Exploding | One Direction (E2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 okt. 2014
  • Opdateret: 6 dec. 2014
  • Status: Færdig
*Jeg anbefaler, at man læser Explosion, før man begynder på denne her* Da Piper valgte at se tingene, som var alle problemerne hendes skyld, forlod hun dem alle sammen og flyttede hen til hendes faster i New York. Nu, to år senere, går Piper på college og lever det vilde liv, imens One Directions karriere er ved at falde sammen. Louis lider stadigvæk under savnet af Piper, så da drengene tager en tur til New York for at få alt op at køre igen og Louis støder ind i Piper på hendes arbejdsplads, falder det hele blot mere sammen - både for ham og for Pipers nye liv. En ting er i hvert fald sikkert, for hvis ikke One Directions karriere skal helt forsvinde, så har Louis brug for hjælp med det samme. En hjælp, han kun kan få fra Piper.

115Likes
98Kommentarer
8537Visninger
AA

7. Det var bestemt ikke kun os

 

 

PIPER

"It's my life. I do what i want to do"

 

"Jeg troede, du sagde, at det kun blev os?" sagde jeg en smule forvirret, da jeg havde hevet Cher til side efter at være ankommet, fordi jeg troede, at det kun skulle være os to og at vi bare skulle hygge. Men nej nej, for da jeg kom, var stuen allerede godt fyldt op med mennesker og musikken buldrede derudaf. 

"Hey, hvis jeg sagde, at det var en fest, så var du jo aldrig kommet alligevel, Piper. Du bliver nød til at slå dig lidt løs!" sagde hun med et stort smil klistret op på hendes læber. Hun havde allerede drukket en anelse for meget, og klokken var knap otte. "Desuden, så ved jeg, at Ethan gerne vil i bukserne på dig her til aften," sagde hun med et skævt smil, hvilket fik mig til at himle med øjnene, inden jeg lagde armene over kors. 

"Ikke efter mine planer," mumlede jeg, mest henvendt til mig selv, men Cher hørte det naturligvis. 

"Hey, ikke vær så fucking kedelig. Du bliver nød til at slappe lidt af," sagde hun med et par hævede øjenbryn, inden hun vendte rundt og smuttede ind i stuen igen med hendes øl på dåse i hånden. Jeg lod et dybt suk forlade mine læber og lod mine arme falde fra den forsvarsposition, de havde lagt sig i, og istedet fortsatte ind i stuen, hvor jeg knapt nok var kommet ind, før jeg fik stukket et rødt plastickrus i hånden med noget, jeg også ville tyde til at være øl. Det lugtede i hvert fald sådan.  

For at være helt ærlig, så vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle give mig til. Musikken havde allerede givet mig hovedpine, så for forhåbentlig at dæmpe hovedpinen en anelse, førte jeg plastickruset op til mine læber og lod indholdet flyde ind i min mund. Det var øl, helt bestemt. 

Hvis jeg skulle overleve den her aften, blev jeg nød til at få noget mere at drikke. Jeg tog den sidste slurk fra mit krus og stillede glasset fra mig på den nærmeste genstand, inden jeg banede mig vej ud til køkkenet. 

Eller, jeg prøvede i hvert fald, for lige før jeg skulle til at træde ind, hørte jeg et par genkendelige stemmer derinde fra. Ethan var den ene og Noah var den anden. De snakkede lavmeldt til hinanden og da jeg stak hovedet ind kunne jeg se, at de udvekslede et eller andet. Jeg rynkede lidt på panden og uden at tænke mig yderligere om, trådte jeg ind i køkkenet. 

De kiggede begge to overraskede hen på mig, men da de opdagede, at det bare var mig, slappede de tilsyneladende lidt mere af. Noah forsvandt hurtigt ud fra køkkenet imens Ethan lod et skævt smil glide over hans læber, inden han gik hen til mig og placerede hans hænder på mine hofter for at lade hans læber remme mine. 

Hans bevægelser var en smule hårde, så jeg skubbede ham blidt væk med et skævt smil og skænkede noget nyt alkohol til mig selv. 

Og for at være ærlig, så anede jeg ikke, hvad fanden det var. 

"Jeg har ikke set meget til dig de sidste par dage," hviskede han ind i mit øre, vendte mig rundt imod ham og fumlede med noget i bag mig, inden han placerede hans håndflader solidt på bordpladen. 

"Har du ikke set meget til mig? Det må være omvendt," sagde jeg en anelse flabet, hvilket fik et glimt frem i hans øjne. Ethan pressede mig imod køkkenskabene og placerede små kys langs min kæbe. 

"Jeg vil bare ha' dig, Piper," mumlede han imod mine læber, i det samme som han førte hans ene hånd imellem mine lår og måske en anelse for langt op. Hvad snakker jeg om? Han er min kæreste, det burde ikke være upassende. Jeg elskede ham. 

Jeg rystede forsigtigt på hovedet, inden jeg tog det røde plastickrus i bag mig og førte det op til mine læber. Ethan fulgte hver og en af mine bevægelser, indtil jeg stillede kruset fra mig med en underlig fornemmelse i min mave. 

"Jeg syntes altså, jeg har ventet længe nok," sagde han nærmest bedende og jeg kunne fornemme, at han også havde fået en tand for meget allerede. 

 

 

 

 

 

Der var gået flere timer, hvor jeg bare havde fået hældt mere og mere alkohol i mig. Det var en dårlig vane, for når jeg først var begyndt, kunne det være svært at stoppe. 

Røgen fra min tændte cigaret sneg sig op i ansigtet på mig i det samme som en høj latter forlod mine læber og jeg tog et sug af cigaretten igen, hvilket dog var svært, da det synes umuligt at stoppe med at grine. 

"Jeg mener det, hvis jeg ikke snart kommer hjem, så slår min faster mig ihjel. Det er langt over midnat," påmindede jeg Ethan om, da han endnu engang prøvede at trække mig med op af trapperne til første sal. 

Menneskemængden var bestemt ikke blevet mindre hen på natten, og da jeg hurtigt skoddede min cigaret på et bord på første sal, vidste jeg bare, at jeg havde fået for meget at drikke. 

Med et charmerende smil, trak Ethan mig helt ind til sig og lod hans læber remme mine i nogle hårde bevægelser, så jeg nærmest blev banket imod døren i bag os, som Ethan desperat prøvede at få åbnet. Det lykkedes til sidst og før jeg vidste af det, lå vi også ned i den store dobbeltseng. 

Ethans fingre kørte langsomt op under min trøje, imens mine fingre rodede med lynlåsen på hans sorte bukser, der røg rimlig hurtigt af efterfølgende. 

Samme vej røg både mine shorts og min bluse, da en høj, irriterende lys pludselig afbrød os. Ethan stønnede irriteret, da jeg trak mig lidt væk fra ham ved tanken om, at det var min mobil. 

"Lad lortet ringe," sagde han irriteret og greb fat om mit håndled. Jeg rystede mig dog hurtigt fri fra hans greb igen og fik fumlet min mobil op af mine shorts uden overhovedet at gøre en tanke om at se, hvem det egentlig var. 

"Det Piper," sagde jeg og næsten kun de to ord, fik mig til at bukke under af latter. Jeg anede ikke, hvad der skete med mig lige nu, men mit første gæt var, at den cigaret jeg havde røget før, slet ikke havde været en normal cigaret. 

Det forklarede det sjove udseende og den underlige smag. 

Whatever. 

"Piper? -"

"-Louis, stop nu med at ringe til mig," småfnisede jeg ved lyden af mine egne ord. Ethan så forvirret hen på mig og slog irriteret til en pude over afbrydelsen. 

"Er du skæv? Forhelvede Piper, hvad har du lige gang i?" vrissede han af mig. Jeg kunne dog ikke andet end at slå endnu en latter op. "Jeg kommer og henter dig, hvor er du henne?"

"Nej" sagde jeg bestemt. "Du er i-ikke min babysitter, jeg kann passssøh mag sel," mumlede jeg og slog lidt ud med armene. 

"Tydeligvis ikke. Fortæl mig nu, hvor du er, så kommer jeg og henter dig"

"St-stop det... Dwu skal ik-ikke komme. Jewg har deøh fint" Og med de ord, lagde jeg røret på. Han kunne ikke bare ringe til mig i tide og utide, sådan fungerede det altså ikke. En lille fnisen forlod mine læber, da jeg skulle til at gå tilbage til Ethan. Men typisk som det var, så blev døren flået direkte op og Tricia stod i dørkarmen. 

Hvis øjne kunne dræbe, så var jeg død på stedet. 

 

 

Dam, dam, dam daaaaaam.

Haha xD

Okay, sagen er den, at jeg ikke syntes, jeg får helt så mange kommentarer til mine kapitler. Jeg vil virkelig elske at høre nogle ord fra jer omkring alt mellem himmel og jord, i skal bare spørge løs!

Hvad syntes i egentlig om Ethan? Kom med jeres helt ærlige mening! Tror i inderst inde, at han virkelig elsker Piper, tror i han holder på en stor hemmelighed?... GÆT LØS!

Maite xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...