Pigen med Paraplyen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2014
  • Status: Færdig
Malte er flyttet ind i en et-værelses lejlighed i en grå boligblok. Han sidder bare og stirrer ud af vinduet. Det har regnet hele dagen. Det er den dag han får øje på hendes paraply. Den er lys lyserød med grønne blade og mariehøner spredt over det hele. Hun har, i modsætning til alle andre der er totalt pakket ind i vindtæt regntøj, en let hvid sommerkjole på. Hendes gang er let svævende og overjordisk, og hun rør knap nok jorden. Hun er lille og spinkel, og ser ud som om et enkelt vindpust kunne vælte hende. Hvem er hun?

11Likes
19Kommentarer
480Visninger
AA

3. Den dag hvor Maltes væg skulle males

Pigen med Paraplyen

Kapitel 3: Den dag hvor Maltes væg skulle males

Skrevet af: Katriona

 

Der var nogle der bankede på døren. Malte havde lyst til at bede dem om at fucke af, så han kunne få sin skønhedssøvn. Men personen ”fuckede ikke af” Malte ønskede. Personen blev ved med at banke. Malte prøvede at lægge sin pude hen over sine ører, så han kunne fortsætte med at sove. Men personen stoppede ikke, og til sidst så Malte ikke nogen anden udvej, end at gå ud og åbne døren og personligt bede personen ”om at fucke af”.

Langsomt slæbte Malte sig hen mod sin hoveddør, og åbnede døren på klem.

”Godmorgen Malte!” råbte en glad stemme.

Malte gned sine øjne, og kiggede ned. ”Æh... Hej Flora... Hvad laver du her?” spurgte han søvndrukkent.

”Jeg glemte min paraply i går.” svarede hun, og smuttede forbi ham og ind i lejligheden.

Malte lukkede døren bag sig, og forsatte efter Flora dog betydeligt langsommere.

”Har du fået morgenmad?” spurgte Malte, og trissede ud i køkkenet.

”Nej!” råbte Flora tilbage, og nynnede en lille melodi. Hun stillede sig i døråbningen med sin paraply i hånden, og kiggede på ham.

”Hvad er der?” spurgte Malte irriteret.

”Du er ikke rigtig en morgen person er du?”

”Æh... Nej... Hvorfor?”

”Du står, og putter æg i ovnen kloge-åge...” sagde Flora sarkastisk. ”Smut ud og lad mig komme til.” sagde hun kommanderende.

Malte trådte nogle skridt tilbage.

Flora tog æggene, han havde lagt ind i ovnen ved en fejl, og fandt en stegepande fra et skab. 10 minutter senere duftede hele lejligheden af morgenmad.

Flora og Malte satte sig omkring en tom flyttekasse, som Flora havde vendt om og lagt en dug hen over.

”Du har lavet kaffe!” sagde Malte overrasket.

”Og som altid er dine opfattelsesevner beundringsværdige.” svarede hun og blinkede. Hun tog en bid af en skive ristet brød, og drak en tår kaffe. ”I dag er en god dag...” 

”En god dag til hvad?” spurgte Malte.

”Til at dø på idiot... Jeg kan bare mærke det... I dag er en god dag... Men først skal vi have fået fixet din lejlighed!” sagde Flora lidt for entusiastisk ifølge Malte.

”Jeg synes min lejlighed er udmærket funktionel, som den er...” mumlede han ned i sin kaffe.

”Sludder! Vi skal have malet den væg. Jeg tænker... Orange! Eller gul... Måske en rødlig farve... Hvad tænker du Malte? Eller måske-” men her afbrød Malte Flora midt i hendes talestrøm.

”I dag er der hverken nogen der dør, eller nogen som helst væg der skal males!” sagde han skarpt.

Men alligevel stod Flora og Malte ved siden af hinanden ude foran en malerforretning. Flora stod, og trippede utålmodigt, mens Malte så ud som om, han ønskede at være alle andre steder. Da butikken åbnede klokken 10 præcist, greb hun fat i Maltes arm, og halede ham ind i butikken. Derefter brugte Flora lidt under en halv time på at kigge på ”varme glade farver”, mens Malte sørgede for at komme med de rigtige kommentarer på de rigtige tidspunkter. Men han havde for længst indset, at han intet kunne stille op, når Flora havde besluttet sig for noget. Endelig fik hun besluttet sig for en farve, og de stod igen kort efter foran døren til Maltes et-værelses lejlighed.

”Hvis du flytter alle flyttekasserne, der står op mod væggen et andet sted, så lægger jeg plastic på gulvet, og åbner malerbøtten. Deal?” spurgte Flora, og uden at vente på svar gik hun gik i gang med at folde plasticstykket ud, så der ikke ville komme pletter på det grå gulv.

Han trak på skuldrene og begyndte at flytte rundt på flyttekasserne.

”Sådan!” sagde Flora begejstret. Hun hoppede op, og klappede mens hun hvinede. ”Så skal der males!” sagde hun, og stak ham en malerpensel.

Han dyppede den ned i bøtten, og påførte den varme orange farve, som Flora havde valgt på den grå trist væg. Tavsheden sænkede sig over dem, men den var ikke ubehagelig. Tværtimod. Udenfor skinnede solen, og dens varme stråler skinnede ind på Flora og Malte. Og Malte følte sig glad for første gang i lang tid.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...