Emma; en histoire om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Der på bordet lå det hun kom efter, hun rakker hånden frem og har det næsten da en griber fat om hendes anden hånd og en stræk hånd lagde sig over Emmas mund "Tænk over konsekvenseren for de valg du træffer" sagde en stemme helt tæt på hendes øre, men Emma sparkede bag ud og ramte Angelinas skinneben. Emma er forældreløs og bor i Sylfiks len, i baron Felixs myndlinge hus, det hele ændre sig da hun finder en seddel oppe i det træ der har været hendes gemmested siden hun var 9 år, og den mystiske Ranger Angelina, begynder at holde øje med hende bliver alt anderledes... PS. Dette er 2'erne i serien "en historie om mod og venskab" så læs den først ellers bliver denne historie svær at forstå PPS. Jeg er ordblind så vær sød ikke at kommentere mine stavefejl, tak.

0Likes
0Kommentarer
358Visninger
AA

2. Vælgeraften

Vælgeraften

Emma gik hen til træet, der var kun to uger til vælgerdagen, hun vidste stadig ikke hvad hun ville være. Emma så sig om, ingen så hende klatre op, hun var næsten oppe da hun så noget hun ikke hade ventet, et Egeblad, i dette stor bøgetræ var det et Egeblad, hvad betød det? Emma rakte hånden ud efter bladet, det kom en let vind og Emma var bange for at bladet ville flyve væk, men den var bundet fast, hun rynkede brynene, nogen havde lagt den der med vilje, nogen kendte også til hendes skjulested! Hun tog bladet op og så en seddel der hang fast til bladet, hun læste på sedlen

'Tænk over konsekvenserne for de valg du træffer. A.'

Emma gøs, de Ranger var nogle uhyggelige mennesker, hvorlænge havde hun vidst hvor hendes skjulested var? Og hvad betød det hele? Emma besluttede sig for at klatre ned og lave noget andet i dag, og undgå Angelina.

"Emma Kolbe" vagten Jess kaldte den sidste af de fem unge myndlinge ind til vælgeraften, den aften hvor myrdligene selv kunne ønske hvad de ville være, så vil baronesse Madelin snakke med overhovederne af de forskellige lærepladser, hvad skulle Emma sige? At hun ikke vidste hvad hun ville være? Hun rettede sig op og gik ind af døren, ind til Madelin der sad bag sit skrivebord og smilede som altid

"Hej Emma" Madelin pegede på stolen og Emma smilede og satte sig ned "du har jo allerede fortalt hvad det er du vil, eller er det ikke det du vil?" Madelin blinkede

"Jo, men..." Madelin rakte hånden op

"Godt, så siger vi tak, du må godt gå nu" Emma nikkede og rejste sig, hun gik ud af døren, da hun kom ud så hun en række af mester der stod og ventede på at de måtte komme ind, Emma stivnede da hun så den sidste i rækken, Ranger Angelina, hun smilede og puttede et eller andet i lommen på Emma. Emma løb da hun var ude af syne, hun skulle bare finde ud af hvordan dette endte, da hun kom ud skyndte hun sig op i træet, så højt op at hun kunne se ind i Madelins værelse, men ingen så i hendes retning, ingen lagde mærke til hende. De snakkede alle lavmælt så Emma kunne høre noget, det tog flere timer det var meget mørkt da de blev færdig, alle mestrene gik, det samme med Madelin, og hun lod den seddel hvor på hun havde skrevet hvilken læreplads hvem havde fået, en plan tog form i Emmas hovede, hun skyndte sig ned af træet og ind på sit værelse efter noget mørkere tøj, og noget man bedre kunne klatre i.

Emma så op mod træet, natten var helt mørk, hun bevægede sig med skyggerne og kom helt over til tårnet uden at blive opdaget, nu skulle hun bare op til Madelins værelse og kigge i den seddel og så smutte ned og i seng, hun var en god klatre så det tog hende ikke lang tid at nå de 6 meter op til vinduet ved Madelins værelse, hun så sig om for at tjekke at ingen havde set hende, hun smilede og smuttede ind i værelset. Der på bordet lå det hun kom efter, hun rakker hånden frem og har det næsten da en griber fat om hendes anden hånd og en stræk hånd lagde sig over Emmas mund

"Tænk over konsekvenseren for de valg du træffer" sagde en stemme helt tæt på hendes øre, men Emma sparkede bag ud og ramte Angelinas skinneben Angelina stønnede og trak Emma helt ind til sig "du kommer med mig, vi skal op og snakke med baronesse Madelin" Emma forsøgte at tænke en flugt plan igennem med det lykkedes ikke, Angelina tvang hende med en etage op, op til Madelins soveværelse. Døren bliver skubbet op af Angelinas frie arm, Emma kæmper imod men Angelina er stærk og holder hende fast

"Se hvem jeg har fanget, i fær med at stjæle" Angelina smiler

"Du fik ret, kom hun ind af vinduet som du forud sagde?" Madelin lød helt afslappet som om hun talte om vejret

"Jep, men hun kæmpede mere imod end jeg havde troet" Angelina lod hånden køre ned over skinnebenet, lige der hvor Emma havde ramt hende, Emma smilede triumferende

"Hvad mener du med forud sagde?" Emma så kun på Madelin

"Hvad lavede du på mit kontor kl 2 om natten?" Madelin så drilende på Emma der bed sig i læben

"Jeg var nødt til at finde ud af hvad jeg ville blive, jeg var usikker på hvad jeg havde ønsket" Madelins smil blev breder

"Hun ved godt hun sider i saksen men hun prøver ikke at snige sig uden om, eller kaste skyden på nogen andre, hun er modig" Angelina nikkede ved Madelins udsagn "med du vil jo få det at vide inden for 12 timer" Emma så ned

"Det ved jeg, men..." Madelin tyssede på hende

"Der er ingen skade sket, det skal bare ikke gentag sig" Madelin smilede "Angelina, vær venlig at følge Emma helt ned til hendes seng, af trapperne denne gang" Madelin lo og Angelina åbnede døren så Emma kunne komme ud

"Undskyld jeg sparkede dig" Emma så Angelina i øjnene

"Det er okay, bare jeg havde haft samme mod da jeg var på din alder" Angelina lukkede øjnene et kort øjeblik

"Hvad mener du?" Emma var nysgerrig

"Da jeg var på din alder brød jeg ind i Ranger Safiras hytter, men hun stod to meter fra mig og fik mig til at makke ret, jeg ture ikke engang at sige hende imod" Angelina lo ved sig selv "men det var nok også fordi hun kastede en kniv tæt forbi mig" Emma kunne ikke holde et lille fnis tilbage

"Men blev du ikke hendes lærling bagefter?" Emma sukkede da Angelina nikkede, nu var de henne ved hytten, Emma åbnede døren og gik ind

"Sov godt" inden Emma nåede at svare var Angelina væk, hun gik ind i seng, heldigvis sov de to andre så de stilede ingen spørgsmål, ikke før dagen efter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...