Exploding | One Direction (E2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
*Jeg anbefaler, at man læser Explosion, før man begynder på denne her* Da Piper valgte at se tingene, som var alle problemerne hendes skyld, forlod hun dem alle sammen og flyttede hen til hendes faster i New York. Nu, to år senere, går Piper på college og lever det vilde liv, imens One Directions karriere er ved at falde sammen. Louis lider stadigvæk under savnet af Piper, så da drengene tager en tur til New York for at få alt op at køre igen og Louis støder ind i Piper på hendes arbejdsplads, falder det hele blot mere sammen - både for ham og for Pipers nye liv. En ting er i hvert fald sikkert, for hvis ikke One Directions karriere skal helt forsvinde, så har Louis brug for hjælp med det samme. En hjælp, han kun kan få fra Piper.

115Likes
98Kommentarer
8501Visninger
AA

6. Hvad fanden?

PIPER

"An uninvited guest"

 

"Piper! Piper forhelvede, hvor på planeten er du lige?" vrissede Cher af mig imens hun knipsede et par gange foran mine øjne. Jeg tog en dyb indånding og børstede nogle af brød krummerne af mine jeans, inden jeg kom til mig selv igen og så Cher i øjnene. 

"Undskyld, jeg... Jeg har bare -"

"- Ikke lyttet til det halve af det, jeg har fortalt dig: ja," sagde hun irriteret og tog en tår af hendes vand, inden hun førte noget af det blonde hår om i bag hendes ører. 

"Nej, det er ikke det... Eller jo, en smule, men jeg har bare haft mine tanker et andet sted idag, undskyld," sagde jeg forsigtigt og sendte hende et skævt smil som hun heldigvis gengældte efter lidt tid. 

"Hvad er det så, du går sådan rundt og tænker på?" spurgte hun med et hævet, optegnet øjenbryn. Cher lænede sig lidt ind over det blå kantinebord og så forventningsfuldt på mig ved at lægge hovedet let på skrå. "Og ingen løgne," tilføjede hun kort tid efter. Jeg nikkede til hendes ord og bed mig svagt i underlæben, inden jeg lod mit blik falde og lod min finger tegne små cirkler på bordets overflade. Jeg støttede mig op ad min anden arm og lod min kind hvile imod min knyttede hånd. 

"Jeg så bare nogle gamle venner forleden, det er ikke det store," sagde jeg med et skuldertræk, inden jeg rettede mig op igen og så på Cher, der ikke så ud til at ha' fået nok. Hun ville ha' mere, men sådan var Cher. Hun kunne ikke nøjes med noget, hun ville ha' detaljerne. 

"Du ved jo, at jeg har boet i England. Og der havde jeg bare nogle venner som... Som jeg havde lidt problemer med," forklarede jeg stille. 

"Hvis du havde problemer med dem, hvorfor var i så venner?" spurgte hun undrende med et lille smil på hendes læber, inden hun stak hendes gaffel ned i hendes pastasalat og lod den køre langt siderne for at samle det resterende mad op, og proppede det i munden. 

"Det er... Kompliceret," mumlede jeg og pillede lidt ved mine negle. Jeg kunne bare prise mig lykkelig for, at klokken ringede ind til time så jeg ikke behøvede at besvare flere af Chers spørgsmål. Et højlydt suk, som hun absolut intet gjorde for at skjule, forlod hendes læber ved den velkendte lyd. 

Hun var ikke den eneste, der afskyede skole. Det var jeg også begyndt med i løbet af årene, hvilket kunne ses på mit fraværstal. De var ikke i den gode ende, bestemt ikke.

"Jeg har fysik nu, det stinker," brokkede hun sig og tog den sidste tår af hendes vandflaske, der røg fluks ned i nærmeste skraldespand. 

"Fortæl mig om det, jeg har verdenshistorie," sukkede jeg og førte en af mine brune, løse krøller om i bag mit øre. 

"Er du ikke frisk på en smøg? Nu har vi alligevel begge to fag, der stinker og som vi absolut ikke får brug for i fremtiden," sagde hun med et stort smil. En hæs latter forlod mine læber, inden jeg nikkede og gav Cher et knokys. 

Vi listede os omkring lærere, hjørner og kanter for at komme ud på parkeringspladserne, hvor det var tilladt at ryge. For selvom skolen for os begge kunne stikkes et sted op, hvor solen aldrig skinner, så ville vi ikke risikere at blive smidt ud. Mig pga. Tricia og min mor - helvede ville begynde, seriøst - og Cher pga hendes forældre, der har tårnhøje krav til hende. Selvom hun ind imellem hader dem, råber af dem og kalder dem ting, der ikke skal siges højt, så ville hun ikke skuffe dem. 

Bare hun bestod eksamenerne, havde hun sagt. Så kunne hun altid gemme resultaterne for hendes forældre, der allerede var en smule skuffet over, at hun ikke kom på Harvard. 

NCNY, var nu også et passende college. Jeg havde i hvert fald intet at beklage mig over. 

Cher og jeg gik i fællesskab ud til rygeskuerne, for hvis vi blev busted, var det bedst at blive busted et sted, hvor det var lovligt at ryge.

"Jeg giver," sagde hun hurtigt og skubbede en smøg op til mig, som jeg taknemmeligt tog imod og placerede den imellem mine læber. Min ene hånd skyggede for vinden imens Cher tændte for den, og tændte for sin egen efterfølgende. 

"Tusind tak. Det er efterhånden svært at købe nye pakker. Tricia er på nakken af mig," sagde jeg og jeg lod røgen snige sig ud imellem mine let adskilte læber. 

"Fortæl mig lige en gang til, hvorfor du bor hos din faster," sagde hun med et skævt smil og indhalerede. 

"Fordi min mor bor i England, det har jeg jo allerede sagt," sagde jeg med et lille smil, inden jeg endnu engang indhalerede og lod røgen danne mønstre i den lette brise. Cher trak på hendes smalle skuldre, inden hun indhalerede en enkelt gang, slog modsatte arm under den anden og krydsede begge ben. Det så faktisk lidt sjovt ud, det lignede, at hun skulle tisse. 

"Altså du beklager dig jo rimlig meget over hende, så hvorfor ikke flytte på campus?" spurgte hun med et hævet øjenbryn, inden hun skyndte sig at placere smøgen imellem hendes læber igen. 

"Hun er god nok," valgte jeg at svare en anelse kortfattet, inden jeg besluttede mig for at skifte emne. "Har du forresten set noget til Ethan?" spurgte jeg hurtigt, inden jeg med fingerspidsen dunkede to lette bevægelser på min cigaret, hvilket fik asken til at falde, inden jeg endnu engang indhalerede. 

"Næh, han er ikke min kæreste," sagde hun med et forsigtigt smil, men brød dog hurtigt øjenkontakten med mig og så ned i jorden. Jeg havde hverken set eller hørt fra Ethan siden igår, og selvom det lød en anelse naivt, så syntes jeg det var underligt, at han i det mindste ikke bare havde ringet til mig. Han plejede at skrive godmorgen, men jeg vågnede kun op med adskillige missede opkald fra et hemmeligt nummer. Det var sikker bare fra det fængsel, hvor min far sad.

 

 

 

 

 

 

"Kommer du ikke hen til mig i aften? Mine forældre er ikke hjemme, vi kan bestille pizza," sagde Cher med et stort smil, da vi pakkede vores tasker sammen fra sidste time, der var psykologi, som vi tilfældigvis havde sammen. 

"Det lyder fedt," sagde jeg hurtigt med et skævt smil og svang min taske over min ene skulder, inden jeg samlede mit hår i en knold på toppen af mit hoved. Dels fordi det var varmt og del fordi det irriterede mig som en i helvede. "Jeg kommer klokken syv," afsluttede jeg, da vi gik ud af klasselokalet og ud imod det, mange elever ville kalde frihed. 

Altså lige indtil næste dag, hvor man skulle tidligt op og i skole igen. 

Vi gik i stilhed, kun med larmen fra de myldrende elever, ud på parkeringspladen, hvor jeg kort lod mit blik skimme befolkningen, indtil det landede på en bestemt brunhåret fyr, der stod lænet op af hans sorte Audi. 

"Du ved godt, at Louis Tomlinson står henne ved den bil, ikke?" spurgte Cher pludselig og daskede mig mildt på overarmen. Åh jo, jeg vidste godt, at Louis Tomlinson stod henne ved den bil. 

Jeg så ned på Cher, da hun overraskende nok, var lavere end jeg selv. 

"Jeg troede ikke, du interesserede dig for dem," sagde jeg hurtigt og prøvede at undgå Louis' gennemborende blik, da han så hen på os og stak hans hånd i vejret for at vinke hen imod mig og Cher med et dominerende smil på sine læber. 

"Det gør jeg heller ikke, men man kan da ikke komme udenom, at det er lidt sejt," mumlede hun og stirrede brat hen på Louis, da han rettede sig op og begyndte at gå hen imod os, da vi stod stille fordi Cher havde travlt med at overglo ham. Selvom hun blev ved med at påstå, at de ikke var noget for hende. 

Hun var heller ikke fan, hun syntes vel bare, at de var lækre. Selv med de to ekstra år i ba'en. 

"Hey Piper," sagde Louis med hans hæse stemme da det gik op for mig, at han nu stod lige foran os. Cher så med et samme undrende ud, først på Louis og så op på mig. Jeg undlod at svare ham og bed mig istedet hårdt i underlæben. "Rart at møde dig, men jeg ville egentlig gerne snakke med Piper alene," sagde Louis med et venligt smil, jeg kunne se var totalt set up. 

Cher nikkede en anelse uforstående, inden hun kort krammede mig og luntede efterfølgende væk. 

"Okay, jeg ved ikke, hvad fanden du laver her eller hvordan du ved, at jeg går her, men du kan lige så godt få benene på nakken og skride af helvedes til" Det var koldt, hårdt og måske en anelse ondt sagt, men for at være helt ærlig, så var jeg forbandet ligeglad. Han skulle ikke komme her og ødelægge alt det, jeg havde fået bygget op. 

"Slap af tiger, jeg ville bare hente dig fra skole," sagde han med et skævt smil og så sig hurtigt over begge skuldre, inden han så tilbage på mig. Jeg krydsede armene og himlede med øjnene, måske en smule dramatisk. 

"Jeg har en aftale, Tomlinson," sagde jeg koldt og fortsatte forbi ham, langt nåede jeg dog ikke, da han greb ud efter min albue og derved stoppede mig igen. 

"Hey, hvorfor så fucking kold? Hvad blev der af; jeg elsker dig, Louis?" spurgte han flabet, hvilket bare gjorde mig en smule mere irriteret. 

"Fuck dig," sagde jeg hurtigt og trak min arm til mig. Lige nu fattede jeg ikke, hvad jeg havde haft gang i med ham. Jeg gik med faste skridt væk fra ham, og da jeg kort kiggede mig over skulderen, slog han irriteret ud med armene og sparkede til en sten på jorden. 

Ærligt, fuck ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...