Vand

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 18 aug. 2014
  • Status: Igang
Polerne er smeltede og et hold af overlevende, den 11 årige Bethany, hendes 12 årige storebror Aiden, og hendes lillebror 8 årige Evan, samt en forvirret 10 årig dreng, og naboens yngste datter, prøver at tolere deres nye liv. Imens er prøver den 5 årige Hannah og hendes storesøster Fie at finde ud af hvad der sker, og hvor hendes lillebror er blevet af. Året er 2089 og verden er ved at gå under.

4Likes
2Kommentarer
233Visninger
AA

2. Småbørn

(Dette er skrevet for en 5 årigs synsvinkel)

 

Det var en tidlig aften. Jeg var blevet lagt i seng men Fie og Mike var hvis stadig oppe for jeg kunne høre Mike hyle. Jeg var træt. Vi havde fået pasta til aftensmad, og det smagte rigtig godt sådan som jeg husker det. Det var en af de aftner hvor de havde været ligeglade om Fie lavede et F af ketchup og et H til mig. For Fie var rigtig klog. Hun gik nemlig i skole og havde gjort det i 2 år. Jeg var ikke begyndt i skole endnu.

Fie kunne BÅDE skrive mor, og far, og Fie, og Mike, og Hannah, og hun skrev det pænt med et stort bogstav først og små bogstaver bagefter. Jeg kunne ingengang lave et F, og hun kunne skrive små historier. Den eneste jeg var klogere end var Mike, for han var en baby.

Men jeg måtte ikke sige han var dum for så kom jeg direkte i seng. Det havde ikke været en af de der aftner. Det havde været en hyggelig aftenen, men så spildte jeg noget vand på gulvet, og det kunne mor og far, og Fie ikke lide. Det fortalte Fie mig i hvert fald, og så sagde hun at jeg skulle skamme mig og gå DIREKTE i seng. Hun var virkelig gal og ked af det, og så blev jeg ked af det.

Så her ligger jeg. Dumme lille mig, der ikke kan stave til Hannah ligesom Fie kan. Hvor ville jeg dog gerne være Fie. Store kloge Fie, der vidste alt, og som mor og far elskede. Fie tror ikke på monstre bag døren, under sengen, og i skabet. Hun ryster på hovedet af mig hver gang jeg siger sådan noget. Jeg ville ønske Fie var her nu, for her bliver så uhyggeligt når lyset er slukket, og jeg må ikke bruge natlampen, fordi så ødelægger jeg verden.

Det værste med mørke er at du ikke kan se noget. Alt kunne være der. En haj. En kæmpe løve. En heks. Dryp, dryp. Jeg griber om mit natdyr og krammer det til mig. Kan det være en haj eller en af de kæmpefisk Fie læser om i skolen.

Så åbner Fie døren. Jeg smiler. Monsteret forsvinder. Men Fies ansigt er hvidt, og hendes øjne triste.

"Pak alt hvad du kan!" skreg hun.

Jeg bliver forskrækket. Jeg begynder at græde for Fie plejede ikke at råbe. Så vender Fie sig om og løfter mig ned for sengen. Det har Fie ikke gjort i lang tid.

"Put hr. frø i min taske!" siger hun alvorligt.

"Hvorfor?"

"Fordi det er nu!"

"Nu hvad?"

"Vandet forhelvede! Hvor er du dog dum.. Tag alle ting du kan lide!"

Jeg tog de legetøjsfigurer jeg havde arvet af min mor og hældte hele kassen i. Hr. Frø kom også derned. Det samme gjorde 5 andre tøjdyr. Så begyndte der at blive vådt. Fie var ved at græde, det gjorde hun næsten aldrig, og hun puttede tøj derned. Så løb hun over til køleskabet inden jeg kunne få mine tudser og papir derned, jeg råbte på hende, og hun sagde jeg skulle skynde mig herhen. Hun puttede vandflasker og chokoladeovertrukkede kiks ned i, og nogle æbler.

"Fie!" klynkede jeg. "Vandet stiger"

Hun vendte sig om og krammede mig. Krammede mig. Fie krammede mig. Så løb hun hen mod døren, og tog min regnfrakke og badedragt, samt hendes. Jeg smed tudserne og min farveblok i.

Vandet gik mig til toppen af mine støvler. Tasken var helt fuld ud. Jeg kunne hverken se Mike, mor eller far nogen steder. Vandet gik mig til mine knæ, og var svær at gå i. Så så jeg vores båd. Fie skubbede mig derop. Hun kunne ikke svømme og jeg kunne heller ikke. Jeg hev i hendes arm. I sidste øjeblik fik jeg hende op på skibet, og så skubbede en bølge det væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...