Exploding | One Direction (E2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
*Jeg anbefaler, at man læser Explosion, før man begynder på denne her* Da Piper valgte at se tingene, som var alle problemerne hendes skyld, forlod hun dem alle sammen og flyttede hen til hendes faster i New York. Nu, to år senere, går Piper på college og lever det vilde liv, imens One Directions karriere er ved at falde sammen. Louis lider stadigvæk under savnet af Piper, så da drengene tager en tur til New York for at få alt op at køre igen og Louis støder ind i Piper på hendes arbejdsplads, falder det hele blot mere sammen - både for ham og for Pipers nye liv. En ting er i hvert fald sikkert, for hvis ikke One Directions karriere skal helt forsvinde, så har Louis brug for hjælp med det samme. En hjælp, han kun kan få fra Piper.

115Likes
98Kommentarer
8482Visninger
AA

12. Lets get drunk tonight

PIPER

"Lets get drunk in the minibar"

 

Endnu engang så jeg Chers navn dukke op på displayet på min mobil, der lå par baren. Jeg ville ikke snakke med hende, jeg vile ikke snakke med nogen som helst lige nu. 

Alle kunne fandme rende mig et stykke. 

Jeg foldede mine fingre om min godt og vel tiende drink her til aften. Jeg havde stort set ikke lavet andet end at forsøge at indtage så meget alkohol som overhovedet muligt. 

Jeg lod et dybt suk forlade mine læber, da min mobil endnu engang begyndte at brumme. Jeg gad faktisk ikke at høre på det længere, så jeg tog den hurtigt op til øret uden at sige en lyd. 

"Piper? Piper er det dig?" hørte jeg Chers forvirrede stemme sige. Jeg nikkede hurtigt, men kom i tanke om, at hun vel ikke kunne se det. 

"Ja? Snakker jeg med pigen, der skulle forestille at være min bedste veninde, men egentlig har knaldet med min kæreste i bag min ryg?" spurgte jeg flabet og tog endnu en tår af min blålige drink, der faktisk smagte yderst tilfredstillende. 

"Oh" Der blev helt stille i den anden ende af røret. Det var nok ikke lige just det, hun havde forventet at høre. "Okay, Piper, please lad mig forklare -"

"- Der er ikke en skid at forklare Cher, hvis du vil knalde med Ethan, så vær så god. Jeg skal ikke holde jer tilbage mere" 

"Pip -" Jeg skyndte mig at lægge på med et tungt suk, inden jeg lagde min mobil i min taske og gav det halvtomme glas foran mig, min fulde opmærksomhed igen. Jeg tog endnu en tår, inden jeg blev afbrudt af en pludselig tilstedeværelse ved siden af mig. Jeg skævede mig kort til siden, hvor jeg fik øje på en køn blondine, der netop havde bestilt en drink. 

"Alene i byen?" spurgte hun, imens hun betalte for hendes drink. Hun vendte sig hen imod mig med et forsigtigt smil på hendes røde læber. Jeg nikkede og lod min finger kører rundt i det klare væske, jeg havde spildt på bardisken. 

"Hård dag," mumlede jeg så man næsten ikke kunne høre det for den høje bas, der strømmede ud af højtalerne.

"Kender følelsen" 

"Fortæl mig om det," sagde jeg med et svagt grin.

"Den pige, jeg har boet sammen med i snart to år - vi er roommates - fandt ud af, at hun var lesbisk, så hun har lige dumbet mig til fordel for en anden pige og altså efterladt mig tilbage med en kæmpe husleje, jeg umuligt kan betale alene" Jeg bed mig svagt i underlæben over hendes lille historie. Det måtte ikke være fedt. 

"Hvad er så din historie om, hvorfor du endte med at drikke din penge ud af dit kort, alene, fredagaften," sagde hun med et skævt smil. Jeg trak forsigtigt på mine bare skuldre, tog den sidste tår af min drink og vendte mig imod hende. 

"Well, først møder min eks kæreste op til min kærestes fodboldkamp og prøver at overbevise mig om at tage på en date med ham, men det er egentlig ikke derfor, jeg sidder her lige nu," fortalte jeg forsigtigt. "Jeg opdagede så sent som i eftermiddags, at min kæreste solgte stoffer og, at han havde puttet stoffer i min drink til min venindes fest, for at få mig til at gå i seng med ham. Jeg finder så efterfølgende ud af, at den selv samme veninde altså har knaldet med min kæreste i bag mig ryg," tilføjede jeg. Det hele kom ud i en lang køre, så jeg var lidt i tvivl om, om hun overhovedet havde hørt, hvad jeg havde sagt. 

"Wauw, ik' fedt. Sikke en stodder. Ikke for noget, men det er fandme uheldigt" Jeg nikkede hurtigt, for hun havde fuldkommen ret. Det var ekstremt uheldigt. "Jeg hedder Jessie," præsenterede hun sig selv og stak hånden frem, som jeg forsigtigt tog imod. 

"Piper," præsenterede jeg kort mig selv og slap hendes hånd igen.

"Du ved, min onkel ejer faktisk den her natklub, så er du med på noget sjov?" spurgte Jessie med et skævt smil og jeg nikkede langsomt. "Okay, så kom" Jessie tog hurtigt min hånd og trak mig igennem natklubben, imellem de dansende og fulde mennesker og hen til en sort dør, der næsten stod i èt med væggen, helt henne i hjørnet. Der stod privat, med store, røde bogstaver, hvilket fik mig til at tvivle kort, men Jessie havde jo lige forsikret mig om, at det var hendes onkel, der ejede natklubben. 

Hun trykkede hurtigt en kode ind, der åbnede døren og i modsætning til natklubben, så var her fuldstændig stille herinde. 

Døren var åbenbart lydtæt, for ikke engang en lille bitte tone kunne høres. Her var seriøst så stille, at man ville kunne høre en nål falde til jorden. Måske endda et snefnug. 

"Okay, kom, nu skal jeg vise dig noget sjovt," sagde hun med et stort smil, slap min hånd og viste vej ned af den lange, tomme gang og hen til en trappe, der førte op til førstesal. Jessie tændte lyset, hvilket gjorde, at her var knapt så mørkt mere. Et værelse med en dobbeltseng, en komode og et stort vindue/dør med altan kom til syne. 

"Hvad er det her for et sted?" spurgte jeg og gav mig til at studere omgivelserne. Der var få billeder rundt omkring på væggene. Jessie var igang med at rode i en af skufferne og trak kort tid efter en pose op med nogle multifarvede ting i. 

"Det er her min onkel forføre unge piger, der kommer på klubben," sagde hun med et skævt smil, hvilket fik mig til at spærre øjnene op og hende til at grine. "Det er bare for sjov, Piper," beroligede hun mig. "Det er bare et ekstra værelse, hvor jeg ind imellem overnatter. Jeg er her lige pt pga. alt det med min lejlighed, så jeg ikke bruger nogle penge på vand og varme imens jeg skal ha' den solgt" Jessie trak på hendes smalle skuldre og gik forbi mig ud på det tilhørende badeværelse. Farverne i værelset var primært lyserød og hvid. 

Det var først nu det gik op for mig, at Jessie var igang med at fylde vandballoner. 

"Hvad skal du med dem?" spurgte jeg og gik hen imod badeværelset, hvor jeg lænede mig forsigtigt op af dørkarmen. 

"Hvad bruger man vandballoner til?" spurgte hun med et hævet øjenbryn og gav mig nok omkring tre sekunders opmærksomhed, inden hun vendte tilbage til fyldningen af den røde vandballon. 

"Man kaster dem på hinanden, men -"

"- Præcis," afbrød hun mig med et stort smil og rakte mig de tre vandballoner, hun havde fyldt op og fyldte selv tre andre op, som hun tog i hænderne, gik hen til altanen, åbnede glasdøren og trådte ud. "Kom nu, det er herre sjovt," forsikrede hun mig. Hendes blonde hår begyndte at blafre i vinden, men hun tog sig tydeligvis ikke af det. 

Med vandballonerne i hænderne, gik jeg ud til hende og skævede ned på de folk, der stod under os. De fleste stod med en cigaret, imens røgen strømmede ud imellem deres læber. Det gav mig en trang til at gribe min egen pakke, men lige nu havde jeg hænderne fulde - bogstavelig talt. 

Jessie tog mig med overraskelse, da hun kastede den første vandballon ned på de uskyldige mennesker og slog en høj latter op, da den ramte en af dem. En kvinde, der udgav et højt gisp og så sig straks til alle sider. Jessie satte sig hurtigt på hug for, at ingen skulle opdage hende. Få sekunder efter, gjorde jeg det samme, efter at ha' fattet budskabet. Jessie grinede stadigvæk og gjorde tegn til, at jeg skulle kaste en af mine vandballoner. 

Og det var så der jeg tænkte: hvorfor ikke? 

Jeg rejste mig hurtigt op efterfulgt af Jessie og kastede min første vandballon ned på menneskerne, der stod under altanen. Den første blev til den sidste og både mig og Jessie grinede højlydt - vi prøvede dog at beherske os. Men altså, hvis i havde set de menneskers ansigtsudtryk, så ville i også ha' været flade af grin.

 

 

 

 

 

 

Jeg havde nok fået så meget alkohol indenbors her til aften, at det kunne ha' forsynet en hel hær. Jessie havde også en masse alkohol på hendes værelse, og efter at have kastet vandballoner på en masse - efterfølgende - sure mennesker, var vi gået igang med hendes alkoholdepot. 

Klokken var blevet langt, meget langt, ud på natten, da jeg havde besluttet mig for at tage hjem. Det var bare, til mit store uheld, virkelig svært at få fat i en taxa på denne tid af natten. 

Min korte kjole blev ved med at glide op, men jeg var egentlig ret så ligeglad lige nu. Mine stiletter havde jeg i min ene hånd, da mine fødder var begyndt at gøre ondt af helvede til. 

Og det var så der, at jeg så et par stærke billygter ude på vejen, der kørte i retning af mig. Jeg stak straks en lap i vejret og begyndte at vinke kejtet til bilen, og for en der er fuld, er det måske ikke smart at have opmærksomheden et helt andet sted end på sin balance. Det lærte jeg i hvert fald på den hårde måde, da jeg pludselig snublede over et eller andet og faldt så lang jeg var. Men istedet for at ømme mig, slog jeg blot en høj latter op. 

En bil holdt ind til siden, imens jeg kæmpede mig op, og to mænd trådte ud af den. Det gik egentlig først op for mig, at det var en politibil, da jeg så de uniformerede mænd, der hjalp mig op at stå. 

"Og hvor meget har du så drukket her i nat, unge dame?" spurgte den ene af dem, som egentlig mindede mig lidt om Shrek. Det var nok også skylden i, at jeg begyndte at fnise over at se på ham. 

"Hvad er dit navn?" spurgte den anden og skar det næsten helt ud i stavelser. Helt ærligt, så meget havde jeg altså ikke drukket. 

Jo du har, Piper. 

"Piper," fniste jeg med et flirtende smil, da den anden betjent var en del mere tiltrækkende en Shrek, der stod ved min side. "Piper Cox," kom jeg frem til efter en del tankevridning. 

Wow, jeg var virkelig ekstremt fuld. 

"Piper Cox, er du sød at følge med os hen på stationen?" spurgte Shrek, tog fat i min overarm og førte mig hen til politibilen. 

"Hvorfor det?" spurgte jeg kejtet og så skiftevis på det to betjente. 

"Du er vidst lidt for fuld til at finde hjem selv," sagde den tiltrækkende, som jeg vil kalde Mike, jeg ved ikke hvorfor, jeg syntes bare Mike er et tiltrækkende navn. 

Jeg registrerede egentlig ikke synderlig meget mere, før jeg pludselig var henne på politistationen. De to mænd førte mig ind i et lille venteværelse, hvor de bad mig sidde og vente. De gav mig faktisk en Twix, Shrek gav mig en Twix. 

En helt tredje betjent kom gående hen til mig med en telefon i hånden. 

"Okay, Frøken Cox. Du har to valg: Du kan enten blive og overnatte i en af vores celler, eller du kan fortælle os en at ringe til, som kan komme og hente dig og bringe dig sikkert hjem" Jeg skød brynene i vejret og lod et gab undslippe mine læber, inden jeg rodede med min mobil. Jeg kunne knapt nok remme tasterne, men til sidst lykkedes det mig dog at finde et nummer frem på den eneste person, jeg lige kunne komme i tanke om skulle hente mig. 

Jeg skulle i hvert fald ikke overnatte i en celle, min faster ville flippe. 

"Louis Tomlinson," sagde jeg lettere kejtet og rakte min telefon frem. Betjenten så først mistroende på mig, men tog så min mobil op til øret. Jeg tror, at han var rimlig overbevist om, at jeg var skingrende skør. 

 

 

LOUIS

 

Jeg vågnede med et sæt, da min mobil ved siden af mig pludselig begyndte at ringe højlydt. Jeg pressede mine øjne hårdt sammen, da de blev en del irriteret af det skarpe lys. Men hvem fanden ringer da også nu? klokken fem om natten? 

Jeg greb ud efter min mobil og fik den fumlet op til mit øre. 

"Hallo?" mumlede jeg og var lige ved at falde i søvn igen. Det var i hvert lige indtil jeg hørte, hvad det blev sagt i den anden ende. 

"Louis Tomlinson? Du snakker med betjent Daylon," blev der sagt med en hæs stemme, hvilket pludselig fik mig til at vågne op. Jeg fumlede ud efter kontakten og fik tændt lyset i værelset, inden jeg satte mig op i sengen. 

"Ja?" 

"Der sidder en frøken Piper Cox her hos os. Hun har en rimlig høj promille, et par af mine kollegaer samlede henne op nede i byen. Hun sagde, at vi kunne ringe til dig og bede dig komme og hente hende? Det ville være højst uforsvarligt at lade hende gå selv" Jeg opfangede ikke det meste af samtalen, jeg fangede kun, at Piper sad på en politistation og havde brug for at blive hentet. 

"Jeg kommer med det samme," mumlede jeg og lagde på, inden jeg nærmest sprang op af sengen og fik iført mig et par joggingbukser og en T-shirt. Jeg var hurtigt ude af døren med mine bilnøgler, kørte min bil ud af parkeringspladsen fra hotellet og imod politistationen.

Det tog mig cirka fem minutter at komme derhen, siden det ikke var specielt langt væk fra hotellet. Jeg lukkede og låste bilen efter mig, inden jeg med hurtige skridt var inde på stationen og kun søgte efter en ting: Piper. 

Jeg fandt hende da også rimlig hurtigt, siddende i venteværelset med fuld opsyn af en kvindelig betjent. 

"Piper, hvad fanden har du lavet?" mumlede jeg og støttede hende op at stå. Men da det eneste hun gjorde var at fnise af mig, var jeg helt sikker på, at hun havde indtaget mere end et glas her til aften. "Jeg tager hende herfra,"forsikrede jeg betjenten om, der sendte os et forsigtigt smil og ønskede fortsat god nat. 

Jeg fik slæbt Piper med ud i min bil, hvor jeg klikkede hendes sele og selv satte mig ind på føresædet for at køre imod hotellet.

"Lad mig komme hjem til dig, please Louis, min faster slår mig ihjel," bad hun og lavede de bedste hundeøjne, hun overhovedet kunne præstere. 

"Er du sikker?" spurgte jeg, en anelse overrasket over det, hun bad mig om. Istedet for at svare, nikkede hun blot. Vi sad i en mild stilhed i lidt tid, inden Piper brød stilheden. 

"De ekstra år har faktisk gjort dig ekstremt tiltrækkende," sagde hun med et skævt, flirtende smil. 

"Piper, du er fuld," mumlede jeg. Hun tog sig dog ikke synderlig af det jeg sagde. Istedet lagde hun forsigtigt hendes hånd nede ved mit knæ og førte den længere og længere op, op til mit inderlår, inden jeg hurtigt slap med den ene hånd på rettet og fjernede hendes hånd, inden den nåede længere op. 

"Come on Louis, jeg ved jo, at du har lyst," sagde hun så flirtende som hun overhovedet kunne præstere. Det gjorde mig bare irriteret, at jeg ikke kunne være med på hendes bølge, da hun tydeligvis var stang stiv. Jeg valgte ikke at svare og parkerede istedet bilen i parkeringskælderen. Jeg trådte hurtigt ud af bilen og gik om på Pipers side for at hjælpe hende ud. Hun var dog allerede halvt ude, og hvis jeg ikke havde grebet hende, var hun snublet over hendes egne ben. Hun udgav en mild latter og slyngede sig op af mig, som jeg forsøgte at få hende hen i elevatoren, hvilket lykkedes til sidst. Jeg fik hende endda hele vejen op på mit værelse uden de største problemer, hun var jo "kun" ved at rive trøjen af mig tusind gange. 

"Her, tag den her på," sagde jeg og kastede en T-shirt frem på sengen til hende. Det, der dog kom bag på mig, og så ikke, var, at hun pludselig hev hendes lille kjole over hendes smukke ansigt og smed den på jorden. Hun gik med langsomme og flirtende skridt hen imod mig, lagde hendes ene hånd bag min nakke og plantede små kys ned langs min hals. Jeg tog mig selv i at nyde det i få sekunder, inden det gik op for mig, hvad det var, der foregik. 

Hvis det havde været under andre omstændigheder, havde jeg da ikke benægtet hende at gøre det, men lige nu var hun fuld og det ville ikke være rimligt af mig at udnytte det. Derfor puffede jeg hende blidt væk fra mig, hvilket blot fik hende til at grine svagt, inden hun tog det næste skridt og knappede hendes røde blonde BH op så den ramte gulvet, ligesom hendes kjole gjorde for lidt tid siden. 

Hun smilede forførende til mig og jeg tog mig selv i at betragte hendes former kort, inden jeg tvang mig selv til at slå blikket op for at møde de charmerende brune øjne. Hun fik mig til at bakke få skridt, så jeg ramte ind i sengen og derved fald ned i den. Piper grinede svagt af mig, inden hun placerede et ben på hver sin side af mig, lænede sig ned over mig og begyndte at kysse mig langs kæben, imens hun førte hendes hånd op under min trøje. 

 

Uhadada, hvad mon der sker bagefter?

Tror i Piper vil fortryde det, kun har gang i i hendes anti ædru tilstand?

OG TUSIND TAK FOR DE 160 FAVORITTER, I ER FOR VILDE!

Glem nu ikke at smide et like på vejen, hvis det ikke allerede er gjort xx

Mange tak!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...