Emma; en histoire om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Der på bordet lå det hun kom efter, hun rakker hånden frem og har det næsten da en griber fat om hendes anden hånd og en stræk hånd lagde sig over Emmas mund "Tænk over konsekvenseren for de valg du træffer" sagde en stemme helt tæt på hendes øre, men Emma sparkede bag ud og ramte Angelinas skinneben. Emma er forældreløs og bor i Sylfiks len, i baron Felixs myndlinge hus, det hele ændre sig da hun finder en seddel oppe i det træ der har været hendes gemmested siden hun var 9 år, og den mystiske Ranger Angelina, begynder at holde øje med hende bliver alt anderledes... PS. Dette er 2'erne i serien "en historie om mod og venskab" så læs den først ellers bliver denne historie svær at forstå PPS. Jeg er ordblind så vær sød ikke at kommentere mine stavefejl, tak.

0Likes
0Kommentarer
344Visninger
AA

9. Jeg finder på noget

Jeg finder på noget

"Land i sigte!" Lød det oppe fra masten, endelig hjemme

"Piger kom her hen" skipperen var ikke tryg ved situtationen, men begge piger kom lydigt, Lisa stolede på at Emma havde en plan, inde på havnen kunne man se en masse mennesker, men du så alle fredelige og nysgerrige ud, ikke fjendtlige, skipperen slappede lidt mere af, de kastede fortøjningen og Angelina og Jack kom frem, Emma så Jack lettede udtryk

"Pigen først" Angelina ville ikke forhandle, skipperen nikkede og lod Emma træde op på kanten, da hun var kommet op rakte hun ned efter hendes taske, Lisa løftede den op, Emma tog Lisas hånd og hev hende op, men skipperne greb Lisa om livet og hev hende ned

"Hun blir her" Lisas øjne fyldtes med tåre, så tæt på og alligevel så langt fra, ti års længsel var håbløst, Emma bed sig i læben og trak sig tilbage så de kunne forhandle, hun så Lisa i øjnene og mimede 'jeg finder på noget' Emma gik hen til slagteren

"Kender du Linda og Hans?" Slagteren så forvirret på hende

"Ja, hvorfor? Har de gjort noget?" Han var bange for Emma

"Nej de har ikke gjort noget, den pige på skibet er deres datter, hun forsvandt for 10 års siden, hun var blevet taget af skandierene, kan vi ikke købe hende fri?" Emmas hjerte blødte for Lisa, hun havde set hvad de havde gjort ved hende

"Hvordan?" Slagteren var ikke meget for tanken

"Skandier elsker fedt, de vil gøre alt for det, hvis du først køber hende fri kan du sælge det dyrt til de næste skibe" det var en ting Emma havde lært af sit ophold i Skandia

"Okay" slagteren var mere begejstret end han ville vise, det blev som Emma havde sagt og Lisa blev købt fri, den stakkels lille pige stod og holdte Emmas hånd da den første båd sejlede

"Emma du kan bare ride hjem, jeg skal nok klare det" Angelina gav Emmas skulder et klem, hun havde klaret det så flot

"Jeg følger lige Lisa hjem først, vi kan overnatte i min hytte" Emma tog Lisa med om til stalden hvor Trust stod "kan du vejen hjem?" Lisa nikkede begejstret og Emma trak hende op foran sig på Trust.

De red ud af skoven og kom til et lille fisker hus, der gik også nogle geder bag huset, det var her Lisas forældre boede

"Hop ned så du går ved siden af hesten, de skal ikke se dig endnu" Lisa nikkede og gjorder hvad Emma sagde, Emma gik op og bankede på døren, Lisa stod ved siden af, helt fladt op af muren, så ingen kunne se hende

"Hej hvad kan jeg hjælpe med?" Damen blev tavs da hun så at det var en Ranger

"Bare rolig, jeg ville bare hilse fra jeres datter, Lisa, jeg mødte hende da jeg var i Skandia" en tåre løb ned over Lindas kind

"Hun lever, Hans, Lisa lever" en mand på cirka samme alder kom ud og så på Emma

"Har du set hende?" Hans grab Lindas hånd

"Jeg har snakket med hende" Linda begyndte at græde

"Min lille pige, jeg ser hende aldrig igen" Lisa var lige var at gå frem og give dem et kram

"Jo, jeg fandt på en måde hvor jeg kunne få hende her til, hun tog med som selvskab for mig på rejsen" Hans måbede

"Er hun her?" Linda var helt vild af glæde "hvor?"

"Her" Lisa trådte frem og omfavnede dem, mens de var omsluttet af hinanden listede Emma stille væk uden at de opdagede noget, nu var alt godt.

"Emma fortæl!" Både Jack og Angelina så spændt på Emma

"Lige da i var rejst mødte jeg Lisa, hun holdte mig oppe hele ugen, da jeg skulle rejse lovede jeg at jeg ville finde på noget, jeg fik hende med ombord på skibet, så skulle jeg bare have hende af i her, og det fik jeg så" Emma smilede "der sket ikke noget særligt" Jack holdte hendes hånd, han havde ikke sluppet den siden Emma var kommet hjem efter at havde afleveret Lisa

"Jeg er så stolt af dig" nogen vil havde ventet af Angelina ville være sur og skælde ud, men sådan var det ikke, Angelina var bare glad for at Emma var hjemme i god behold

"Hvad er der sket mens jeg var væk?" Emma ville gerne have at de snakkede om noget andet end hende

"Du skulle havde set Angelina da hun hørte det hele, hun stilede sig på tovet og fortalte alle det, du skulle havde hørt det 'dem der bare ser ud til at tænke på at overveje at være fjendtlig stemt når det første skib kommer vil jeg gennem borer men en pil inden du kan tælle til 3, er det forstået?' Der var heldigvis ikke nogen der gjorder noget" Jack smilede til Emma

"Men jeg er sikker på at Jack ville havde gjort det samme" Angelina tog den anden af Emmas hænder, hun var så stolt

"Det ville jeg, altså ikke skyde dem men på en eller anden måde få dem til at forsvinde" Emma lo, hun elskede jo Jack

"Det ved jeg" Emma gav deres hænder et klem hver

"Men da vi fortalte det til Angelina sagde hun ikke andet end, okay, jeg er så stolt af hende" Jack var forundret, men Emma vidste det godt, det var en af grunden til at Angelina var så fantastisk, hun stolede Emma, fuldt og helt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...