Pigen med Paraplyen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2014
  • Status: Færdig
Malte er flyttet ind i en et-værelses lejlighed i en grå boligblok. Han sidder bare og stirrer ud af vinduet. Det har regnet hele dagen. Det er den dag han får øje på hendes paraply. Den er lys lyserød med grønne blade og mariehøner spredt over det hele. Hun har, i modsætning til alle andre der er totalt pakket ind i vindtæt regntøj, en let hvid sommerkjole på. Hendes gang er let svævende og overjordisk, og hun rør knap nok jorden. Hun er lille og spinkel, og ser ud som om et enkelt vindpust kunne vælte hende. Hvem er hun?

11Likes
19Kommentarer
484Visninger
AA

5. Den dag Malte var fuld

Pigen med Paraplyen

Kapitel 5: Den dag Malte var fuld

Skrevet af: Katriona

 

Det var tre uger siden, Flora sidst havde set Malte og for hver dag, der gik, følte hun sig mere og mere alene. Hun vidste, at hun sagtens kunne komme hjem til Malte. Men hun havde ikke lyst til at være anmassende.

Uden problemer havde Flora listet hjemmefra, og var gået ned af forskellige gader. Hendes forældre havde som sædvanlig ikke lagt mærke til noget, hvilket passede Flora helt fint. Da hun var mindre, kunne hun ikke forstå, hvorfor hendes forældre aldrig lagde mærke til hende, men en dag så hun ”lyset”, og nu var hun ligeglad. Hun behøvede ikke deres opmærksomhed eller accept af hendes tilstedeværelse mere. Fra det øjeblik var Flora voksen og alene.

Flora vidste godt, hun havde en depression. Det havde hun også forsøgt at fortælle sin psykolog, men han havde svaret tilbage, at hun skulle lade være med at diagnosticere sig selv. Der var ingen, der tog Flora seriøs. De stemplede hende alle sammen som en opmærksomhedshungrende teenager. Men Flora var ikke opmærksomhedshungrende. Hun ville bare gerne hjælpes. Men nu var det for sent.

Flora havde sat sig på en bænk, og sad, og kiggede meningsløst på bilerne, der kørte forbi. Hvem af dem skulle have æren af at køre hende over? På kun få sekunder kunne hun få alt det dårlige til at forsvinde. Hun skulle bare vælge et tidspunkt.

Flora fortsatte med at sidde i sine grå tanker, indtil en fuld stemme råbte hende tilbage til virkeligheden.

”Hej sindssyge Flora...” snøvlede en stemme.

Hun genkendte den som Maltes, men stemmen var forvrænget. Hun kiggede op. Og rigtig nok; der stod Malte med den ene arm omkring skuldrene på en anden lidt lavere pige. Begge deres pupiller var alt for store, og de stank af øl. Malte gav slip på pigen, og trak Flora ind til et stort kram.

”Hvor har du været henne Flora?” spurgte han. ”Ma' har savnet Flora...” sagde han.

”Du er fuld.” svarede Flora simpelt.

”No shit sherlock!” sagde Malte, og grinede rigtig højt.

”Jeg fryser...” hvinede pigen.

Flora kiggede nærmere på hende. Hun havde brunt hår, og plukkede øjenbryn. Hendes make-up omkring øjnene var helt tværet ud, og hendes læber var røde.

”Hvad hedder du?” spurgte Flora, og kiggede på hende.

”Michelle...” svarede hun. ”Er du hans søster? Ej hvor sjovt! Ikk' for noget vel men i ligner altså slet ikk' hinanden...” sagde Michelle, og grinede højt og hjerteligt.

Flora gloede bare på dem begge to.

”Kom så Flora... Vi skal hjem til mig og ha' mer' øl!” råbte Malte, og slog ud med armene, og var lige ved at vælte over sine egne ben.

Han drak sin øl færdig, og stillede den på fortovet. Så lagde han sin ene arm om Floras skuldre og den anden arm om Michelles skuldre. Også begyndte Malte og Michelle at synge. Og de sang hele vejen. Aldrig havde Flora hørt noget så forfærdeligt. Det var uharmonisk, og på intet tidspunkt ramte de den samme tone. Endelig stoppede de ude foran den grå boligblok, og Malte begyndte at lede efter sine nøgler. Michelle forsøgte at hjælpe ham, men de endte med at stå og snave op af den grå mur. Aldrig havde Flora set noget så klamt. Det så ud som om, de var i gang med at æde hinanden. Forsigtigt sneg hun hånden ned i Maltes jakkelomme, og snuppede hans nøgler. Hun åbnede døren, og gik op til lejligheden. Flora lagde sig på sofaen. Kort tid efter kom Malte og Michelle vaklende ind af døren. De gik ind på Maltes soveværelse, og lukkede døren.

Hele situationen mindede Flora om alle de gange, hendes søster havde haft en fyr med inde på sit værelse. Hendes søster låste døren, og gav Flora en 50'er for ikke at sige noget til deres mor og far. Så blev de inde på søsterens værelse i et par timer, også gik fyren igen. Det var aldrig den samme fyr. Flora forstod ikke, hvad de lavede, og hvorfor Flora ikke måtte være med. Hun havde heller ikke forstået, hvorfor drenge råbte ”luder”, efter hendes søster når de gik ned ad gaden. Dengang var Flora så lille og naiv. Men Flora blev voksen, og hendes skyklapper forsvandt.

En dør blev åbnet, og rev Flora ud af hendes tankestrøm. Det var Michelle.

”Æh... Din storebror er faldet i søvn... Så... Øh... Ja jeg smutter bare nu... Hyggeligt at møde dig.” sagde Michelle, og vinkede til Flora. ”Hvor stillede jeg nu de fandes sko henne...” mumlede hun, og væltede hen over dørtrinnet, hvorefter hun smækkede døren efter sig.

Flora sukkede lettet, og rejste sig op. Hun tændte lyset, og gik ind på Maltes værelse. Og præcis som Michelle havde sagt, lå Malte, og snorkede tungt. Han ville garanteret have tømmermænd i morgen. Flora fandt et tæppe, og lagde det forsigtigt oven på ham. Så gik hun tilbage til stuen, og lagde sig til at sove på sofaen.

 

------------------------------------------------

 

Hej alle sammen!

Tusind tak til alle jer der har ville bruge jeres tid på at læse og kommentere på Pigen med Paraplyen.

Det her kapitel var lidt mere om Flora og hendes følelser for jeg føler at Malte måske er kommet til at dominere historien lidt for meget idk :/

Btw jeg skal på studietur til Berlin så det her den sidste opdatering i en uges tid ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...