Første dag
Emma stod op før de andre og gik ud, hun havde ikke lyst til at snakke med de andre, men hun var ikke nået langt for en stemme standsede hende
"Emma! Vent!" Emma vente sig om og så Jack
"Hej, hvad laver du her?" Emma var glad for at han var kommet
"Jeg vil sige farvel" Jack så meget sørgmodig ud
"Så langt væk skal jeg heller ikke" Emma smilede
"Emma, er det aldrig gået op for dig at jeg elsker dig?" Emma stoppede og så på Jack
"Hvad?" Alt snurrede rundt, Jack, ham hun altid havde været vild med stod der og sagde at han elskede hende
"Jeg elsker dig, og nu kommer vi til at leve så langt fra hinanden" Jack tog hendes hånd
"Jeg elsker også dig, og så langt kommer vi jo heller ikke fra hinanden, kurrer og Ranger arbejder meget sammen, hvornår skal du enlig møde?" Emma så på Jack
"Kl 7.30, men det er mens du er lærling, 5 år, det er langt tid" Jack var så smuk når morgen lyset skindede i hans røde hår
"Jeg skal skynde mig, jeg lover at vi ses igen inden jeg er færdig uddannet" Emma gav Jack et kys på kinden, og løb, ved det næste sving vente hun sig om og vinkede, det var det sidste hun så til ham i 1 år.
Emma stod på Angelinas veranda, hun løftede hånden for at banke på, men inden hun nåede det lød Angelinas stemme indefra hytte:
"Døren er åben, Emma, du kommer bare ind" Emma tog i håndtaget og gik ind
"Hvordan vidste du det var mig?" Var rygterne sande? Havde Ranger overnatulige engeskaber?
"Klokken er 7, jeg ved du kommer til tiden, i modsætning til så mange andre, inklusiv mig selv, og du er den eneste der ville komme buldrende på dette tidspunkt, ingen på borgen er vågne endnu, måske kokken, den eneste anden der kunne finde på det var Safira, og så skulle det virkelig også være vigtigt" Angelina smilede til den forskrækkede pige henne ved døren "kom her og sæt dig, jeg lovede dig jo at jeg ville fortælle om din mor"
"Tak det har jeg glædet mig til" Emma gik hen og satte sig ved siden af Angelina
"Jeg vil fortælle dig om din mor, men der er nogle ting jeg bare ikke kan fortælle dig før du er uddannet til Ranger, det er ting der er helt hemmelige" Angelina så hende ind i øjnene, hun lignede sin mor så meget, hvor hun dog savnede Sofia, hun lukkede øjnene et sekund og begyndte at fortælle: "din mor giftede sig i en ung aldre, hun blev gravid med dig, otte måneder henne bliver din far dræbt af et vildsvin, din mor var sønderknust, med hun begyndte at arbejde igen, men da hun lige var blevet 19 sad jeg, Safira, dronning Sara og din mor oppe i et tårnværelse og snakkede da din mor opdagede en mand der skød efter tårnet, hun dækkede for Sara og blev selv ramt, hun redede dronningen men betalte med sit liv" Angelina så på Emma
"Hvad skete der med ham der havde skudt? Blev han fundet?" Emma bed sig i læben
"Ja, Safira forfulgte ham, hun fandt ham og tog ham med tilbage til slottet, der blev han dømt for mord og forsøg på at myrde dronning Sara" Angelina så på Emma
"Hvem var han?" Emma så i Angelinas øjne at hun ikke måtte svare på det spørgsmål, men Emma ventede på at hun sagde det
"Han kom fra denne by, mere kan jeg ikke fortælle" Angelina rejste sig op og gik hen til en dør "kom, vi skal igang med din træning" Angelina nævnte ikke Emmas mor en gang til den dag
