The Boyfriend and Girlfriend Challenge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 21 sep. 2014
  • Status: Igang
Zoe Sugg og Alfie Deyes er succesfulde YouTubere, der lever det vilde og stormfuldt liv, fyldt med vilde projekter og rejser. Men et forhold er svært at holde i live, når karrieren kommer i første række. Året er 2016 og Zoe og Alfie har boet sammen i Brighton de sidste 2 år, men forholdet er langt fra lyserødt og pussenusset længere. De unge YoutTubere har svært ved at finde hinanden i deres forhold og med karriere forpligtelser der står i vejen, bliver de skubbet længere og længere fra hinanden. Zoe tager mod Paris, for at deltage i YouTube Video Convention 16', med Louise og de andre YouTube-venner, imens Alfie er i New York City for at snakke forretning. På turen til Paris bliver Zoe og Alfies forhold udfordret da Zoe møder den charmerende franskmand Jean og sød musik opstår! Kan franskmandens charme få Zoe til at glemme Alfie og problemerne hjemme i Brighton? Eller kan Zoe og Alfie finde hinanden igen, selvom det virker umuligt? Læs med for at finde ud af det!

23Likes
9Kommentarer
1603Visninger
AA

5. Inhale.. Exhale..


Zoe @ZozeeBo

  “Bonjour Paris!”

Zoe lagde sin Iphone fra sig og så sig selv i spejlet. Det var morgenen efter de var ankommet til Paris og det var for en gangs skyld dejligt at slippe for tørre flykabiner og mindre jetlag. Dog tog det også en del længere til at komme til Paris. Men hvad gør man ikke for sin gravide veninde. Efter Zoes sammenbrud i toget, besluttede Zoe at blive på hotelværelset imens de andre gik ned og spiste. Hendes overskud var helt i bund og hun skulle gerne være parat til YVC som snart ville starte. Det var torsdag morgen og konferencen ville først rigtig begynde i morgen. Derfor havde de en masse tid til at forberede sig og finde sig til rette på hotellet. Zoe var i gang med at glatte sit hår, imens Louise stadig var i bad. Det var tidlig morgen i hjertet af Paris og Zoe glædede sig til at komme i gang med dagen og få sine tanker ledt hen på noget helt andet end Alfie og alle de ubesvarede spørgsmål der lå mellem dem. Zoes indbakke blev ved med at modtage beskeder fra Alfie hele aftenen i går. Men Zoe havde ikke haft overskud eller lyst til at læse dem. Hun skævede til sin mobil, men undgik at gøre det. I dag skulle handle om venner og den kommende konference. Zoe og Louise delte værelse, da hverken Matt eller Darcy var med Louise eller Alfie med Zoe. Zoe var glad for at dele værelse med Louise. Det var rart at vide at man altid kunne komme hjem til en på værelset, i stedet for at komme hjem til et tomt hotelværelse. Det var der ikke meget sjovt ved.

Zoes twitterfeed var fyldt med udbrud fra spændte YouTubere der enten var på vej eller var landet i Paris til konferencen:

 Tyler Oakley @tyleroakley

                                                               ”Paris, I am in you!”

 

Troye Sivan @troyesivan

                                                               “Gooooooood morning! Can’t wait for YVC! See ya’ there guys!”

 

        Joey Graceffa @JoeyGraceffa

                                                               “Croissants, The Eiffle Tower, Berets – I must be in Paris!”

 

Zoe glædede sig til at se sine venner igen, og at vide at de var landet i Paris og snart ville være ved hende, gjorde hende glad.

YVC – Youtube Video Convention 2016, var en kæmpe stor konference, hvor YouTubere fra over alt i verdenen fik muligheden at komme og hilse på sine franske følgere. Billetsalget til YVC var allerede udsolgt ved juletid, da der var så mange der gerne ville deltage i denne konference. Det var derfor også grunden til at Zoe glædede sig til det. Hun var altid spændt på konferencer og på hvordan det nu skulle gå. Sådanne events var også oftest grunden til at hendes angst blussede op igen. Aftenen før i toget var blot et snert af hvordan et rigtig og fuldendt angstanfald kunne være. Derfor det også vigtigt for Zoe at alting gik efter planen og at hun var så forberedt som hun kunne være, når hun skulle møde hendes spændte følgere.

”Lou?? Skynd dig, de andre venter sikker på os”, sagde Zoe imens hun glattede det sidste af sit hår, inden hun trak stikket ud af stikkontakten. Det syntes ikke at Louise havde hørt Zoes kalden. Efter et par ekstra kald, besluttede Zoe at gå ind på badeværelset til hende. Lyden af Louises knap så skønne sangstemme ramte Zoe og hun kunne ikke lade vær med at smile. Hun skubbede badeværelsesdøren op og lænede sig op af dørkarmen. Louise stod foran spejlet med håndklædet viklet om sig, imens hun lagde et tyndt lag make-up. Hun smilede til Zoe og sang videre.

”Du bliver nødt til at skynde dig! Vi skal jo spise morgenmad med de andre”, lo Zoe imens Louise forsøgte at tage mascara på imens hun sang. Det gik ikke just godt, og det endte med at hun gik en kæmpe mascaraklump på næsen. Imens hun koncentrerede sig om at fjerne det, satte Zoe sig på badekarskanten og kiggede til.

”Du ved, Alfie skrev til mig i går..”, begyndte Louise. Hun så afventende på Zoe som sukkede svagt. Hun havde virkelig ikke brug for at høre mere om Alfie eller bare så meget som at tænke på ham. Det hele var noget rod! På den anden side så kunne hun jo ikke gøre noget ved det når hun var i Paris og Alfie var i New York City. Hun lagde hovedet på skrå og kiggede på Louise der i spejlet.

”Han var helt ude af sig selv.. Jeg har aldrig modtaget så lange beskeder fra ham! Har du tænkt dig at svare ham?”, spurgte hun og lagde mascaraen ned i hendes make-up pung igen. Zoe trak på skulderne og knugede sine knæ ind til sig. Hun havde ingen anelse. Hun havde ikke lyst til at så ansigt til ansigt med Alfie og hans følelser. Hun havde svært nok ved at rumme sine egne følelser i øjeblikket. Zoe vidste udmærket godt at hun var en virkelig lortet kæreste i øjeblikket. Men det var bare sådan tingene måtte være i øjeblikket.

”Du bliver jo nødt til at snakke med ham på et eller andet tidspunkt..?”, pressede Louise på. Hun kig ind på værelset til sin kuffert for at komme i tøj. Zoe sad lidt alene på badeværelset og tænkte. Louise havde ret. Men Zoes tur til Paris skulle ikke ødelægges på grund af det. Zoe skulle være på toppen af sit game for sine følgers skyld. Men også for sin egen skyld. Lidt efter kom Louise ind på badeværelset iført en smuk hvid solskinskjole. Hun så skøn ud i den. Ligeledes gjorde den store runde mave.

”Jeg ved godt, at det er noget lort lige nu. Men kan vi ikke bare lade vær med at snakke om det. Jeg skal nok snakke med ham, når jeg ved hvad jeg føler – okay?”, Zoe vidste udmærket godt at Louise kun stikkede til hende for hendes egen skyld og at hun ikke skulle tage det så personligt. Men det var svært. I det samme bankede det på døren. Begge piger ramte: Kom iiiiiind! De kunne høre døren gå og til syne kom Joseph, Zoes lillebror. Han så overraskende frisk ud og i hånden bar han sit vlogging kamera.

”Hej piger! I ser fantastiske ud her til morgen! Er I klar til morgenmad?”, spurgte han energisk og filmede både Louise og Zoe. Derefter gjorde Louise sig færdig imens Joseph og Zoe snakkede, imens Joseph vloggede det. Det mindede Zoe om at hun ligeledes skulle finde sit kamera frem. Som altid havde Zoe planlagt at hun skulle vlogge. Det var en af de slags videoer hendes følgere var helt vilde med. At kunne følge hende rundt, samt at føle at de havde været der til konferencen, til trods for at de ikke kunne tage af sted. Louise, Joseph og Zoe var få minutter efter på vej ned til lobbyen, hvor en del af de andre youtubere ventede på dem.

I lobbyen var der fyldt med mennesker som tjekkede ind, tjekkede ud eller bare hængte ud nede i lobbyen. Midt i det hele stod en stor gruppe mennesker. De fleste havde kameraer i deres hænder, eller om halsen. Det var tydeligt at se at YVC blev afholdt denne weekend. Zoe trådte ud af elevatoren til synet af så mange af sine YouTube venner! Tyler Oakley løb hen imod hende og omfavnede hende. Tyler og Zoe var meget ens personlighedsmæssigt og havde et rigtig godt venskab. Men Tyler boede i USA og Zoe i Englang. Dog havde de deres skype-dates, som de begge var taknemmelig for.

”Jeg har savnet dig SÅ meget!”, Tyler løftede Zoe op og snurrede hende rundt. Hun grinte og kunne ikke helt lade vær med at føle at dagen allerede var blevet tusinde gange bedre. Han satte hende ned og de begyndte straks at snakke. Troye Sivan kom også over at krammede Zoe og deltog i snakken. Troye og Tyler havde datet i et år og var for nyligt flyttet sammen i Tylers lejlighed i LA. Zoe var så glade på deres vegne, ligeledes var deres følgere. Lige siden Tyler og Troye var blevet venner via YouTube, og at de fandt ud af at de begge var homoseksuelle, havde rygterne svirret. Alle shippede Troyler! Og endelig februar 15’ offentliggjorde de at de endelig havde fundet sammen. Den dag det skete, var det som om hele internettet klappede i deres små fede hænder.

”Troye! Hvordan går det med det nye album? En lille fugl, host host Tyler, har fortalt et par ting eller to!”, grinte Zoe og lagde armen om Troye. Han fortalte alt om det nye album, imens de alle sammen gik ind mod hotel restauranten. Restauranten var godt fyldt, men den store gruppe fandt et stort ledigt bord og indledte morgenen med et skønt morgenmåltid hvor de fik catchet up på alt og ingenting.

 

Taxa døren smækkede og taxaen kørte videre end af den trafikerede vej. Zoe og de andre Youtubere var blevet sat af ved det konferencecenter hvor YVC skulle finde sted. Det var altid fascinerende for Zoe at se hvor store de steder de skulle hen, var. Selv efter 7 år med YouTube, blev hun altid lige overvældet, af at der var så mange mennesker som var interesseret i det hun lavede og hvem hun var som person. Det var beærende og skræmmende på samme tid.

Det var meningen af YouTuberne skulle til briefing omkring hvorledes YVC skulle foregår. Det var noget der altid skulle til og som altid var spændende. Det var vigtigt at der var styr på tingene, både sikkerhedsmæssigt men også for at dagen kunne blive lige så fantastisk for YouTuberne som for dem der fulgte dem.

”Velkommen til! Vi er super spændte på YVC! Mit navn er Claude”, sagde en høj spinkel udseende mand, som stod foran indgangen. Hans franske accent var tyk og ligeledes var hans overskæg.
”Følg med mig! Denne vej!”, fortsatte Claude og førte Zoe og de andre igennem en kæmpe indgangshal. Det var kæmpe stort og det var svært for Zoe at forestille sig hvordan det ville være i morgen. Selvom hun havde været til mange af disse events, var det altid anderledes hver gang. Det var vel bare livet som YouTuber.

De blev ført ned af en lang side gang og ind i et kæmpe mødelokale. Der sad allerede omkring 30 mennesker, hvor i blandt der var en del Zoe kendte. Hun vinkede og smilede til dem alle. YouTube miljøet var så fantastisk. Alle havde respekt for alle og var helt klart mere forstående over for de muligheder og chancer som YouTube kunne åbne op for, end andre i den slags brancher. Zoe fandt en stol og ikke længe efter kom en blond udseende kvinde ind i lokalet. Zoe genkendte hende som Anna. Anna var overordnet eventmanager for sådanne konferencer. Hun var en kæmpe kanon inden for YouTube og arbejde med alle de store. Inkluderet Zoe, selvfølgelig.

”God formiddag vlogger, gamers, beauty gurus og alle jer andre! Vi er super glade for at I ville deltage i VYC 16 her i Paris! Som I kan se foran jer har vi et program, hvor Meet n’ Greet, panaler og LIVE gaming-session vil figurerer på. Der vil I finde jeres navn, tidspunkt og hvem der er ansvarlig for jeres skemaposition! Det er vigtigt at I holder jer til de tilskrevne Green Rooms, da vi sidste gang oplevede følgere som fandt vej til nogen af jer, imens I skiftede Green Rooms, okay?”, folk nikkede, imens Anna fortalte mere omkring konferencen. Zoe tog det program der lå foran hende og skimtede ned over det.

Fredag d. 13.03.16

Zoella (Zoe Sugg)         Meet and Greet – Område 5             Ansvarlig - Thomas La’Viev             13:00-15:00

Lørdag d. 14.03.16

Zoella (Zoe Sugg)         QA – Zoella 2. bog                           Ansvarlig – Paul Monra                 14:45-15:30

Zoella (Zoe Sugg)          Panel – Beauty Guru Talk               Ansvarlig – Julie Ann McDowell      16:00-17:00

 

Efter informations mødet, fik de fleste af dem der var til mødet, en rundtur af konferencecenteret. Der var en del håndværkere der stadig arbejdede på at sætte de forskellige områder op i den kæmpe hal. Det var meget overvældende, men Zoe følte sig tryg og i gode hænder. Efter rundturen gik de lidt rundt for sig selv.

”Det bliver så fedt! Har I hørt om den store fest lørdag aften?”, spurgte Casper som var Josephs tidligere rumbo, da de boede i London. De fleste havde hørt om den, ligeledes havde Zoe. Zoe var ikke den store festgænger. Hun havde ikke drukket siden hun var 14. Hun havde været til en kæmpe fest og havde fået sit første angstanfald til den fest. Det varede i over 10 timer. Siden dengang havde hun aldrig rørt alkohol. Men hun forsøgte at tage med til de fleste fester, mest af alt fordi det var godt at socialiserer og man behøvede jo ikke at drikke for at have det sjovt, vel?

”Ja! Det skal nok blive godt!”, istemte Joey Graceffa som lagde armen om Zoe og lagde sit hoved mod hendes. Joey og Zoe havde været gode venner i lang tid. Det tog dem lidt tid før de begyndte at snakke sammen, men da de så tog sig sammen, var det som om de altid havde kendt hinanden. Joey kom tit over og besøgte Zoe og Alfie, mest af alt fordi Joey og Alfie nu havde en fælles YouTube gamin kanal hvor de lavede content hver for sig, men også sammen. Zoe nød altid at have Joey på besøg og særlig på denne tur var det skønt at have Joey for sig selv, uden altid at skulle høre på alt det gamings-snak.

Zoe havde godt mærket sin telefon vibrerer i sin lomme et par gange under mødet og rundturen. Hun havde husket at sætte den på lydløs, hvis nu Alfie forsøgt at ringe til hende midt under det hele. En nagende følelse begyndte at titte frem, og behovet for at læse de mange beskeder fra Alfie blev simpelthen for stort. Under undskyldningen at hun skulle på toilettet, gik Zoe mod trapperne og ud på de smalle gange, hvor toiletterne angiveligt lå. Hun drejede til venstre, væk fra toiletterne og endte i et stort åben rum med en glaskuppel som tag. Hun fiskede sin Iphone op af lommen.

Alfie Deyes
Zoe! Vil du ikke nok tage din telefon! Hvad sker der lige!?

Alfie Deyes
Jeg ved du også kan føle at der er et eller andet galt! Snak med mig!

Alfie Deyes
Det er ikke sjovt længere! Louise siger du bare ignorere mine beskeder!!

Alfie Deyes
Zoe??

Zoe Sugg
Ja??

Zoe forventede ikke at Alfie ville svare med det samme. Klokken var trods alt mange derovre. Men i det samme fik hun et svar tilbage.

Alfie Deyes
Må jeg ringe?

Zoe Sugg
If you must..

Der gik ikke mere end et par sekunder før Zoes telefon vibrerede igen. Nu med et indadgående opkald fra Alfie. Hun strøg fingeren over skærmen og satte telefonen til øret.

”Zoe! Jeg har prøvet at få fat på dig lige siden i går!!”, Zoe kunne høre musik i baggrunden og det lød til at Alfie var en lille smule fuld. Hun havde helt glemt at det var i aften at Alfie og Marcus skulle til den kæmpe fest, Naomi havde fortalt om.

”Ja, det ved jeg.. Er du fuld?”, spurgte hun, selvom hun godt kendte svaret allerede. Hun bed sig i underlæben og satte sig i en hvid lædersofa der stod op af væggen.

”Naj.. Hvad sker der lige Zoe?”, Zoe vidste ikke hvad hun skulle svare til det spørgsmål. Det var for indviklet. Hun vidste hverken hoved eller hale i deres situation. Det burde ikke være så svært!!

”Jeg ved det virkelig ikke! Det virker bare så håbløs..”

”Hvad virker håbløs? Os!?”, hun kunne høre Marcus’ stemme i baggrunden og lyden af en dunkende bas. Det her var måske ikke det idealle tidspunkt at diskuterer forholdsproblemer.

”Måske vi bare skulle snakke sammen i morgen? Du er jo til fest”

”Nej! Jeg vil snakke om det nu! Hvorfor fanden er det, at du synes vi er håbløse?”

”For guds skyld Alfie! Kan du ikke se at vores forhold er fuldstændig afhængig af vores karrierer!? Det er en formalitet! Det er efterhånden blevet til en forretningsstrategi!!”, Zoe kunne høre sin egen stemme lyde højere og højere i det store åbne rum. Hun var så frustreret på ham, at hun mest af alt havde lyst til at slå et eller andet. Gerne ham, hvis det kunne have lades sig gøre!

”En formalitet!? En forretningsstrategi!? Du er simpelthen for meget! YouTube betyder jo lige så meget for dig! Du kan ikke bebrejde mig at jeg har fået succes!! Det kan du bare ikke!”

”Det gør jeg fandeme heller ikke! Jeg siger bare at ja, YouTube betyder en fandens masse for mig! Men du betyder bare mere! Det kan godt være det er mig der er fuldstændig skør for at have det på den måde – men det er sådan jeg har det! Om du kan lide det eller ej!”, Zoes stemme rungede i det store åbne rum og hun var nu hundrede procent sikker på at folk kunne høre hver evig eneste ord hun nærmest råbe ud.

”Det er måske bare der vi er forskellige Zoe Sugg”, Zoe kunne tydelig høre hvor fuld han egentlig var. Og hvor modbydelig han kunne være når han havde fået noget indenbords, vidste hun udmærket. Det gav et stik i hjertet ved de ord der ramte hende. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Hun elskede ham, men hun kunne ikke være sammen med en som vægtede sin karrierer højere end hende. Hun fortjente bedre end det.

”Du kan rende mig!”, råbte hun med tårer i øjnene. I raseri blev hendes udtænkte ’smid-røret-på’ scene knap så elegant, da hun ikke kunne trykke ordenligt på ’afslut opkald’-knappen. Hun kunne høre Alfies stemme i røret, og hun havde mest af alt bare lyst til at smide den af helvedes til. Hun fik endelig lagt på og smed telefonen på bordet der stod foran den hvide lædersofa. Hun begravede sit ansigt i hænderne og udstødte frustreret et højt Argh! Hun kunne ikke tro sine egne ører. Hun kunne ikke tro hvad Alfie havde sagt.

Pludselig blev Zoe afbrudt i sin tanke strøm, da en lyden af en mand der rømmede sig ramte Zoe. Hun så op, og få meter fra hende stod en høj ung fyr. Han så længe på hende. Han havde en sort t-shirt på og et par beskidte jeans. Zoe kunne ikke lade vær med at blive lidt flov over hendes udråb. Men hvis han havde hørt det, havde han nok også hørt samtalen mellem Alfie og hende.

”Pardon Mademoiselle, er du okay?”, den fremmede unge fyr havde en tyk fransk accent og nøddebrune øjne, der strålede af bekymring.

Zoe tørrede sine øjne og nikkede. Mest af at for at forsikre sig selv at hun var okay – på trods af at hun udmærket godt vidste at det var en stor fed løgn.

”Ja.. Ja, det tror jeg da”, Zoe rejste sig og førte panisk en tot hår bag øret. Hun vidste ikke hvor hun skulle gøre af sig selv. Hun følte sig så usikker og skrøbelig. Som om hun  kunne knække hvornår det skulle være. Hun begravede endnu engang sit ansigt i hænderne og kunne ikke holde hulkene eller tårerne for den sags skyld, tilbage.

”Nej.. Nej jeg er ikke okay. Overhovedet!”, hviskede Zoe lavt imens hun dumpede ned i sofaen igen. Den fremmede fyr kom gående over til hende og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre. Hans hår var mørkebrunt og gik ham til skulderne. Han havde en smule krøller, og korte skægstubbe. Han satte sig på hug ved hendes side. Han kunne høre hendes vejrtrækning blive mere og mere overfladisk og han vidste udmærket godt hvor dette var på vej hen.

Han ledte i sine buksers mange lommer og fandt endelig hvad han ledte efter. En gennemsigtig pose. Han rystede posten og rakte den til Zoe.

”Tag den her! Først ind gennem næsen og så ud af munden. Der efter dybe vejrtrækningen gennem munden! Ja sådan!”, den unge fyr førte Zoes hår væk fra ansigtet idet hun benyttede posen til at få sin hyperventilation under kontrol. Hun havde aldrig brug en pose, da hun altid følte sig mere angst og panisk ved tanken om at skulle holde en pose foran munden. Lidt efter lidt, i og med hendes vejrtrækning blev mere og mere normalt, tog hun posen væk fra munden. Hun lukkede øjnene og sank den klump hun havde i halsen. Tårerne var stoppet med at strømme fra hendes øjne og hun mærkede pludselig hvor stor kontrol hun, ved hjælp af den fremmede fyr, havde fået over situationen. Hun åbnede langsomt øjnene, for at finde den fremmede fyr sidde og betragte hende. Han var meget tæt på for en fremmed, men Zoe kunne ikke klage. Han havde trods alt lige fået hende igennem et meget ubehageligt angstanfald.

”Har du det bedre?”, spurgte han da hun havde siddet lidt uden posen eller noget. Hun nikkede og trak vejret tungt ned i maven.

”Ja.. Mange tak! Jeg plejer godt selv at kunne håndtere det… men”, Zoe stoppede og trak på skulderne. Hendes hovedet var fuldstændig tåget og det føltes som om hendes energilager var fuldstændig tømt.

”Det er svært! Det er aldrig noget man bliver vant til”, sagde den fremmede fyr og rejste sig op. I stedet for at sidde på hug ved siden af hende, satte han sig ved siden af hende i sofaen. Zoe så på ham og smilede et træt og svagt smil til ham.

”Hvordan.. ?”, mere fik hun ikke sagt. Hun så længe på ham. Led han selv af angst? Hans måde at håndtere situationen tydede ikke på det. Hun tørrede endnu engang sine kinder for de tårer som ikke var blevet tørt væk før.

”Hvordan jeg vidste hvordan man håndtere et angst anfald?”, bød han ind og sendte Zoe et skævt smil. Han trak på skulderne og sukkede.

”Min søster lider af angst. Hun er 11.. Og som storbror lærer man hurtigt hvad der virker”, forklarede han og nikkede som bekræftelse til hvad han lige havde sagt. Zoe skulle til at åbne munden, da hun blev afbrudt.

”Jean!! Hvor fanden har du været!?”, en høj ældre udseende mand kom gående i Zoe og den fremmede fyrs retning. Han var som den fremmede fyr, også beskidt. Zoe regnede ud, at de måtte være en del af de håndværkere der arbejdede på det sidste til YVC. Den fremmede fyr, hvis navn åbenbart var Jean, rejste sig og gik hen imod den ældre mand.

”Undskyld.. Jeg hjalp hende her.. Hun havde det ikke så godt, hr”, den ældre mand rystede på hovedet af Jeans forklaring og lagde armene over kors!

”Hvis du så gerne vil hjælpe folk, hvorfor er du så ikke blevet en skide sygeplejerske!? Kom så i gang med arbejdet! Vi skal snart være færdige!”, den ældre man vendte sig og gik og gjorde tegn til at Jean skulle følge med.

Zoe rejste sig og sendte Jean et svagt smil. Hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre. Hun var taknemmelig for Jeans hjælp, men ville gerne have snakket lidt mere med ham.

”Nå, jeg må nok hellere gå..”, sagde Jean og pegede i den ældre mands retning. Zoe nikkede. Jean nikkede også. Sådan stod de i et par sekunder inden Jean begyndte at gå. Han stoppede og vendte sig mod hende.

”Mit navn er Jean, for resten”

”Jeg er Zoe”, svarede Zoe og tørrede sin øjenkrog med en bøjet finger.

”Det var rart at møde dig, Zoe”, han vendte sig og gik igennem glasdøren der førte ned til den store midtersal.

”I lige måde! Og tak for hjælpen”, sagde Zoe ud i den tomme hal, usikker på om Jean havde hørt det eller ej.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...