The Boyfriend and Girlfriend Challenge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 aug. 2014
  • Opdateret: 21 sep. 2014
  • Status: Igang
Zoe Sugg og Alfie Deyes er succesfulde YouTubere, der lever det vilde og stormfuldt liv, fyldt med vilde projekter og rejser. Men et forhold er svært at holde i live, når karrieren kommer i første række. Året er 2016 og Zoe og Alfie har boet sammen i Brighton de sidste 2 år, men forholdet er langt fra lyserødt og pussenusset længere. De unge YoutTubere har svært ved at finde hinanden i deres forhold og med karriere forpligtelser der står i vejen, bliver de skubbet længere og længere fra hinanden. Zoe tager mod Paris, for at deltage i YouTube Video Convention 16', med Louise og de andre YouTube-venner, imens Alfie er i New York City for at snakke forretning. På turen til Paris bliver Zoe og Alfies forhold udfordret da Zoe møder den charmerende franskmand Jean og sød musik opstår! Kan franskmandens charme få Zoe til at glemme Alfie og problemerne hjemme i Brighton? Eller kan Zoe og Alfie finde hinanden igen, selvom det virker umuligt? Læs med for at finde ud af det!

23Likes
9Kommentarer
1590Visninger
AA

2. I miss the old us..

Det var sent, men Zoe var stadig oppe. Det var 4 dage siden Alfie rejste til New York City og hun havde hørt minimalt fra ham. Hun sad afslappet på bænken i karnappen, der vendte ud mod havet. Det var mørkt udenfor, men lyden af havet og dets stille brusen kunne stadig svagt høres. Zoe havde brugt dagen på at filme og redigere en video, som snart var klar til at blive uploadet på hendes kanal. Det var sjældent hun havde et stille øjeblik for sig selv, så nu nød hun det i langdrag. Stilheden blev pludselig brudt af lyden af et indgående skype-opkald.

Alfie Deyes ringer… Alfie Deyes ringer… Alfie Deyes ringer…

Zoe kiggede længe på skærmen inden hun trykkede besvar. Forbindelsen var skrattende, men lidt efter dukkede hans ansigt op på skærmen.

”Hey!”, han lød træt, og hans hår var som lidt godt rodet. Zoe smilede til skærmen og satte sig i skrædderstilling over for computeren. Zoe var en stor forbruger af skype – det var særligt grundet i alle de venner hun havde fået igennem YouTube som boede i andre lande end lige England. Så var skype meget praktisk, og derfor blev det jævnt tit brugt i Sugg-husholdningen.

”Hey you! Hvad så? Har du en god tur?”, Zoe opdagede først nu, hvor meget hun egentlig savnede ham. Hun havde haft brug for en pause fra ham og brug for at være sig selv. Men pludselig opstod der et øjeblikkeligt savn efter hans duft, hans berøring, hans tilstedeværelse.

Alfie havde en del at fortælle, og Zoe nød til høre hans stemme. Den fyldte den tomme lejlighed og ligeledes fyldte den hendes hjerte. Det var som om skænderiet før han tog afsted, slet ikke var sket. Det var skønt og for første gang i lang tid, var Zoe ikke så bekymret for dem længere.

”Hvad med dig? Er du klar til YVC?”, spurgte Alfie, imens han så længe på sin kæreste, der befandt sig på den anden side af Atlanterhavet. Zoe havde været i gang med at planlægge pakningen til turen, men var ikke rigtig kommet længere. Imellem e-mail korrespondancerne, besvarelserne på kommentarer og arbejde på bogen, havde hun brugt det meste af tiden på at filme og nyde stilheden.

”Ja, så småt.. Jeg savner dig”, lød det svagt fra Zoe og hun så ned i det oplyste tastatur, i stedet for på skærmen. Det var som om at hun følte sig alene, uanset om han var her eller ikke. Den følelse kunne hun bare ikke glemme, til trods for at det var dejligt endelig at høre fra ham.

”Jeg savner også dig Zoe... Men det her er bare så stort! Folkene fra filmselskabet mener det kunne blive et kæmpe hit..”, Alfie fortsatte med at fortælle om alt det der skete i New York City. Zoe sad tilbage med en følelse af at være tilsidesat og hørte ikke rigtig halvdelen af hvad Alfie egentlig fortalte. Han var så opsat på alle de projekter han havde gang i, at han glemte alt andet omkring ham. Han havde gang i så meget, at han helt glemte hende. Hun havde troet at det ville være anderledes. De var trods alt fra sammen verden. De var begge YouTubere med succes, de kendte begge til det pres der var på dem hele tiden, så det burde være lettere. Men måske var det netop på grund af denne lighed, at det var så svært at forliges. Men Zoe kunne jo godt huske hvordan det var, da hendes kanal eksploderede og gik viralt. Hun kunne snildt huske hvor optaget hun var og hvor fraværende hun kunne være. At hun fokuserede langt mere på sin kanal og på de projekter hun havde i luften, end på hvad der egentlig skete i hendes liv. Hun havde jo været lige så slem som Alfie, men der var noget over denne gang, som Zoe ikke kunne kende. På trods af deres nedture, havde de altid fundet hinanden igen og kæmpet sig igennem dem. Men det var som om, at uanset hvad hun gjorde, så kunne de bare ikke komme tilbage til det sted. Det var svært.

 

”Er du okay?”, lød det pludseligt. Zoe så på skærmen og mødte Alfies bekymrede blik. Hun trak på skulderne og forbindelsen blev pludselig stille. Hun kunne se bekymringen i hans øjne og sendte ham et svagt smil.
”Ja.. Jeg er bare.. Jeg savner dig bare og jeg savner den måde vi plejede at være på..”, Zoe snoede sit lange hår om sin pegefinger og lod til at fokusere på det i stedet for Alfie.

”Den måde vi plejer at være?”, spurgte Alfie stille. Hun vidste han også kunne mærke det. At han også havde kunne se den ændring der var sket i deres forhold. Zoe sukkede og nikkede.

”Ja, ikke så travle.. Ikke så forjagede”, hun sank den klump hun havde i halsen og så endelig på Alfie. Han nikkede og rodede i sit allerede rodede hår. Der var stille og det syntes at der var ingen af dem, der vidste hvad de skulle sige. Der gik et par minutter med fuldkommen stilhed mellem dem.

 

”Jeg bliver nødt til at smutte nu.. Marcus og jeg skal ned og spise med nogle filmfolk”, Zoe nikkede og prøvede at skjule de tårer der vældede op i hendes øjne. Hun kunne tydelig se at Alfie bare ville væk så hurtigt så muligt. Stilheden var ubehagelig, også for Zoe. Hun ville bare sådan ønske at de kunne snakke som de kunne førhen. At de kunne grine og hygge og være barnlig, som de plejede. Men nej. Det var som om den tid var ovre. Og Zoe hadede det mere end noget andet.

”Jeg skyper dig i morgen”, sluttede han, inden han klappede computeren sammen. Zoe nåede lige at hviske ordene: Jeg elsker dig, inden forbindelsen var cuttet. Zoe klappede computeren hårdt sammen og trak knæene op til sig og skjulte sit ansigt mod dem. Hvorfor skulle det være så fandens svært? En tårer løb ned af hendes kind og anden fulgte snart efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...