Exploding | One Direction (E2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
*Jeg anbefaler, at man læser Explosion, før man begynder på denne her* Da Piper valgte at se tingene, som var alle problemerne hendes skyld, forlod hun dem alle sammen og flyttede hen til hendes faster i New York. Nu, to år senere, går Piper på college og lever det vilde liv, imens One Directions karriere er ved at falde sammen. Louis lider stadigvæk under savnet af Piper, så da drengene tager en tur til New York for at få alt op at køre igen og Louis støder ind i Piper på hendes arbejdsplads, falder det hele blot mere sammen - både for ham og for Pipers nye liv. En ting er i hvert fald sikkert, for hvis ikke One Directions karriere skal helt forsvinde, så har Louis brug for hjælp med det samme. En hjælp, han kun kan få fra Piper.

115Likes
98Kommentarer
8492Visninger
AA

4. Kom over det

LOUIS

"If what we had was real, how could you be fine?

'cause i'm not fine at all"   - 5SOS amnesia

 

"Kom nu videre i livet forhelvede!" Harry var rasende, det var tydeligt, men jeg kunne faktisk godt forstå ham. Efter som vi havde en lille ferie, havde drengene og jeg besluttet os for at tage til New York, hvor vi ville opbygge vores forhold igen, for det var begyndt at halte utrolig meget. 

Det var ikke kun os, der var begyndt at bemærke det. Medierne, fansene, alle var begyndt at indse, at One Direction var ved at gå i opløsning, hvis ikke snart, der blev gjort noget. 

Vi hoppede næsten allesammen fra vores sæder, da Harry slog hånden ned i bordet, så det begyndte at ryste og jeg i få skeunder troede, at det var ved at give efter. 

"Det er forhelvede to år siden, du kan ikke blive ved med bare at sidde og glo og håbe på, at hun en dag kommer tilbage, for det gør hun ikke Louis. Det her er fucking alvor, det er vores karriere! Vi mistede hende alle sammen, men der er forfanden ikke noget at gøre ved det, det var hendes egen beslutning" Harrys ord var direkte henvendt til mig, hans øjne lynede, han var rasende. 

Jeg tror aldrig, jeg har set Harry så vred før, det var nærmest som han rystede.

"Ikke råb ad ham på den måde," forsvarede Liam mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige eller gøre, vi var alle frustrerrede og jeg havde da også fortrudt, at jeg havde sagt; "måske skal vi bare stoppe"

One Direction var ved at gå i opløsning og det var et sørgeligt syn. Det var sørgeligt at se det, der engang havde været så stærkt, langsomt falde fra hinanden. Det var hårdt at læse alle kommentarene fra de triste fans, der bad og tryglede os om ikke at stoppe, det var hårdt ikke længere at ha' Piper ved min side. 

Jeg elskede hende, jeg elskede hende mere og mere for hvert minut der gik, selvom det var over to år siden, jeg sidst havde set hende. Jeg elskede hende bare så forbandet meget og jeg havde så forbandet svært ved at lade hende gå, selvom hun ikke længere var min. 

 

PIPER

 

"Hvorfor kom du ikke igår?" Jeg havde nær sprunget helt op i loftet af forskrækkelse, da Cher pludselig stod ved siden af mig, som hun i hvert fald ikke havde gjort for mindre end fem sekunder siden, da jeg havde stået med hovedet inde i mit skab. 

"Du forskrækkede mig," sagde jeg hurtigt og kunne stadigvæk mærke min krop ryste svagt. 

"Åh, det må du undskylde," sagde hun med et forsigtigt smil og førte noget af hendes blonde hår om i bag hendes øre, inden vi gik sammen ned af gangen. "Så, hvorfor kom du ikke i går?" spurgte hun igen og kløede sig hurtigt på næseryggen, inden hun lod hendes arm falde igen. 

"Når ja, Williams fest; undskyld. Jeg faldt i søvn og glemte det fuldstændig," sagde jeg med et undskyldende smil, selvom det ikke var det, der var sandheden. Min faster havde taget mig i at snige mig ud, hvilket var endt op i et stort skænderi og jeg fik stuearrest. 

Heldigvis bare ugen ud, og det var torsdag idag. 

"Det var ellers en fed fest," sagde hun med et stort smil, hvilket fik mig til at grine svagt. 

"Det kan jeg se på alle de panodiler, du kører ned hele tiden," smågrinede jeg og mærkede et vindstød imod min krop, da vi trådte ud fra skolens gange og gik imod plænerne. "Det undre mig, at du overhovedet er i skole idag," tilføjede jeg med et svagt smil og satte mig ned på en af bænkene ude ved plænerne, inden jeg fandt et æble frem. 

"Mine forældre var hjemme, så jeg kunne ikke pjække," måbede hun med en grimasse i det samme som jeg tog en bid af mit æble. Det var syrligt, meget syrligt, og derfor besluttede jeg mig for ikke at sætte tænderne i det en gang til. "Vil du med ud og shoppe i eftermiddag?" spurgte hun håbefuldt. Jeg skulle lige til at nikke ivrigt, da jeg kom i tanke om min stuearrest og, at jeg skulle på arbejde. 

"Jeg skal på arbejde, beklager," sagde jeg med et undskylende træk i den ene mundvige. 

"Seriøst? Hvorfor arbejder du hele tiden?" spurgte hun og skød underlæben lidt frem, inden hun lænede sig henover bordet og støttede ved at sætte albuerne i. 

"Det er jo ikke os alle, der render rundt med rige forældre, vel?" sagde jeg med et skævt smil. Cher skulle lige til at adskille hendes læber for at komme med et smart comeback, da hun blev afbrudt af to svedige fyre, der satte sig ned ved os. Ethan og William. William havde forøvrigt et mega crush på Cher. Det var sødt. 

Ethan lagde armen om mig og lod hans læber møde mine i et langtrukkent kys. Jamen goddag til dig også. 

"Hvordan går det min yndlingspige?" spurgte han med et charmerende smil imens jeg børstede noget jord væk fra hans kind. Han kom lige fra fodbold og trængte til et seriøst bad. 

"Du trænger virkelig meget til et bad," sagde jeg ærligt og betragtede ham grine svagt, inden han provokerende lagde armen omkring mig og gav mig endnu et kys. 

"Fint, vil du med?" mumlede han imod mine læber, hvilket jeg grinede svagt over. Jeg nåede knapt nok at svare, inden han allerede havde trukket mig med op fra bænken. Jeg vinkede farvel til Cher og fulgte med Ethan, der havde lagt hans arm rundt om min hofte. 

"Hvordan går det med fodbolden?" spurgte jeg og så over på ham. Ethan havde sin egen lejlighed på campus, som han lige nu var ved at låse op. 

"Vi spiller kamp i næste uge, du kommer, ikke?" spurgte han og trådte ind i hans lejlighed som jeg også gjorde efterfølgende. Jeg nikkede og hang min taske fra mig, inden Ethan gik over mod mig med et skævt smil og pressede mig op ad døren, inden han lod hans læber kysse mig ned langs halsen. Jeg skubbede ham forsigtigt væk. 

"Kom nu, Piper," bad han og lagde sit hoved forsigtigt på skrå. 

"Ikke før du har taget et bad," sagde jeg med et flabet smil, hvilket han hurtigt gengældte, inden han tog fat ved mit håndled og trak mig med hen imod sengen, som han forsigtigt smed mig ned i. Han trak sin beskidte trøje over hovedet, inden han endnu engang lod hans læber møde mine. Jeg lagde mine ben omkring hans krop og mine hænder om ved hans nakke, så mine fingerspidser snittede hans brune hår. 

"Jeg bliver nød til at smutte," mumlede jeg igennem kysset, så Ethan lod et irriteret suk forlade hans læber. "Jeg skal på arbejde," sagde jeg efter at ha' afbrudt kysset. Jeg havde allerede fået en del advarsler, fordi jeg havde for vane at komme forsent, og jeg havde brug for pengene. 

"Forhelvede Piper, dig og dit skide job. Kom og bo her istedet," foreslog han, da jeg skubbede ham væk fra mig og istedet rejste mig op og fik rettet på mit tøj. 

"Du bor sammen med William, jeg kan ikke bare smide ham ud," sagde jeg med et svagt grin, inden jeg gik imod døren og tog min taske over skulderen. 

"Fuck ham"

"Farvel Ethan," sagde jeg med et kærligt smil, inden jeg smækkede døren efter mig for at skynde mig hen til mit arbejde, hvor jeg skulle være om mindre end et kvarter. Jeg måtte altså droppe at tage et smut hjem først og få noget mad. 

 

 

 

"Undskyld, ved du hvor morgenmadsprodukterne er henne?" spurgte en ældre dame, der pludselig fangede min opmærksomhed, da hun henvendte sig til mig. Hun holdt en lille dreng med rødt hår i hånden, der blev ved med at beklage sig og rykke lidt i hendes arm, fordi det åbenbart ikke gik hurtigt nok. 

Når jeg tænkte over det, så kunne jeg faktisk ikke li' børn. I hvert fald ikke sådan nogle små irriterende typer som ham der. 

"Ja, lige rundt om hjørnet," sagde jeg og pegede hjælpende hen imod morgenmadsprodukterne. Jobbet i supermarkedet kunne være utroligt stressende, men idag var det egentlig dejlig fredeligt. Der var ikke så mange mennesker denne torsdag eftermiddag. Jeg havde også gjort mig de erfaringer, at der var flest fredag aften og søndag eftermiddag. 

Det var der, alle var ude for at lave de store ugentlige indkøb. 

"Piper til kasse otte," blev der pludselig kaldt over højtalerne. Jeg lod et dybt suk forlade mine læber, da jeg virkelig ikke magtede at sidde i kasserne. Det var så fucking stressende. 

Med et dybt suk, gik jeg hen imod kasserne i mine sorte jeans og min firma T-shirt, der var rød og sort. 

Jeg afløste hurtigt den anden unge pige, der sad bag kassen. Man kunne se, at hun var lettet over at blive afløst, og jeg kunne fandme godt forstå hende med den kø, der havde hobet sig op. 

Jeg begyndte straks den vante rutine med at bippe folks ting ind. "Kort eller kontant?" spurgte jeg den unge mand, der stod foran mig. 

"Kort," sagde han hurtigt og stak sit dankort i maskinen, inden han betalte og jeg overrakte ham bonen. Jeg bippede efterfølgende to plader chokolade ind og så på en pige på omkring de otte-ni år, stå i bag kassen og fumle med alle hendes småmønter. 

"Jeg skal bede om 30 kroner," sagde jeg med et venligt smil og så ned på hende. Hun rakte en håndfuld svedige kontanter frem til mig, som jeg smilende tog imod og så hurtigt op, da hendes storesøster pludselig kom løbende og mumlede et undskyld til hendes lillesøster. "Der mangler to kroner," sagde jeg, efter at ha' talt pengene op. Den ældste pige spærrede øjnene op. 

"Iiih, mor har glemt at give os de sidste penge. Rachel, kan du lægge den ene plade chokolade tilbage?" spurgte den ældste pige, den lille pige, der åbenbart hed Rachel. 

"Pyt med det, tag i det bare," sagde jeg med et stort smil og rakte dem chokoladepladerne og bonen, som de tog imod med et stort, taknemmeligt smil, inden de tøffede videre. Jeg lod mit blik ligge på skærmen, da jeg bippede de næste varer ind, der var et par poser chips og noget alkohol. Jeg så først op, da vedkommende pludselig sagde mit navn og jeg så direkte op i et par grågrønne øjne. 

Fuck. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...