Emma; en histoire om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Der på bordet lå det hun kom efter, hun rakker hånden frem og har det næsten da en griber fat om hendes anden hånd og en stræk hånd lagde sig over Emmas mund "Tænk over konsekvenseren for de valg du træffer" sagde en stemme helt tæt på hendes øre, men Emma sparkede bag ud og ramte Angelinas skinneben. Emma er forældreløs og bor i Sylfiks len, i baron Felixs myndlinge hus, det hele ændre sig da hun finder en seddel oppe i det træ der har været hendes gemmested siden hun var 9 år, og den mystiske Ranger Angelina, begynder at holde øje med hende bliver alt anderledes... PS. Dette er 2'erne i serien "en historie om mod og venskab" så læs den først ellers bliver denne historie svær at forstå PPS. Jeg er ordblind så vær sød ikke at kommentere mine stavefejl, tak.

0Likes
0Kommentarer
360Visninger
AA

15. Lad os komme afsted

Lad os komme afsted

Trust vrinskede, de kunne høre en hest komme galopereren, Emma rakte ud efter sin bue, Jack klemte hendes hånd, Annabel bed sig i læben, hesten stoppede op ude i lysningen, et menneske hoppede af hesten, Emma rejste sig op og gik hen til døren, de kunne høre skridt på varandean, nogen bankede på,

"Kom ind" Jack vidste hvad Emma ville, døren åbnede og en mand kom ind

"Jeg skal snakke med Ranger Emma" han så sig om i rummet

"Hvad vil du mig?" Emma trådte frem bag ham

"Dronning Nikoline bad mig sige at du skulle komme til slottet, Jarl Karl snakker om et løfte, noget med nogle vilde mænd fra øst" manden gik hen til døren, han så på Emma og forsvandt så ud af døren igen

"Lad os komme afsted, jeg lovede Karl" Emma tog sin bue og gik ud mod stalden, hun sadlede Trust op og og trak ham hen foran hytten "kom nu" der gik ikke lang tid før de to andre var klar til at ride.

De tre heste klaprede ind på gården ved slottet, Emma hoppede af og gav hestens tøjler til en stald dreng, det her hastede, Jack og Annabel gjorder det samme, Annabel var spændt, hun havde aldrig set Emma så anspændt, de løb op af trappen og kom hen til tronsalen, en vagt spærrede vejen ind til salen

"Hvad vil du?" Vagten havde set at Emma var Ranger

"Jeg skal snakke med dronningen og Jarlen" Emma uddybede ikke mere, det var ikke hans problem, vagten åbnede døren og lod dem komme ind, dronningen smilede da hun så Emma komme hastende hen imod dem

"Godt i kom, Karl snakkede om et løfte, det havde noget med nogle vilde mænd fra øst at gøre" Emma nikkede

"Jeg tager med, et løfte er et løfte, jeg bryder ikke et løfte" Emma gik hen og gav Karl hånden, Karl nikkede til svar

"Jeg tager med, jeg kan ikke tvinge dig til at lade være, men jeg kan tage med" Jack gik hen ved siden af Emma

"Annabel, mens vi er væk skal du blive her hos Nikoline, jeg vil ikke at du tager tilbage til din farmor, det er et år siden du så hende sidst" Annabel havde været lærling i et år

"Må jeg ikke komme med?" Annabel så på Emma der rystede på hovedet

"Nej, du er alt for ung" Emma smilede undskyldende

"Men du gjorder også farlige ting da du var i min aldre, ikke?" Annabel så på Emma med et bedende blik

"Ja, men jeg fik heller ikke lov" Emma smilede

"Okay" Annabel nikkede

"Jeg finder et værelse til dig" Nikoline smilede til Annabel

"Ja" Annabel sukkede, Emma og Jack gik med Karl hen til skibet hvor de dagen efter skulle sejle til Skandia.

Jack tog Emmas hånd, de så ud over den Skandiske hovedestad da de hørte en hosten under dem, Emma smilede og slap Jacks hånd gik ned under dækket, der nede var en masse tønder, Emma smilede igen

"Okay Annabel, kom frem, du bliver syg hvis du bliver hernede" Emma gik op igen og kom hen til Jack

"Hvad var det?" Jack kysede Emmas kind

"Annabel, jeg har vidst hele turen at hun var der nede" Emma smilede til Jack

"Selvfølgelig var hun det" Jack gengældte Emmas smil

"Undskyld" Annabel fnisede, Emma lagde armen om hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...