Louis-Not just another fan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Ally er altid blevet betraget som en badgirl, der ikke laver sine lektier, som skider på sine forældre og som aldrig hører efter i timerne og altid dumper alle testene. Men sådan er hun slet ikke. Hun skjuler bare en på en dyb hemmelighed, som hun er flov over og der er nogle helt andre grunde til at hun ikke laver lektier, end hvad folk tror.

26Likes
13Kommentarer
8444Visninger
AA

28. scanning

Jeg er i 5 måned og det kan man bestemt også se på min mave, jeg har fået en fin lille topmave. Drengene er videre på tour og lige nu er de på rundtur i USA, de kommer tilbage om en måned og så har de en måneds pause og så er de afsted igen i 2 måneder og så håber Louis at han kan nå at komme hjem før jeg føder. Hvis ikke jeg føder for tidligt, skulle det kunne nås. Jeg er sat til 18 oktober og de kommer hjem den 10 oktober, så vi håber virkelig at hun holder sig inde indtil de er kommet hjem. Jeg er på barsel lige nu og det er faktisk også rigtig rart at være derhjemme og jeg får ordnet en helt masse ting, og det er jeg sikker på at jeg ikke gør så snart hun er kommet til. Jeg skal til min 5 måneders scanning i dag og det er egentlig bare så vi sikre os at hun har det okay og at hun vokser som hun skal. Sidst vi var til scanning, var hun lidt for lille, grundet at jeg ikke spiser så meget som jeg burde, men en gang i mellem har jeg altså lidt svært ved at holde maden inde og det kommer op igen. Måske ikke lige den info i havde lyst til, men nu er det jo mig, der bestemmer hvad i får af vide og jeg følte lige for at dele det med jer.
Jeg skal være på sygehuset om en halv time, så jeg skal faktisk til at køre nu, det burde kun tage 20 min, men man ved aldrig med trafikken her i London. Jeg får mine sko på og så snupper jeg et æble med i hånden, jeg har dog ingen intentioner om at spise det, men jeg tager det med for en sikkerheds skyld.

Jeg sidder nu i kø og er taknemmelig for at jeg kørte tidligt. Jeg har virkelig bare ikke tålmodigheden til at sidde her og glo, jeg havde ingen problemer med at sidde i kø, før jeg blev gravid og Louis var altid så imponeret over at jeg aldrig blev sur i trafikken og nu er det som om jeg bliver sur over det mindste. I øjeblikket flytter vi os ikke den mindste smule og jeg beslutter mig for at ringe til Louis. *Bip, bip, biip* Tag den! ”Hej min smukke, kommende kone og mor til mit barn” Siger han og fniser, jeg smiler og svarer ”Hej min kendte sanger og kommende mand, jeg er på vej til scanning nu og trafikken står fuldstændig stille, så jeg ville lige ringe og opdatere dig”
”Det er jo London, kan man forvente andet? Jeg ville ønske at jeg kunne være der sammen med dig” Siger han. ”Ja, det er der ikke så meget at gøre ved. Det vigtigste er at du er der til fødslen” Siger jeg, selvom jeg godt ved at det ikke er 100% sikkert. Hvis hun beslutter sig for at komme ud tidligere end planlagt, når han det nok ikke. Men det er ikke noget jeg skal tænke over nu. ”Hvordan går det indtil videre?” Spørger jeg. Endelig begynder køen at rykke sig, dog kun et par meter, men det er vel også noget. ”Det går rigtig fint, vi har en koncert om et par timer og vi er ved at klæde om nu og sådan” Siger han og jeg griner ”Uhhh! Louis uden tøj på! Det er noget jeg er ked af at gå glip af” ”Ja, ærgerligt du ikke er her” Siger han. Så er der gang i trafikken igen og jeg må hellere afslutte samtalen her, selvom jeg godt kunne lide den retning vi bevægede os. Men det er vist ikke det smarteste at snakke i telefon, mens jeg kører. Så vi stopper den sku bare her. ”Trafikken kører igen så vi må hellere lægge på, ringer du efter koncerten?” Spørger jeg og kører lidt frem ”Ja, det skal jeg nok. Vi snakkes ved” Jeg trykker på den røde knap og fortsætter min vej hen til hospitalet.


Jeg er vildt spændt på at se hende igen og jeg håber bare at hun har det som hun skal. Jeg er også en lille smule nervøs for at se hende. Hvis nu hun ikke har det godt, ville jeg have det så dårligt med mig selv. Lige siden jeg blev gravid, eller vidste at jeg var gravid, har jeg haft en frygt for at hun skulle dø, jeg ved ikke helt hvorfor. Det er måske bare sådan en frygt man har, når man skal være mor. Man er bange for at der skal ske noget dårligt for ens barn og det ønsker man jo selvfølgelig ikke.
 

Scanning er færdig og jeg er lettet, hun har det fint og hendes vægt passer også bedre denne gang. Jeg har virkelig også prøvet at spise lidt mere end jeg gjorde sidst, så det er fedt at det har hjulpet. Hun er stadig lille, men eftersom jeg heller ikke er så stor, er det helt fint. Drengenes koncert burde være færdig om en halv time, så forhåbentlig kan jeg lige nå hjem inden Louis ringer.

”Hey smukke, hvordan ser det så ud med den lille?” Hvor er det bare mærkeligt at høre ham sige det, jeg synes stadig det er så surrealistisk at jeg skal have en lille baby og det går nok først op for mig, når jeg får hende. ”Det ser rigtig godt ud, hun har taget lidt på og hun har det helt fint, så det er bare super” Siger jeg og jeg kan nærmest høre glæden i hans stemme ”Hvor er det dejligt. Hvordan er det gået med at holde maden indenbords?” Spørger han og griner kort af sig selv. ”Det går lidt bedre, men det er stadig ikke alt jeg kan holde inde” han sukker og siger ”Jeg ville ønske at jeg kunne tage bare lidt at smerten og graviditeten for dig, så du ikke skulle døjes med det hele” Jeg trækker på skuldrene ”Ja, men det er jo bare sådan det er og det må jeg bare tage med mig. That’s life” Siger jeg. ”Jeg synes du er pisse sej. Du tager det bare i stiv arm, det tror jeg ikke jeg kunne have gjort” Siger han og jeg svarer ”Nej, sikkert ikke, men du er også lidt af en tøs, når det kommer til smerte”
”Nej jeg er ej. Jeg er en mand” Siger han og ligger tryk på mand. ”Ja, lad os sige det, vi snakkes ved, ikke?” Siger jeg og er ved at lægge på, da han siger ”Hey Ally. Vil du gøre mig en tjeneste?” ”Ja, selvfølgelig” Siger jeg. ”Når vi har lagt på, vil jeg gerne bede dig om at gå ind i soveværelset og kigge i den øverste skuffe” Jeg rynker brynene af forvirring og siger bare ”Okay, det skal jeg nok”
 

Jeg rejser mig og går ind i soveværelset og åbner skuffen og da jeg ser hvad der ligger dernede, begynder jeg at græde… 

_____________________________________________________________________________________________Lige et lille overraskelses-kapitel, håber i stadig følger med og at i kunne lide den. Der kommer flere kapitler, så glæd jer! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...