Pigen med Paraplyen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 16 nov. 2014
  • Status: Færdig
Malte er flyttet ind i en et-værelses lejlighed i en grå boligblok. Han sidder bare og stirrer ud af vinduet. Det har regnet hele dagen. Det er den dag han får øje på hendes paraply. Den er lys lyserød med grønne blade og mariehøner spredt over det hele. Hun har, i modsætning til alle andre der er totalt pakket ind i vindtæt regntøj, en let hvid sommerkjole på. Hendes gang er let svævende og overjordisk, og hun rør knap nok jorden. Hun er lille og spinkel, og ser ud som om et enkelt vindpust kunne vælte hende. Hvem er hun?

11Likes
19Kommentarer
485Visninger
AA

4. Den dag hvor Malte og Flora forvandlede grå til orange

Pigen med Paraplyen

Kapitel 4: Den dag hvor Malte og Flora forvandlede grå til orange

Skrevet af: Katriona

 

Malte og Flora sad op mod væggen, og kiggede stolt på den orange væg foran dem. Der lå en tom pizzabakke i mellem dem.

”Hvorfor vil du så gerne dø?” spurgte Malte, mens han betragtede Flora ud af øjenkrogen.

Hun trak på skuldrene. ”Jeg har ikke rigtig noget at leve for...”

”Et eller andet må der vel være at leve for-”

”Næ ikk' rigtig noget.”

”Hvad med din familie?”

”De ved knap nok, jeg stadig lever...”

”Dine venner?”

”Definér venner.” spurgte Flora tonløst.

”Personer man stoler på...” sagde Malte, men blev afbrudt af Flora igen.

”Så har jeg ikke nogen venner ud over mig selv... Og dig.” svarede Flora, og smilede til ham, men hendes smil forsvandt hurtigt igen, og et bekymret udtryk gled over hendes ansigt. ”Du er min ven ikk'?” spurgte hun.

”Jo det er jeg vel Flora...” svarede Malte.

”Tak.” smilede Flora, og trak benene op under sig.

Hun smilede til ham, men hendes øjne var allerede døde. Hendes store brune øjne var det tætteste, Malte nogensinde havde været på intethed. Hun sad bare, og stirrede frem for sig.

”Hvad tænker du på Flora?” spurgte han.

”Hvordan grå kan blive til orange...” svarede hun kryptisk. ”Vi minder om hinanden Malte. Vi har begge ingen familie, venner eller nogen tætte på os ud over hinanden... Hvornår er du glad Malte?”

”Det har jeg glemt...”

”Så må vi opfriske din hukommelse Malte. Kig grundigt på din orange væg. Og fortæl mig om du ikke bare mærker den mindste glæde over den... Det lykkedes os at forvandle grå om til orange!” Flora sendte ham et gigantisk grin. ”Og hvis væggen kan blive orange, kan vi også!”

Malte grinede stille, af det hun havde sagt. Det lød totalt skørt, men alligevel syntes han det gav mening.

”Hvad mente du med, at du ikke havde nogen familie. Er de døde?” spurgte han.

”Næ... Men jeg ser dem ikke. Og de lægger ikke mærke til mig. Der er andre ting, der er meget vigtigere...” hendes stemme tonede ud.

”Jeg har altså en familie og-” protesterede Malte.

”Hvis du har en familie, hvor er den så henne?” spurgte hun skarpt.

Malte vidste ikke, hvad han skulle svare, så han trak bare på skuldrene, mens han kiggede ned i gulvet.

”Hvad er meningen med livet...” spurgte hun ud i luften. Malte ville ikke svare, så han trak bare på skuldrene. ”Ingenting! Meningen med livet er ingenting! Du bliver født; du lever; du dør... Slut...” sagde Flora dramatisk.

Tavsheden sænkede sig igen over Maltes et-værelses lejlighed.

”Vi har brug for noget orange.” sagde Flora beslutsomt, og rejste sig op. ”Luk øjnene Malte!”

Malte gjorde, hvad han fik besked på, og lukkede øjnene. Han kunne høre, hun gik rundt, og rumsterede. Der var noget metal der slog mod metal, og det lød som om, der var noget der væltede.

”Bare rolig! Jeg har styr på det hele!” råbte hun.

Malte begyndte at overveje at åbne øjnene, men pludselig kunne han mærke noget koldt, der strøg hen over hans pande. Han åbnede øjnene, og stirrede lige ind i Floras store brune øjne. Hun bed sig hårdt i læben og kæmpede for ikke at grine. Han løftede sine fingre op mod panden, og kiggede på dem. De var smurt over med orange maling. Flora lagde sig ned på gulvet, og grinede højt og længe over Maltes ansigtsudtryk. Malte snuppede penslen ud af hendes hånd, og rystede orange maling ud over hendes hår. Hun grinede så meget, at hendes øjne lyste op, men der var stadig ikke nogle følelse i dem.

Pludselig blev hun seriøs. ”Vi bliver nød til at pakke alle dine flyttekasser ud, ellers ligner det ikke et hjem.”

”Kan du ikke være ligeglad?” spurgte Malte. Han syntes, Flora blandede sig i alt for mange ting, som ikke havde noget med hende at gøre.

”Hvor lang tid har du boet her Malte?” spurgte hun.

”Øh... Cirka to uger... Tror jeg-”

”Og du har stadig ikke fået pakket ud! Utroligt! Du sidder fast i den samme gamle rutine! Og for at bryde din rutine bliver du nød til at bryde din vane. Det stod der i hvert fald i min søsters dameblad...” sagde hun seriøst og skar ansigt.

”Du er sindssyg Flora.” sagde Malte, og smilede til hende.

”I lige måde... Lad os komme i gang!” sagde Flora, og klappede to gange for at indikere, at Malte skulle rejse sig op og bruge sin tid på noget konstruktivt. Han rejste sig op, og brugte sin ene hånd til at ugle hendes hår.

Sammen begyndte de at pakke alle kasserne ud. Malte var mest praktisk, mens Flora konstant brokkede sig over, at han ikke havde nogen orange ting. Men tilsidst endte det med, at lejligheden så nogen lunde præsentabel ud. Flora sagde farvel til Malte, og fandt sin paraply. Malte gik ud på sin altan, og tændte en cigaret. Flora var ligesom fyrværkeri, syntes Malte. Unik og helt sig selv. Også selvom hun afbrød ham hele tiden. Hun mindede om hans lillesøster.

Flora var nået ned på gaden, og havde slået sin paraply ud, så Malte havde nemt ved at spotte hende nede på gaden. Pludselig standsede hun op, og vendte sig om, så hun stod med front mod ham. Hun sendte ham sit største smil, og Malte smilede tilbage. Men igen nåede smilet ikke hendes øjne. Så vendte hun sig om, og fortsatte med at gå.

 

---------------------------------------------

 

Hejsa! ^^

Så er fjerde kapitel færdigt! Jeg håber I kan lide det.

Jeg var lidt usikker på om min metafor med grå og orange var for underlig men jeg håber I forstår den ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...