Pigen med Paraplyen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2014
  • Status: Færdig
Malte er flyttet ind i en et-værelses lejlighed i en grå boligblok. Han sidder bare og stirrer ud af vinduet. Det har regnet hele dagen. Det er den dag han får øje på hendes paraply. Den er lys lyserød med grønne blade og mariehøner spredt over det hele. Hun har, i modsætning til alle andre der er totalt pakket ind i vindtæt regntøj, en let hvid sommerkjole på. Hendes gang er let svævende og overjordisk, og hun rør knap nok jorden. Hun er lille og spinkel, og ser ud som om et enkelt vindpust kunne vælte hende. Hvem er hun?

11Likes
19Kommentarer
478Visninger
AA

2. Den dag med cigaretterne

Pigen med Paraplyen

Kapitel 2: Den dag med cigaretterne

Skrevet af: Katriona

 

Malte og Flora var endelig nået op på tredje sal. Flora slog sin paraply sammen og rystede den. En masse små regndråber faldt ned, og dannede en cirkel omkring hende. Malte stod og lænede sig op af væggen, mens han prøvede at få vejret. Han burde virkelig kvitte smøgerne og melde sig ind i et fitnesscenter.

Flora stod, og stirrede på ham. ”Er du snart færdig med at lyde som en døende hest?”

Malte gloede på hende, og hostede lidt højere. Flora lagde hovedet tilbage, og grinede. Han fandt sine nøgler, og åbnede døren.

”Jeg ved godt det ikke er særlig fantastisk... Men... Æhm... Jeg er lige flyttet ind...” sagde Malte undskyldende, og kløede sig i nakken.

Flora trådte ind, og drejede rundt i små piruetter. ”Er det ikke fantastisk at have sit ejet sted? Bare at kunne smide folk ud når de ikke opfører sig ordentligt?” hun sukkede højt. ”Tag et bad... Du ligner en druknet mus.” sagde Flora bestemmende.

”Hvad er der lige med dig og svine mig til?” spurgte Malte og løftede det ene øjenbryn. ”Nu har jeg været så venlig og lukket dig ind i min lejlighed, også kommer du bare med fornærmelser-” brokkede Malte sig.

”Hold nu kæft og gå i bad!” sagde Flora, og daskede til ham.

Malte gik modvilligt ud på det mikroskopiske badeværelse, og gik i bad. Da han besluttede sig for, det var nok, slukkede han for vandet og trådte ud. Malte fandt noget rent tøj, og gik tilbage i stuen.

Flora sad midt i rummet, og kiggede ud mod gaden. ”Oh... Wow... Det var hurtigt.” sagde hun og rejste sig op. Malte stod akavet, og kløede sig i nakken. En dårlig vane han havde haft gennem hele livet.

”Må jeg få en af dine cigaretter?” spurgte Flora, og nikkede hen mod den åbne pakke, der lå på bordet.

Malte stirrede på hende. ”Tror du jeg vil give en 12-årig en cigaret? Er du sindssyg?” Malte rystede på hovedet og lukkede pakken med cigaretter. 

”Jeg er 15. Og ja... Jeg er sindssyg.” sagde Flora smilende. ”Må jeg få en?” spurgte hun igen.

Malte vidste ikke hvad han skulle sige.

”Det tager jeg som et ja.” sagde Flora, og snuppede pakken ud af hans hånd. Hun tog en cigaret op, og satte den mellem læberne. Før Malte kunne nå at blinke med øjnene, havde hun tændt den, og var gået ud på altanen. ”Skal du ikk' ogs' ha' en?” spurgte Flora, smilende, og viftede med pakken.

Malte gik ud på altanen, og stillede sig ved siden af hende. Han tændte en cigaret, og inhalerede mens hans fornuft råbte og skreg, at han skulle lade være. Flora inhalerede, og pustede langsomt røgen ud. Den hvide røg blandede sig med luften men forsvandt da regndråberne ramte den.

”Er røgen ikke smuk? Så skulle du se om natten.” sagde Flora, og brød tavsheden. ”Mange ting er smukke... Det er bare ikke alle ting, folk værdsætter...” fortsatte hun. ”Hvorfor siger du ikke noget?” spurgte Flora og kiggede undersøgende på Malte.

”Hvad skal jeg sige?” spurgte han.

”Noget klogt...” svarede Flora og tog et stort sug af sin cigaret.

”Det, at jeg ryger er slemt, men mine grunde er værre. Klogt nok?” spurgte Malte drillende.

”Det lyder som noget, du har fundet på tumblr.” grinede Flora, og skoddede sin cigaret.

Tavsheden sænkede sig ned over dem. Flora havde sat sig overskrævs på gitteret, der skulle forhindre folk i at falde ud.

”Hvis jeg sagde, at jeg om et minut ville springe ud fra din altan, hvad ville du så gøre?” spurgte hun.

”Sige du skulle lade være.” svarede Malte prompte.

”Hvorfor?”

”Fordi jeg ikke skal have nogen efterforskning i min lejlighed.”

Flora grinede, men blev hurtigt seriøs. ”Men ville du prøve at redde mig?” spurgte hun.

”Jeg kan ikke nå ned og gribe dig, hvis det er det du spø'r om. Det er gravitation Flora...”

”Det er tanken, der tæller. Hvis du kunne, ville du så redde mig?”

”Tja... Det ville jeg vel...” sagde Malte, og trak på skuldrene.

”Tak!” sagde Flora glad, og gav ham et kys på kinden. Hun dansede ind til hans stue, og åbnede hoveddøren. ”Vi ses Malte den sindssyge.” sagde hun og lukkede døren bag sig.

Tilbage stod Malte på altanen med en tændt cigaret og et underligt ansigtsudtryk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...