Louis-Not just another fan

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 aug. 2014
  • Opdateret: 16 okt. 2015
  • Status: Igang
Ally er altid blevet betraget som en badgirl, der ikke laver sine lektier, som skider på sine forældre og som aldrig hører efter i timerne og altid dumper alle testene. Men sådan er hun slet ikke. Hun skjuler bare en på en dyb hemmelighed, som hun er flov over og der er nogle helt andre grunde til at hun ikke laver lektier, end hvad folk tror.

26Likes
13Kommentarer
8447Visninger
AA

11. Is he okay?!

Jeg sidder og venter i omkring 4 timer på at han skal komme. Jeg kan ikke sidde stille, da nervøsiteten er ved at æde mig op inde fra. Jeg går rundt og når jeg sidder stille, er jeg ved at rive mit eget hår ud, af både vrede, nervøsitet og fordi jeg er herre bange.

Jeg går rundt og er nervøs for hvordan det går og om han klarer sig, da han mistede en del blod og da jeg ikke ved hvad det var han trådte på. Det kunne være en af de der giftige havpindsvin.. Gud, jeg håber ikke det var noget giftigt han trådte på..

Der kommer en læge ind, han kommer hen til mig. Please sig noget godt, alt andet vil få mig til at bryde sammen.. jeg kan ikke magte flere dårlige ting lige nu. Bare en god ting? ”Ally, operationen gik godt og nu skal han have noget mere blod, fordi han mistede en hel del. Nu skal han bare slappe af og hvile sin fod”

”Hvor er han?” spørger jeg og kigger nervøst på ham. jeg sidder med foldede hænder og mine hænder gør ondt, fordi jeg presser dem så hårdt sammen, men det eneste jeg ønsker lige nu er bare at vide at Louis er okay og at han nok skal klare den.

”Som jeg sagde, så har han mistet meget blod og han er rigtig svag lige nu. Hans hjerte er også meget svagt af at miste så meget blod, som han gjorde, men vi arbejder på det..”

Ikke lige det jeg havde brug for at høre lige nu. Jeg bliver virkelig nervøs nu. Kommer han til at klare den?

”Kan jeg se ham? Var det fordi jeg var for langsom og ikke reagerede hurtigt nok?”

Kan det hele være min skyld, fordi jeg ikke reagerede hurtigt nok, fordi jeg lod ham gå i vandet selvom jeg havde på fornemmelsen, at der ville ske noget?

Tankerne kører rundt i mit hoved og jeg kan ikke finde ud af det. Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg vidste det var min skyld, at han måske ikke kommer til at kunne gå igen, eller værre hvis han ikke klare den..

”Det var ikke din skyld overhovedet, men jeg synes vi skal vente med sende dig ind til han har det bedre, for han er meget skidt lige nu” siger han.

“Vil han få det bedre?”

“Det håber vi.” Siger han og med de ord forlader han rummet og den nervøse og ubehagelige stilhed er tilbage. Jeg kan ikke klare at vente mere, jeg vil bare ind og se om han er okay. 

Hvad hvis han ikke klarer den? Jeg vil bebrejde mig selv for det hele.

Alle vil hade mig fordi jeg dræbte Louis tomlinson..

Jeg vil hade mig selv for at dræbe Louis..

Drengene vil hade mig, hans familie vil hade mig..

Men var det min skyld, eller var det ikke?

Jeg blev og sov her i nat og i dag kommer Louis vidst nok hjem. Eller hjem til hotellet i hvert fald.

Hvis ikke der sker noget inden.

Kl 12.34 kommer der en sygeplejerske ind ”Hej, du kan se Louis nu..”

Jeg går med hende og uden at sige noget går vi ned at de lange tomme gange.

Hun stopper foran en stue og tøver inden hun siger ”Han er derinde, du har 10 minutter”

Jeg åbner døren og går stille ind. Han ligger helt forsvarsløs der i sengen og ser helt lille og svag ud. Der går lidt tid før han opdager at jeg er kommet, men hans ansigt lyser lidt op da han ser mig ”Ally..” hvisker han, fordi hans stemme er så svag.

”Hej, hvordan har du det søde?” jeg sætter mig på kanten af sengen og tager hans blege kolde hånd. ”Jeg har det bedre, men jeg har stadig meget ondt..”

Han er så sød som han ligger der.. Men jeg vil meget hellere have ham med hjem til hotellet.

”Jeg håber du for det bedre snart, så vi kan komme hjem..” siger jeg og nusser hans hånd.

Han klemmer svagt på min hånd og siger ”Det håber jeg også, det var ikke lige den ferie jeg regnede med..”

”Nej, men se nu at få det bedre snart, Lou-bou” siger jeg og kysser ham.

Sygeplejersken kommer ind og henter mig.

Jeg går tilbage på værelset. Jeg overvejer om jeg skal gå ud og shoppe, da der først er besøgstid igen i morgen og det er ret kedeligt at sidde inde på det hospital hele tiden. Jeg ved faktisk ikke om fansene ved at der er sket noget med Louis?

Jeg beslutter mig for at tage til byen og shoppe.

 

I mens jeg går rundt og shopper kan jeg lige ringe til drengene og fortælle dem det.

Jeg ringer til Liam ”Hej Liam.”

”Oh hej Ally, går det godt i Spanien?” siger han.

“Nej ikke ligefrem, Liam du må ikke flippe ud, men Louis er på hospitalet..”

“Hvad? Hvorfor? Hvornår? Hvad skete der?” spørger han og flipper ud.

”Liam slap af.. Vi var ude og svømme og han tråde på noget I vandet, så han mistede en del blod.. Jeg prøvede så meget jeg kunne og hjælpe ham..” siger jeg og begynder at græde.

”Emma, du skal ikke græde, hvis du gjorde alt hvad du kunne, er der ikke mere du kan gøre” siger han og prøver at trøste mig.

“Det ved jeg ikke Liam, jeg lod ham gå og det skulle jeg ikke have gjort..”

“Det er ikke din skyld, han skal nok få det bedre snart” jeg ved godt at han bare prøver at trøste mig, men det ved han jo ingenting om.

”Jeg ved det ikke Liam, lægen lød ikke så sikker..”

Jeg kan ikke snakke om det længere.. Det er alt sammen for meget for mig lige nu.

”Liam, jeg bliver nødt til at gå nu, men jeg ringer senere okay?”

“Okay, stay stong og fortæl Louis at vi håber på det bedste..”

Vi ligger på og jeg vælger at gå en tur, så jeg kan se hvordan Spanien egentlig ser ud, men også fordi jeg bare lige skal bruge lidt tid til at tænke det hele igennem og jeg har mistet lysten til at shoppe.

Jeg køber noget mad og sætter mig på en bænk. Jeg begynder at græde igen og selvom jeg prøver at holde det inde, så kommer tårerne alligevel og der er ikke noget at gøre, jeg synes bare hele situationen er en smule overvældende.

Der er en dreng som sætter sig overfor mig og han siger ”Hej, hvad er der i vejen?”

Jeg kigger op på ham og får et chock, da jeg ser hvor lækker han er. Jeg skynder mig at tørre tårerne væk og siger ”Alting er bare lidt overvældende lige nu..”

Jeg håber jeg kan slippe for at gå i detaljer. Det magter jeg ikke rigtig.

”Hvad er det der er det?” Okay, det kunne jeg så ikke.

Jeg fortæller ham hvad der er sket og han siger ”Hvor er det forfærdeligt!”

Vi snakker lidt og han er faktisk rigtig flink og forstående. Vi udveksler numre, men det betyder altså ikke noget, vi er kun venner, okay.

Jeg tager tilbage til hospitalet..

 

Alt ville være meget bedre hvis jeg måtte være sammen med Louis.

Og heldigvis må jeg komme ind og besøge Louis igen i dag.

Jeg håber virkelig han har fået det bedre, men det lyder ikke sådan på lægerne.

 

Vi har været på det her rådne hospital i snart 2 uger nu.

Louis har fået det lidt bedre, men her for to dage siden kom der en infektion i en af sårene på hans ben.

Så de blev nødt til at operere igen, så vi skal vidst stadig blive her en uge mere.

Hans blodniveau er ved at være normalt, så han er ikke så svag mere og han har det helt fint ud over hans ben.

Jeg er rigtig glad for at han er okay og det er drengene også, jeg snakkede med dem i går og de glæder sig til vi kommer hjem igen.

Jeg sover på Louis’ værelse, men jeg er begyndt at kede mig rigtig meget..

Drengene har sendt en masse søde gaver og også nogle lidt åndsvage..

Men sådan er de jo bare. De har både sendt chokolade, penge, spil og endda også kondomer.

Som om vi skal bruge dem til noget.

Dumme drenge! Men de er nu gode nok, når det kommer til stykket.

___________________________________________________________________________

Et langt kapitel, kræver meget feedback!;) Kom med nogle kommentarer om hvad i synes om historien?! :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...