Emma; en histoire om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Der på bordet lå det hun kom efter, hun rakker hånden frem og har det næsten da en griber fat om hendes anden hånd og en stræk hånd lagde sig over Emmas mund "Tænk over konsekvenseren for de valg du træffer" sagde en stemme helt tæt på hendes øre, men Emma sparkede bag ud og ramte Angelinas skinneben. Emma er forældreløs og bor i Sylfiks len, i baron Felixs myndlinge hus, det hele ændre sig da hun finder en seddel oppe i det træ der har været hendes gemmested siden hun var 9 år, og den mystiske Ranger Angelina, begynder at holde øje med hende bliver alt anderledes... PS. Dette er 2'erne i serien "en historie om mod og venskab" så læs den først ellers bliver denne historie svær at forstå PPS. Jeg er ordblind så vær sød ikke at kommentere mine stavefejl, tak.

0Likes
0Kommentarer
356Visninger
AA

13. Krystal hesten

Krystal hesten

"Træd frem, Ranger Emma" Emma hadede når opmærksomhed havnede på hende, men hun gik der op alligevel, for Josefs skyld "jeg, og rasten af landet vil takke dig fordi du fik Josef hjem i god behold, og selvfølgelig også fordi du selv kom hjem, det betyder meget at have dig her, Josef har også noget han vil sige" Nikoline gav hende et kram, lille Josef trådte frem, han så så stor og myndig ud, han var smuk, han havde en pakke i hånden

"Min kære Emma, tak fordi du beskyttede mig da vi blev fanget, tak fordi du dækkede over mig og fik mig hjem mens du selv blev tilbage, alene, jeg kan ikke sige hvor meget det betyder for mig" alle klappede, Emma smilede "jeg ved godt at det ikke er endnu men mig og min mor har besluttet os for at i godt må få jeres bryllups gave nu, selv om der er 3 måneder til, den er kun fra mig, i får først mor og fars på dagen" Emma rødmede og alle klappede og piftede, Emma bøjede sig ned foran Josef

"Ved du hvad skipperen der hjalp dig hjem hed?" Emma havde fået at vide at Josef havde lovet ham nogle penge som tak for hjælpen

"Ja han hed Nikolaj" Emma gav Josef en kæmpe krammer, alle klappede igen, bare de ville lade vær, Emma rejste sig og gik ned til Jack der sad og ventede på hende

"Hvad har vi fået?" Emma fnisede og tog papiret af pakken, der var en æske inden i, da hun åbnede den så hun den smukkest krystal hest, der lå en selde nede i æsken, der stod med store bokstaver: 'den hedder TRUST' Emma smilede og viste sedlen til Jack

"Det er min hest, den skal stå i hytten, der hvor vi skal bo sammen" Emma var så lykkelig, verden var perfekt.

"Ja" alle klappede, Emma hadede at alle altid skulle klappe af alt, hun hadede det specielt når det var hende de klappede af, og det var det nu, hun havde lige sagt ja til Jack, nede på gavebordet stod krystal hesten og Josef fortalte alle der gad høre (også dem der ikke gad) at det var ham der havde givet hesten til parret. Emma glædede sig bare til at hun kunne blive alene med Jack, alle de mennesker, hun brød sig ikke om at være festens midtpunkt.

"Må jeg tage dit glas, my lady?" En lille pige på måske 10 år så beundreren på Emma

"Ja" Emma så lidt på hende i smug, pogen opdagede det lige da hun stilede glasset på bakken, det ramte kanten, fik overbalance og faldt, Emma nåede næsten ikke at reager før pigens hånd hurtigt og behændigt grab glasset, Emma lod som om hun ikke havde set det, men kiggede over på Jack, han nikkede til hendes usagte spørgsmål, han havde også set det.

"Vil du lige hente overtjeneren til mig?" Emma så på pigen igen

"Selvfølgelig my lady" Emma himlede med øjnene og Jack lo

"Jeg forstår ikke folk der elsker at blive kaldt 'my lady' eller 'deres nåde' jeg hader det" Jack lo endnu mere af Emma, hun var fantastisk, også når hun var sur, overtjeneren kom hen til bordet

"Hvad kan jeg gøre for dig, my..." Emma holdte en hånd op

"Stop Jesper, du ved hvad jeg hedder, jeg hader når folk kalder mig 'my lady'. Jeg ville bare spøger dig hvem den lille pige der hentede vores glas er?" Jack fnisede ved siden af

"Annabel, hun er datter af Matin, som er søn af din onkel Matias, nu bor hun hos sin farmor, Matias's kone, din tante, Matilde" Jesper kiggede op og så Emma smile

"Tak, send hende lige her hen" Jack tog et stykke chokolade og gav det til Emma

"Som du ønsker, My Lady" Emma blev rød i hovedet

"Det gjorder du bare for at drille" Jack kyssede Emma på munden, det var deres fest, bare lige nu. Annabel kom hen til bordet, Emma bad hende gå ned og kigge til Trust

"Hvorfor?" Emma smilede hemmelighedsfuldt, hvor var hun dog dejlig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...