Exploding | One Direction (E2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
*Jeg anbefaler, at man læser Explosion, før man begynder på denne her* Da Piper valgte at se tingene, som var alle problemerne hendes skyld, forlod hun dem alle sammen og flyttede hen til hendes faster i New York. Nu, to år senere, går Piper på college og lever det vilde liv, imens One Directions karriere er ved at falde sammen. Louis lider stadigvæk under savnet af Piper, så da drengene tager en tur til New York for at få alt op at køre igen og Louis støder ind i Piper på hendes arbejdsplads, falder det hele blot mere sammen - både for ham og for Pipers nye liv. En ting er i hvert fald sikkert, for hvis ikke One Directions karriere skal helt forsvinde, så har Louis brug for hjælp med det samme. En hjælp, han kun kan få fra Piper.

115Likes
98Kommentarer
8530Visninger
AA

13. Ærlige ord

PIPER

"The letter"

 

 

For det første vågnede jeg ved en voldsom, dunkende hovedpine, hvilket fik mig til at beklage mig, som jeg gjorde, hver gang jeg havde været i byen. Igår havde bare været anderledes, på en eller anden måde, som jeg sjovt nok ikke kunne huske. 

For det andet vågnede jeg også ved, at jeg lå i en seng, der bestem ikke føltes som min seng. 

Forhelvede Piper, hvad har du lavet?

Jeg slog langsomt øjnene op, hvor det første, der forlod mine læber, var et højt og ukontrolleret skrig, da jeg så direkte ind i et par mørkeblå øjne, jeg kendte ret så godt. 

"Jeg tror, hun er vågen," sagde Niall med et skævt smil og så sig til siden. Jeg fulgte langsomt hans blik og så direkte over på Harry, der med det særlige glimt i hans øjne, blot sad og betragtede mig. Hvad fanden lavede jeg her, og... Hvorfor var jeg nøgen!?

Og det var så der, at jeg følte den vridende, kvalmende følelse i min mave vokse sig større. Jeg rejste mig hurtigt op og rev lagnet med mig, da jeg ikke lige havde tænkt mig at flashe min krop for min fætter og tidligere bedste ven. 

Jeg rev hurtigt døren op til badeværelset og lod straks alt mit maveindhold ryge direkte ned i toilettet, hvor jeg knapt nok havde nået at få løftet toiletbrættet. 

Det var lige før tårerne også trillede ned af mine kinder, da jeg bare følte at jeg ikke kunne stoppe. Mit hår faldt ned i hovedet på mig og jeg havde det forfærdeligt. 

Derfor, var det da også til en stor hjælp, da jeg følte et par fingre, der strøg mit hår væk fra mit ansigt og blidt nussede mig på skulderen. 

"Er du okay?" Louis' lyse, hæse stemme var ikke til at tage fejl af. Jeg havde dog ikke kræfter til at svare ham lige nu, jeg slyngede blot ud efter skyld-ud-knappen, som jeg i dette øjeblik havde glemt, hvad egentlig hed. Jeg kunne mærke hele min krop ryste og jeg fortrød ret så kraftigt, at jeg havde drukket så meget igår. 

"Hvad tror du?" spurgte jeg og skævede op på Louis, der stod i bag mig et par joggingbukser og bar overkrop, der afslørede alle hans tatoveringer, der blot var vokset med årene. 

"Igår havde du det i hvert fald mere end okay," sagde han med et skævt smil og slap grebet om mit hår, da jeg slog brættet ned og fik fumlet mig op at stå. "Du var i hvert fald ikke ked af det, da jeg hentede dig på politistationen" Jeg spærrede hurtigt øjnene op ved hans ord og faldt sammen på toilettet, hvor jeg en anelse kraftigt begyndte at massere mine tindinger. 

"Hvad har jeg nu gjort?" spurgte jeg opgivende og lænede mig slapt tilbage imod ryglænet på toilettet, hvis det overhovedet hed det.  

"Drukket lidt for mange shots, gætter jeg på? De ringede i hvert fald til mig og bad mig hente dig, fordi du var ude af stand til at tage hjem selv," sagde han med et forsigtigt skuldertræk. Jeg udgav et højlydt suk og tog en dyb indånding. 

"Hvorfor ringede de til dig?" 

"Det var vel det, du bad dem om" Louis smilede forsigtigt til mig. Jeg rystede forsigtigt på hovedet af mig selv, meget forsigtigt, for selv det, fik min hovedpine til at dunke. Hvorfor skulle jeg bede dem om at ringe til Louis? Af alle mennesker - hvorfor? 

Jeg rejste mig opgivende op og gik ud af badeværelset, stadigvæk med lagnet omkring min krop, hvor jeg endnu engang blev mødt af Nialls og Harrys blikke, der sad og nysgerrigt fulgte hver og en af mine bevægelser. 

"Hey, du behøver ikke se sådan på os, vi bor her altså også," forsvarede Harry ham og Niall. Jeg lod det bare ligge og bøjede mig ned efter min BH og min kjole, som jeg åbenbart havde på igår og lå midt på gulvet. 

De kunne i det mindste ha' lagt det pænt ind til siden, når de alligevel bare sidder der og glor. 

"Sååå, du og Louis havde det sjovt i går nat, huh?" spurgte Harry med et flabet smil i det samme som Louis kom gående ud fra badeværelset. Sandheden var, at jeg ikke havde nogen anelse overhovedet. Jeg vidste ikke engang, hvad klokken var, jeg vidste bare, at Tricia... Åh gud. 

"Gider du holde din kæft?" snappede jeg af ham. Uanset hvad, så ville jeg dræbe mig selv OG Louis, hvis jeg havde sex med ham igår. Det kunne han virkelig ikke være bekendt, når jeg var så fuld, som jeg var. Men på den anden side: det er Louis, så mulighederne var åbne. 

Harry og Niall sad blot og grinede lidt for sig selv, imens Louis hverken sagde det ene eller det andet for at af-eller bekræfte, at vi havde været sammen igår. 

"Hey, jeg skaffer dig lige en panodil og et glas vand," tilbød Niall og rejste sig fra den stol, hvor han sad. Han trak Harry med sig, der meget modvilligt rejste sig op og fulgte efter Niall. Jeg gik hurtigt ud på badeværelset og fik iført mig min BH og min kjole fra igår. Mit sminke sad forfærdeligt og mit hår trængte seriøst til en børste, men fordi jeg ikke lige havde en nu, tog jeg bare elastikken fra mit håndled og satte mit hår op i en mere eller mindre tilfældig knold. 

"Jeg må hellere se at komme hjem, så kan det være min faster ikke dræber mig helt," sagde jeg med et forsigtigt smil, der falmede væk rimlig hurtigt igen. 

"Piper?" Louis vendte sig pludselig rundt imod mig. Hans øjne var matte og hans hår sad mindst lige så rodet som mit. "Vil du ikke nok... Blive lidt?" spurgte han forsigtigt. "Jeg vil ikke miste dig igen" Det sidste var mest en hvisken, som det på en eller anden måde lykkedes mig at høre. Louis læber var ikke andet end en smal streg og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for ikke at møde hans øjne. De var alt for sørgelige og jeg var næsten sikker på, at jeg ville begynde at græde, hvis jeg så ham i øjnene. 

"Louis, det går ikke, det ved vi begge to godt," sagde jeg lavmeldt. Okay, jeg gav op, jeg kunne ikke holde de første tårer tilbage, der lige nu trillede ned af mine kinder. Louis lod hans blik falde, imens han nikkede og tog et par dybe indåndinger. 

"Men før du går, vil jeg give dig noget"  Jeg tørrede hurtigt tårerne væk fra mine øjne og tog en dyb indånding for at få lidt styr på mig selv. Louis gik roligt hen til hans kuffert, lynede et lille inderrum op og trak en konvolut op af kufferten. Jeg genkendte den først, da han kom helt hen til mig og gjorde tegn til, at jeg skulle tage den. 

"Du har den stadigvæk?" spurgte jeg lidt overrasket og kæmpede endnu engang en kamp for ikke at få mig selv til at græde. Hvorfor skulle det også være så forbandet let for mig at begynde at græde? Det var sgu da irriterende. Konvolutten jeg stod med i hånden indeholdt det brev, jeg havde efterladt til Louis for to år siden, da jeg valgte at forlade hotellet og rejse tilbage til London. 

"Selvfølgelig, det var det eneste, jeg havde tilbage af dig. Jeg har nok ligget i min seng og læst det hver evig eneste aften. Det dufter stadigvæk af din parfume" Louis tvang et lille smil frem og gav slip på konvolutten. "Please, bare tag det" Louis gav slip på konvolutten, da jeg tog imod den, vendte sig væk fra mig og gik hen og satte sig i sengen med ryggen til mig. Jeg nikkede for mig selv og vendte mig rundt imod døren, som jeg forsigtigt åbnede. 

"Piper, vi havde ikke sex igår, bare rolig" Hvis det ikke havde været for den situation jeg stod i lige nu, var jeg nok åndet lettet ud. Alt den sorg i Louis' øjne, serveret på en gang, var bare lidt for meget for mig. Jeg undlod at svare på det, Louis lige havde sagt og lukkede istedet døren bag mig. 

 

 

 

 

 

Jeg smed mine stiletter fra mig, så de ramte det lyse trægulv med et bump. Et bump, der også forårsagede en hurtig reaktion fra mig, da jeg tog mig til hovedet. 

Jeg havde virkelig bare brug for en masse panodiler, noget vand og en cheeseburger. Desværre så det ikke ud til, at jeg ville få det lige foreløbig, da Tricia kom gående med hastige skridt og det største pokerface, jeg nogensinde havde set. 

"Hvad fanden skal jeg gøre med dig?" spurgte hun hårdt. "Hvordan kan det være, at jeg ikke kan styre dig? Hvad gør jeg forkert, Piper, fortæl mig det" Tricia råbte ikke, hun hviskede ikke. Til min store overraskelse, snakkede hun helt normalt. 

"Jeg overnattede ved Cher," løg jeg. Selv at sige den bitch' navn, fik vreden til at at boble i mig. 

"Og hvorfor tror jeg ikke på det, Piper?" spurgte hun roligt og fulgte efter mig, da jeg gik ind i køkkenet og tog mig en panodil og et glas vand. 

"Det ved jeg ikke, det er vel dit eget valg," sagde jeg med et skuldertræk og satte mit glas i opvaskemaskinen efter at havde brugt det. Tricia svarede mig ikke med andet end et suk, så for at undgå flere spørgsmål, gik jeg hurtigt ind på mit værelse og smed mig ned i min seng, imens jeg gav mig til at studere konvolutten imellem mine fingre.  

Jeg overvejede at læse det igen, men besluttede mig for at lægge det fra mig. Lige nu skulle jeg bare ha' et bad. 

 

 

Well, well, well. Hvad tror i, der står i brevet? Bare rolig, i vil også snart finde ud af, hvad der stod i det brev, som Piper lagde i Louis' kuffert inden hun rejste.

Så vil jeg da også lige sige, at hvis i har lyst, så må i meget gerne følge mig på instagram, det kan være, jeg følger nogen af jer tilbage!

Mit instagram navn er: shamicafiltenborg

Maite xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...