The nobody (1D)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 17 aug. 2014
  • Status: Igang
hun vågner op med sved på panden.. hun ved ikke hvor hun er eller hvad der er sket.. hun ser to gamle mennesker komme gående hen mod hende. hun er forvirret, det er som om et sort hul har taget alt inde i hendes hoved. hvad hedder hun? hvor kommer hun fra? hvor gamle er hun? intet alt er sort. men hvad vil der ske når hun møder en fyr som er interesseret i hendes liv men hun kan ikke forklare noget ? følg med.

0Likes
0Kommentarer
160Visninger
AA

2. where am i?

lyset skinder igennem mine øjenlåg, men jeg orker ikke og åbne dem. jeg er for træt og mit hoved går ond. jeg prøvede og huske hvad jeg lavede i går men det er som om der var et sort hul der havde taget det hele. jeg valgte derfor og åbne mine øjne, men alt omkring mig virkede ikke bekendt men jeg kunne ikke huske hvad bekendt var. det føltes bare ikke rigtig.

jeg satte mig op i den seng jeg lagde i. og tog mig til hoved jeg havde forbinding på. hvad havde jeg dog lavet. jeg hørt døren gå op og ind kom et gammelt ægtepar ind. de smilede stille til mig.

den gamle mand rømmer sig og puffer til damen. hun griner men jeg kan ikke genkede noget af det her. ingen ting. "hej sød ven" starter den gamle dame ud. jeg kigger forvirret på hende. "jeg hedder Abrianna, men bare kald mig Bri. kan du huske noget af det der er sket?" jeg ryster på hovedet og kigger ned. hvad skal jeg dog gøre..

jeg kan høre de snakker til hinanden og kigger så på mig igen. "kan du huske hvad du hedder? hvor gamle du er? hvor du bor?" jeg tænker mig om.. men det virker som om det store sorte hul har taget det hele alt hvad jeg viste og alle minde mine minder. jeg kiggede skræmt op på det ældre par, jeg kunne ikke holde tårnede inde længer. jeg begynder og ryste hvad skulle jeg gøre?! jeg ved jo ingen ting!

Den ældre dame sætter sig ned ved siden af mig og støre mig med håret. "det skal nok gå, vi kan jo fortælle hvorfor du er her, vil du ikke vide det?" hun smiler til mig. jeg nikke et stille nik. "okay ser du, vi går altid en tur langs Birmingham inde i skoven. da vi høre noget lege i træende der inde så vi gik lidt længer ind og så lidt længer ind men vi kunne finde de legende børn. og så kigger vi op og hvad ser vi. 10 børn hopper fra gren til gren og og laver ting i luften! det var fantastisk! men vi have fået den plan vi ville plukke nogle bør længer ind og det gjorde vi så. og jeg tror vi plukket bær i 2 timer ca. og så ville vi til og tilbage. men da vi kommer forbi det sted børnene hoppe var det væk. og du lagde på jorden, bevidstløs. vi tog dig med til hospitalet men de kunne ikke gøre noget da vi ikke viste dit navn eller familie eller noget. så de valgt og passe på dig, da avisen vælte og tage et billede og så søge efter din familie på dem måde dem efter to måneder var der stadigvæk ikke kommer noget efter dig. så hospitalet ringede til os da det var os der havde fundet dig og spurgte om vi ville have dig og passe på dig. og det sagde vi ja til. 

jeg kiggede forvirrede på hende. jeg husker ingen ting af hvad der er sket. jeg kiggede op på dem igen. " tak skal i have for i gider tage sig af mig."  den ældre mand rømmer sig igen. " jeg hedder så John. men ind vi gør noget skal vi lige tage hen til hospitalet og snakke med dem siden du er vågnede" jeg nikkede.

 

vi var lige kommet hjem fra hospitalet og de havde sagt jeg var okay, men det kunne ikke sige om min hukommelse ville komme tilbage. jeg havde spurt om de viste hvor gamle jeg var og min læge havde sagt omkring de 13 år....

 

6 år sener.

jeg åbnede stille mine øjne og fik et kæmper chok! Abi sad og stiret mig dirket ind i hoved.

"Abi gå nede under" hun sendte mig nogle hunde øjne men gik så ned.

nåårh ja jeg har helt glemt og fortælle hvad der er sket. min navn er nu Adalia men bliver bare kaldt Lia det er hurtigere. jeg bor ved mine " bedsteforældre" men dem har i jo mødt. Bri og john. de har taget hånd om mig lige så længe jeg husker. 6 år HAHA var sjovt var. nej okay dårlig humør. men ja jeg er blev 19 år. og bor ude på lars tyndskids marker. altså der var selv de flyvende grise skal have gps for og kunne finde rundt.

jeg kom ned og kunne dufte Bri havde laver vafler lækkert! "godmorgen Bri hvor er John henne?" jeg sætter mig ned og tgaer en vaffel op på min tallerken og begynder og spise. Bri vender sig om og smiler til mig " jeg tror han gik en tur med Abi, hvad skal du så idag?" hmm ja hvad skulle jeg.. " vis jeg må vil jeg gerne låne bilen hen i parken så vil jeg gerne male lidt derhenne?" hun nikkede stille " ja det må du da godt, men husk.." "at jeg ikke på hoppe rundt i træende eller lave andre mærkelig ting... jaja for du ved jo godt hvad der skete sidst og i vil ikke miste mig" Bri grinte " jeg har vist sagt det for meget." hun gav mig et smil og vente tilbage til vaflerne.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...