Emma; en histoire om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Der på bordet lå det hun kom efter, hun rakker hånden frem og har det næsten da en griber fat om hendes anden hånd og en stræk hånd lagde sig over Emmas mund "Tænk over konsekvenseren for de valg du træffer" sagde en stemme helt tæt på hendes øre, men Emma sparkede bag ud og ramte Angelinas skinneben. Emma er forældreløs og bor i Sylfiks len, i baron Felixs myndlinge hus, det hele ændre sig da hun finder en seddel oppe i det træ der har været hendes gemmested siden hun var 9 år, og den mystiske Ranger Angelina, begynder at holde øje med hende bliver alt anderledes... PS. Dette er 2'erne i serien "en historie om mod og venskab" så læs den først ellers bliver denne historie svær at forstå PPS. Jeg er ordblind så vær sød ikke at kommentere mine stavefejl, tak.

0Likes
0Kommentarer
346Visninger
AA

3. Lærling

Lærling

Emma stod bagerst i rækken af ungen der skulle vælges af deres mester, hun var nervøs, og lidt træt, Borris blev ridder som han havde ønsket, Jack blev kurre, Clarissa blev kok og Ninna gav Emmas hånd et klem og trådte så frem, hun blev valgt til skriverlærling, Emma så ned, nu var det hende, hun rystede over hele kroppen, men hun trådte alligevel frem, selv om alt i hende skreg at hun skulle flygte, hun så op og mødte baronesse Madelins klare øjne, hun var altid så glad

"Emma Kolbe" Emma lukkede øjnene et kort øjeblik, da hun åbnede dem igen så hun Angelina stå bag ved Madelin, Madelin fortsatte: "Hvis du vil, vil Angelina grene tage dig som sin lærling, som Rangerlærling" alt snurrede rundt, Emma kneb sig selv i armen, jo, hun var vågen, dette var hendes største drøm, men det kunne ikke være sandt, ikke efter det hun havde gjort i nat, det var bare et trick "vil du?" Nej, det var ikke et trick, det var virkeligt

"Ja, my lady" fik Emma frem, men så så over på Angelina der smilede til hende "jeg ved ikke hvordan jeg kommer til din hytte" Angelinas smil blev breder

"Jeg kan vise dig vejen nu" Emma bed sig i læben

"Godt, i har fri i dag, i morgen skal i møde op kl 7 hos jeres nye mester, i skal også flytte ud af myndlingehuset, i vil blive indkvarteret nye steder, sammen med de andre lærlinge, ha' en fortsat god dag" Madelin rejste sig og gik, Angelina gik hen til Emma, og lagde armen om hendes skulder, de gik lidt tid sådan i tavshed, så brød Emma stilheden

"Hvor længe har du kendt til mit gemmested oppe i træet?" Emma var nysgerrig, havde hun haft et gemmested selv ikke en Ranger kendte til?

"4 år, den første gang jeg så dig var da du næsten kom til at nyse, fordi du lavede en brat bevægelse, hvor længe har du haft det skjulested?" Emma jublede indvendigt

"Siden jeg var 9, altså 6 år" Angelina nikkede imponeret

"Og hvis du ikke havde lavet den bratte bevægelse sad du da nok endnu" de grinede begge to, Angelina var sådan en sød person, bare hun ville fortælle lidt om Emmas mor

"Kendte du min mor?" Angelina stoppede overrasket op

"Ja, hvorfor?" Angelina var ikke meget for at snakke om det

"Vil du ikke fortælle mig det som alle de andre har holdt skjult for mig i alle de år?" Emma vidste godt at hendes mor var noget specielt, og at hun ikke var død i barselssengen

"Du tror ikke at hun døde i barselssengen?" Emma rystede på hovedet og Angelina smilede

"Nej, jeg tror hun døde som en helt, og at ingen ville sige det til mig for at jeg ikke skal få for høje tanker om mig selv" Emma sagde altid alting som det var, ingen omsvøb bare lige ud

"Jeg vil fortælle dig det i morgen" de drejede om et hjørne og så en lille skovstig bugte sig ind gennem skoven "hvis du følger denne stig kommer du til min hytte, turen tager ca et kvarter at gå, sørg for ikke at komme for sent" Angelina vente ryggen til og gik, Emma så efter hende, så trak hun på skulderen og gik tilbage til borgen, de andre ventede på hende, det var sådan en dejlig dag.

Da Emma kom tilbage til borgen, sad de andre nye lærlinge henne under træet og snakkede, ingen havde set hende, hun besluttede sig for at give dem en overraskelse, bare for sjov, alt var jo så dejligt og i morgen vil Angelina fortælle hende om hendes mor, alt var bare så perfekt, hun gik uden om træet, da hun kom om bag ved der hvor de 4 andre sad klatrerede hun op så hun sad lige over hovedet på dem

"Hvornår kommer Emma tilbage?" Det var Jack, Emma smilede

"Hun har været væk i næsten en halv time, hun kommer nok snart" Ninna smilede til Jack, men Jack så hende ikke, han kiggede hen mod porten, han så efter Emma, Emma tog en sten op af lommen, hun kastede den efter en af hønsene, den flaksede for skræmt op da den blev ramt, de kiggede alle over for at se hvad der havde skræmt hønen, mens de kiggede der hen hoppede Emma ned bag dem

"Hvad var det der skræmte hønen?" Borris så på Clarissa

"Måske var det bare en af de andre høns" alle vente sig om og så på Emma

"Hvor kom du fra?" Jack så rundt i gården og forventede næsten at se noget magisk, der kunne få folk til at dukke op ud af det blå, men Emma grinede bare af ham

"Jeg kom oppe fra" hun pegede op på træet

"Som om" brød Borris ind, Jack lagde en hånd på hendes arm

"Bare fordi ingen kigger op betyder det ikke at det der oppe ikke eksistere, det er derfor det har været sådan et godt skjulested de sidste 6 år" Emma sætter sig ned, de andre følger trop og så nysgerrigt på hende "Ninna og Clarissa, kan i huske den aften for fire uger siden? Hvor jeg hoppede i af vinduet og kort efter kom Jesper ind efter mig?" Emma så på de to piger

"Ja, hvad gik det ud på?" Ninna smilede til Emma der fortsatte

"Jeg havde siddet oppe i træet og hørt Madelin og Angelina snakke, de sendte Jesper ned efter mig, og det hørte jeg, jeg var nødt til at være i min seng når han kom" Ninna nikkede som om hun forstod det

"Var det så det der fik Angelina til at vælge dig til lærling?" Clarissa bed sig i læben, og så over på Jack der var tryllebundet af Emmas fortælling og ikke så andet

"Nej, eller det ved jeg ikke, jeg ved ikke hvad det var, men jeg har en ide om at det har noget med i nat at gøre" Emma holdte en pause for at se på de andre

"Hvad skete der i nat?" Spurgte Jack åndeløst

"Angelina fangede mig inde på Madelins kontor, kl 2, med hånden på det papir hvor der stod hvad vi ville blive, hvilke mestre der vil vælge hvem, jeg ville bare vide hvad jeg skulle være, hun fangede mig på fersk gerning og det eneste jeg gjorder var at sparke hende, og så vælger hun mig til lærling" Emma så de andres måbenenes ansigter og smilede

"Men hun vidste jo ikke at du ville bryde ind på Madelins kontor, og hvordan kom du op til kontoret uden at blev opdaget?" Denne gang var det Borris der snakkede

"Jo, Madelin sagde at Angelina havde sagt at jeg ville komme, og Angelina ventede på mig i værelset, det sidste er et godt spørgsmål, jeg klatrerede, jeg kunne jo ikke bare vade op af trappen og sige til vagten 'må jeg komme ind, jeg skal lige se nogle ag baronessen private papier, så smutter jeg igen'" Ninna fnisede og de andre lo, på nær Clarissa

"Klatrede du 6 meter op af tårnet uden at nogen så dig?" Spurgte Clarissa vantro, Emma nikkede og Ninna fnisede igen, rasten af dagen gik med sjov og ballade, det var sådan en dejlig dag, alt var perfekt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...