt til hende. Jo, det var vidst det man sagde. Men følelserne for den formiddag var meget splittet for Zoe. Selvfølgelig havde hun haft det godt. Han var sød og charmerende! Men tanken om Alfie spøgede naturligvis stadig i Zoes hoved.

Zoe nikkede og så sig rundt. Der var ikke mange mennesker på gaden, til trods for det var lørdag aften. Hun kiggede efter en taxa som kørte forbi og tilbage på Jean. Han havde en mørkeblå skjorte på og hans hår var uglet. Hun kunne ikke lade vær med at tænke for sig selv, at han så ret sød ud.

”Du ser godt ud! Er der stor fest?”, spurgte Jean og lænede sig op af muren. Han havde begge hænder i lommerne på hans mørke jeans og hans blik var fæstnet på Zoe. Hun kiggede ned på sine fødder og mærkede igen farven stige til hendes kinder. Hun nikkede og førte et par fingre gennem håret.

”Ja, det er som afslutning på konferencen, du ved”, Jean nikkede og fugtede kort læberne med tungespidsen.

”Bliv i Paris, Zoe”, Jean så længe på Zoe og Zoe vidste ikke rigtig hvor hun skulle kigge hen. Hans ord kom bag på hende og hun vidste heller ikke hvad hun skulle sige. Der var stille i en rum tid.

”Vi kunne leve livet her. Kaffe under Eiffeltårnet, croissants og champagne til morgenmad, danse på Paris’ små dansebare og du kunne shoppe til du segnede. Hver dag”, Zoe kunne ikke lade vær med at grine. Det lød meget lokkende og præcis det hun egentlig inderst inde havde lyst til i ny og næ. Men at flygte fra det hele og løbe mod solnedgangen med en fremmed fransk fyr, lå langt fra virkeligheden. Virkelig langt.

”Du kender mig jo ikke Jean”, sagde Zoe lidt efter. Han havde set en smuk ung pige, men han kendte jo ikke hende. Han vidste ikke hvad der lå under det nogenlunde polerede ydre. Hun lænede sig også op af væggen. Kulden fra væggen nedkølede hende med det samme og det var skønt. Klubbens varme var intens og dette var præcis hvad Zoe havde haft brug for.

”Men det kan jeg komme til”

”Så du vil flytte sammen med en fremmed pige du kun har kendt i to dage?”

”Hvorfor ikke? Carpe Diem!”, Jean råbte Carpe Diem så højt kan kunne ud over Paris’ gader og Zoe kunne ikke lade vær med at grine. Hun lagde hovedet på skrå imens hun betragtede ham.

”Du er sød”, sagde hun lavt. Ja, han var sød, men han var bare ikke Alfie. Hun kunne ikke få Alfie ud af hovedet uanset hvad hun gjorde. Men her stod hun med en meget charmerende fyr, som ville havde hun blev i Paris, uden han egentlig kendte hende. Det var en dejlig følelse. At være attraktiv hos en person. Det var den opmærksomhed som Jean gav hende, som hun virkelig havde savnet i forholdet med Alfie. Det var svært at modstå.

”Det er du også Zoe”, sagde Jean lavt. Han så hende længe i øjne, imens de stod der overfor hinanden. Og uden videre lænede han sig ind over hende. Hans duft omfavnede Zoe og hun lukkede langsomt øjnene. Jean kom tættere på og hans hånd strøg op af Zoes arm. Hvor berøring fik det til at sitre i hende. Han førte et par fingre gennem hendes krøllede hår og tog blidt fat om hendes nakke. Han var få millimeter fra Zoes fyldige læber. Zoe snappede lydløst efter vejret, inden Jeans læber pressede sig blidt mod hendes. Zoe lod ham kysse hende. Det føltes godt. Det føltes varmt og trygt, på en vildt fremmed måde. Hun lagde lidt efter lidt sine arme om ham og pressede ham yderligere ind til sig. Det syntes som at kyssede varede en evighed. En evighed hvor alt stod stille. Da deres læber endelig skiltes, var det som at komme op til overfladen igen. Zoe slap langsomt grebet om Jean og trak sig tilbage. Der spillede et smil over Jeans læber. Og følelsen af hans læber mod hendes, efterlod en prikkende fornemmelse.

”Zoe!?”, Zoe fór sammen. Hun så sig rundt og der, foran klubben stod han. Alfie Deyes. Hun havde aldrig set ham med så meget skuffelse og vrede i sit blik. Hun trådte instinktivt yderligere væk fra Jean. Hvad fanden lavede Alfie her? Hun så længe på ham og tog hænderne op foran sin mund. Hun kunne ikke tro det.

”Hvad laver du her?”, spurgte hun rystet. Han burde være hjemme i Brighton og IKKE i Paris. Det var først nu at Zoe opdagede den kæmpe buket roser han havde i hænderne. Tårerne presse sig på og hun følte det som om hendes verden var ved at smuldre under hendes fødder.

”Spørgsmålet er nok mere: Hvad laver du her og så med HAM?”, Zoe kunne tydelig høre hvor meget Alfies stemme skælvede. Hun havde aldrig haft en intention om at sårer ham, hun havde slet ikke intentioner om at kysse Jean. Slet ikke! Hun havde jo prøvet at afvise ham! Men det ville Alfie slet ikke kunne forstå. Han havde set dem kysse. Zoe følte sig som det største røvhul i hele verden.

”Alfie, det er ikke noget. Det var en fejl!”

”En fejl? Tror du virkelig at jeg hopper på den!? Hvor dum tror du lige jeg er!!”, Alfies toneleje blev højere og højere. Zoe kunne tydeligt mærke hvor påvirket han var af situationen. Zoe vidste ikke hvad hun skulle sige elle gøre.

”Jeg tror ikke du er dum Alfie! Han betyder ingenting! Det var en dum dum fejl som slet ikke skulle være sket!”, Zoe vidste at der ingen vej var uden om det. Sket var sket. Tårerne begyndte at løbe ned af Zoes kinder.

”Jeg tror bare jeg går, Zoe”, Jean så på Zoe og derefter på Alfie. Han var fanget som en lus mellem to negle, og heldigt for ham, så kunne han tage flugten. Det kunne Zoe bare ikke. Så der stod de, alene på gaden.

”Jeg kan ikke fatte det! Jeg kan ikke FATTE AT DU KUNNE FINDE PÅ AT GØRE DET!”, Alfie begyndte og råbe og hans stemme gav genlyd og blande sig med lydene fra klubben og den parisiske trafik.

”DU VAR JO TYDELIGVIS LIGEGLAD MED MIG! DU SAGDE JEG IKKE BETØD NOGET FOR DIG, HUSKER DU NOK!”, Zoes gråd var gået over i en hysterisk hulken, som blande sig med hendes ord som hun råbte ud. Hun var så sur på Alfie, men mest af alt på sig selv. Hun skulle ikke havde kysset Jean. Hun skulle slet ikke havde inviteret ham hen til klubben. Hun havde aldrig følt sig så dum.

”SELVFØLGELIG BETYDER DU NOGET FOR MIG! DU BETYDER ALT FOR MIG, FOR HELVEDE ZOE! JEG KAN JO IKKE UDEN DIG! JEG ER FOR HELVEDE KOMMET HELT TIL PARIS FOR AT FORTÆLLE DIG DET! FOR AT FINDE UD AF DET IGEN! MEN NEJ NEJ, DU RENDER BARE RUNDT OG KYSSER OG GUD VED HVAD MERE DU HAR LAVET!”

”HVORDAN FANDEN SKULLE JEG VIDE AT DU VILLE KOMME TIL PARIS? JEG HAR IKKE HØRT FRA DIG SIDEN DU SAGDE AT JEG IKKE BETØD NOGET FOR DIG! HVORDAN VILLE DU TYDE DET? OG DU SKAL IKKE STÅ HER OG BESKYLDE MIG FOR NOGET SOM HELST! DET SKAL DU BARE IKKE ALFIE DEYES!!”

Alfie og Zoes stemmer lød højt og flere kiggede efter dem mens de gik forbi. Men Zoe var ligeglad. Al den frustration og vrede hun havde imod Alfie og imod den situation deres forhold havde været i de sidste par måneder, lukkede hun ud der midt på gaden. Hun følte ikke længere tårerne. Alt hun bemærkede var den strøm af ord der kom fra hende. De ord hun havde holdt inde så længe.

”BARE GLEM DET, ZOE, BARE FUCKING GLEM DET!”,  med de ord med Alfie buketten med de mange roser midt på fortorvet mellem dem. I det samme kom Louise ud af indgangen til klubben. Hun så forvirret på dem begge.

”Alfie, hvad laver du her!?”, der var ingen der svarede hende. Zoe stod som frosset fast til stedet. Hun havde aldrig troet denne aften ville udvikle sig på denne måde.

”Zoe? Hvad sker der?”, spurgte Louse igen. Zoe rystede på hovedet. Hun hørte Alfies stemme praje en taxa. Lyden af bilbremser og en dør der smækkede indikerede at han var væk. Zoe brød sammen på stedet. Hun satte sig ned på det kolde fortorv hvor rosenblade blev løftet op af vinden og fløj ud i den mørke nat. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...