Emma; en histoire om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Der på bordet lå det hun kom efter, hun rakker hånden frem og har det næsten da en griber fat om hendes anden hånd og en stræk hånd lagde sig over Emmas mund "Tænk over konsekvenseren for de valg du træffer" sagde en stemme helt tæt på hendes øre, men Emma sparkede bag ud og ramte Angelinas skinneben. Emma er forældreløs og bor i Sylfiks len, i baron Felixs myndlinge hus, det hele ændre sig da hun finder en seddel oppe i det træ der har været hendes gemmested siden hun var 9 år, og den mystiske Ranger Angelina, begynder at holde øje med hende bliver alt anderledes... PS. Dette er 2'erne i serien "en historie om mod og venskab" så læs den først ellers bliver denne historie svær at forstå PPS. Jeg er ordblind så vær sød ikke at kommentere mine stavefejl, tak.

0Likes
0Kommentarer
347Visninger
AA

8. Genforenet

Genforenet

Emma stod på dækket sammen med Jack, Clarissa, Ninna og Borris, for kun få måneder sider var Emma blevet Ranger, de andre var blevet færdig før, nu var de på vej til Skandia, sammen. Jack var med som kurrer, det var ham der skulle forhandle, det var en fredsaftale, Ninna var med for at skrive og formuler aftalen, Borris var med for at beskytte dem hvis noget skulle ende galt, Clarissa var med som skibskok, og bare fordi hun gerne ville med de andre, og så var der Emma, hun var med for at yde lidt ekstra beskyttelse, og fordi hun var den eneste Ranger der ikke havde et len og derfor kunne undværes.

"Se, Skandia" Jack så det først, nu var de næsten fremme, efter en uge på havet

"Vi må se at få os gjort klar" pigerne gik ned i deres kahyt for at gøre sig klar til at møde den Skandisk Jarl, han hed Karl.

"Træd frem, Araluanske sendebud" de fire unge mennesker gik frem mod Karl, han sad og var mægtig fed

"Vær hilser mægtige Jarl, vi kommer med bud fra dronning Nikoline, den anden dronning af Araluen, datter af dronning Sara, grundlægger af det af Araluanske rige" som Jack dog kunne formuler sig, Jarlen nikkede

"Hvem er i?" Jarlen fortsatte da han så Jack åbne munden "altså ikke hvem i kommer fra, men hvem i er, som person, hvad laver siden det er jer der er blevet sendt her op?" Borris trådte frem

"Borris, ridder" han var altid så enkel og ligefrem

"Jeg er Ninna, skriver" Ninna bukkede da hun sagde det

"Mit navn er Jack, jeg er kurrer" Jack var altid formel når han ikke var alene med Emma

"Godt, hvad ønsker..." Emma trådte frem og afbrød

"Jeg er Emma, Ranger" alles øjne rettedes mod hende

"Ranger?" Jarlen var intrasenet

"En elite bueskytte, og spion" Emma nikkede

"Må jeg se dig skyde?" Han var ikke færdig før Emma tog sin bue ned og skød, hun ramte en tønde i den ande ende af salen, alle blev forskrækkede da de hørte pilen smælde ind mod træet, inden havde set hende skyde

"Det er nemt, der var ikke så langt" men det var der, for en normal bueskytte var det langt, men ikke for Emma, hun kunne ramme en sommerfugl på 200 m afstand

"Okay, lad os komme videre..." Det tog lang tid, Jack og Karl fik endelig på plads at Skandia ikke skulle plyndre i Araluen, men til gengæld skulle Araluen tilbyde mulighed for at købe forsyninger, de blev enig om Nawto, en stor havne by, faktisk også det len hvor Emma boede sammen med Angelina. Der skulle også være mulighed for de skandiske sømænd kunne overvintre hvis de ikke kunne nå hjem inden vinteren begyndte.

"Hvordan kan jeg stole på at det ikke er en fælde? At i ikke bare står og venter på at dræbe os?" Jack sukkede, nu var alt tabt

"Fordi at jeg vil sejle med jer" Emma havde besluttet sig

"Emma? Det kan du ikke, jeg forbyder dig at gøre det" Jack så lige ind i et hav af stålsat vilje og urokkelig valg, han sukkede igen, og gav så op

"Jo, i sejler i forvejen og en uge efter tager jeg med det første skib til Nawto, hvis de viser nogen form for fjendtlighed må i beholde mig som slave" Jack måbede og så på den pige han elskede, han ville slå den der viste fjendtlighed overfor skadnierne ihjel på stedet, ingen skulle have hans kæreste som slave

"Godt, det vil jeg sige vider, i kan gå, i må sove på skibet ellers vil vi stile nogle rum til rådighed her i bygningen" Karl vinkede to piger ind "før pigerne til et værelse og drengene til et andet" pigerne nikkede og bad de fire følge efter dem, først kom de til pigernes værelse, der blev Emma og Ninna sat af.

"Hvorfor?" Ninna var rasende "Angelina ville aldrig tilgive mig" hun satte sig ned på den store seng

"Jeg var nødt til det" Emma smilede opmuntrerne til hende "lov mig at du fortæller Angelina det hele, ikke kun det sidste. Hun vil forstå" Emma lagde sig ned og faldt i søvn med det samme.

"Vi ses Em" Ninna og Borris gik om bord på skibet, Jack kom for at sige farvel

"Lov mig at du kommer hjem" Jack gav Emma er kys på kinden

"Vær stæk for mig" Emma gav ham det største knus

"Er du slet ikke bange?" Jack var forundret over hendes mod

"Jo for den uge jeg skal tilbringe sammen med skandierene, ikke for det andet" Emma smilede og så hans bekymrede blik "hvad med dig? Er du bange?"

"Jeg er mest bange for det sidste, jeg spurgte Jarlen om de ville gøre dig noget, han sagde at du var anderledes, spændene, men de er også bange for dig, de vil ikke skade dig" Jack så Emma i øjnene og smilede, for hendes skyld

"Så er der ikke noget at være bange for, vil du være der når jeg kommer?" Emma så at Jacks øjne blev våde

"Ja, jeg vil også kæmpe for at for dig tilbage" der trillede en stille tåre ned af hans kind

"Lad vær med det, så kommer jeg ikke tilbage" Emma lo, hun var nervøs "hils Angelina fra mig og sig at jeg har det godt" hun gav ham et kys, Jack gik om bord og de sejlede ud, Emma stod og så efter dem indtil hun ikke kunne se dem mere

"Han er stærk, og han elsker dig" det var en af pigerne fra borgen, hun havde set det hele

"Og jeg elsker ham" Emma så hende ind i øjnene

"Han stoler virkelig meget på dig, siden han kan give slip på dig, du må virkelig være noget specielt" en tåre løb ned af kinden på Emma, pigen tørrede den væk med en snip af sit ærme

"Jeg går ind" Emma løb ind på sit værelse og græd, hun savnede allerede Jack, mest Jack.

"Emma, du skal afsted om lidt" Emma tog sin taske og gik med Lisa ud til skibet, Lisa var blevet gode venner med Emma, Lisa var en Araluansk slave, Emma havde lovet at fortælle hendes forældre at hun havde det godt

"Farvel Lisa, det var rart at havde en pige at snakke med" Emma ville gerne tage Lisa med

"Det var også rart at havde dig her" Lisa græder, skipperen kommer hen for at tage Emmas taske

"Hop om bord Emma, vi sejler nu" Emma fik en idé

"Må Lisa her tage med som selvskab på rejsen?" Lisa måbede men så bare ned, skipperen havde travlt og viftede irriteret med hånden og brummede

"Ja hvis i bare skynder jer om bord" Lisa strålede, hun var på vej hjem, Emma var også glad, på Lisas vejen

"Tak" begge piger skyndte sig op på skibet, nu var de på vej hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...