Emma; en histoire om mod og venskab

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 feb. 2015
  • Opdateret: 22 feb. 2015
  • Status: Færdig
Der på bordet lå det hun kom efter, hun rakker hånden frem og har det næsten da en griber fat om hendes anden hånd og en stræk hånd lagde sig over Emmas mund "Tænk over konsekvenseren for de valg du træffer" sagde en stemme helt tæt på hendes øre, men Emma sparkede bag ud og ramte Angelinas skinneben. Emma er forældreløs og bor i Sylfiks len, i baron Felixs myndlinge hus, det hele ændre sig da hun finder en seddel oppe i det træ der har været hendes gemmested siden hun var 9 år, og den mystiske Ranger Angelina, begynder at holde øje med hende bliver alt anderledes... PS. Dette er 2'erne i serien "en historie om mod og venskab" så læs den først ellers bliver denne historie svær at forstå PPS. Jeg er ordblind så vær sød ikke at kommentere mine stavefejl, tak.

0Likes
0Kommentarer
351Visninger
AA

5. Feber?

Feber?

Der var gået et år, de havde lige været til Ranger møde, Emma var ved at blive god til det hele, hun havde også knyttet et nært bånd til hendes hest, Trust, hun stolede fulgt og helt på ham.

En dag kom der en hest ridende med fuld fart ind i lysningen, det var en Ranger hest, både Tut og Trust genkendte den, det var Quick, og Safira, døren sprang op og ind kom en halv kvæstet kvinde med blodskudte øjne, hun havde redet hele vejen i galop og så havde hun grædt

"Angelina, min søster er syg, dødelig syg, du må komme og hjælpe mig, du ved hvordan det er at midste, jeg kan ikke klare det" Safira faldt i armene på Angelina der klappede hende blidt på skulderen

"Emma, gå ud og sadel Tut og Trust op, giv også Quick noget at spise og drikke, han har haft en lang tur" Emma nikkede og gik, da hun kom ud kunne hun høre lidt af hvad de sagde

"Er du sikre" det var Angelina, nu snakkede de for lavt til at Emma kunne høre det, en gang imellem hørte hun et ord hist og her: "...Feber?" "...Emma..." "...prinsessen..." Det hang ikke sammen i Emmas hoved, hun trak på skuldrene og tog hestene med om foran huset og gik ind, samtalen stoppede brat da hun kom ind. Safira var sammensunken og græd stadig, den stærke kvinde, men det var også hendes søster, Emma smilede opmuntrerne til hende

"Tak Emma, lad os komme afsted" Angelina gav Emmas arm et lille klem, de tre kvinder gik ud til hestene

"Tak for hjælpen med Quick" det var Safiras svage stemme

"Det var så lidt, vi skal nok rede din søster" Emma smilede og der trillede en tårer ned af Safiras kind da hun nikkede til tak. De red i 3 timer før de kom til slottet, Emma var spændt, det var her hendes mor havde arbejdet, det var her hendes forældre var blevet gift, Angelina gav hendes hånd et klem, Emma smilede nervøst tilbage mens de hastede op af en trappe og kom ind i et værelse, inde bag et forhæng lå en ældre dame, Safiras søster

"Hun har det ikke så godt, men hun lever, hun ønsker at se frk. Koble" der stod en tjenestepige ved sengen

"Vær sød at gå" Safira var hård, træt og ked at det, pigen nikkede og gik "Sara, min kære søster, jeg har hentet Emma nu" damen slog øjnene op og smilede

"Tak" sagde hun med en svag stemme, Emma gispede, det var dronningen, hun ville knæle men Angelina holdte hende fast og rystede på hovedet

"Deres majestæt, jeg er Emma Koble" hun trådte frem så Sara kunne se hende

"Ja, du linger din mor meget, tak" da Emma trådte tilbage så hun en bandage om dronningens arm

"Hvad er der sket med din arm" Emma fortrød da hun havde sagt det, men Sara smilede

"I går blev jeg stukket eller ravet af et eller andet" Sara smilede men gnubbede armen med den anden hånd

"Må jeg se?" Emma var urolig, hun lagde en hånd på forbindingen, den var varm, det var mere foruroligende

"Det er bare en rift" Sara kløede lidt mere på armen

"Må jeg se?" Emma gentog sit spørgsmål

"Okay, hvis du vil" Emma bøjede sig ned og tog forbindingen af, riften var hævet og grøn i kanten, de tre andre gispede

"Hvordan...?" Safira så lamslået på Emma

"Jeg har arbejdet to år hos en healer der har specialiseret sig i gifte og modgifte, jeg kunne kende symptomerne" Emma så uroen i de andres øjne, gift var altid dødeligt

"Kan du gøre noget?" Angelina så Emma ind i øjnene

"Ja, giften er fra brændenælde, rønnebær og gammel nektar, giften er kun effektiv fordi så få kende modgiften" Safiras blik mødte Saras, Emma sank "hvor længe har hun haft riften?" Emma henvendte sig nu til Safira

"To dage, tror jeg" Emma smilede og nikkede

"Jeg skal bruge nogle ting, så kan jeg lave en modgift" Safira rejste sig og kaldte på en tjenestepige, Emma gav ordre: "jeg skal bruge mælkebøtteblade, lavendel og kamille, nå ja og så slotslægen, jeg skal vide hvad hun har fået før" pigen nikkede og gik, Emma tog Sara og Safiras hånd og sagde ingenting

"Kan du klare det?" Angelina lagde hånden på Emmas skuldre

"Ja, jeg lovede at vi ville rede din søster" Emma gav Safiras hånd et tryk, Safira smilede til tak. De sad i stilhed indtil pigen kom tilbage med en pose og en skræmt mand "tak, er der et sted hvor jeg kan lave modgiften, jeg skal bruge varme, det skal koges" pigen nikkede

"Følg med, der er et værelse her ved siden af" hun skulle lige til at gå da hun kom i tanke om den skræmte mand "hvad med ham her" hun pegede på lægen

"Han kan bare kommer med" de begyndte at gå, Angelina fulgte efter "Angelina, bliv her, Safira her mere brug for dig end jeg har, jeg har lavet denne drik massere af gange" Emma hviskede så de to henne ved sengen ikke kunne høre det, Angelina nikkede, hun burde sige at det ikke var Emma der bestemte, men hun stolede på hende, Emma gik med de andre ind i et lille rum, der var et komfur perfekt "tak, du må gerne gå, jeg vil lige snakke lidt med denne 'læge'" Emma vente sig mod den gamle mand

"Hvem er du siden du bare overtager mit job?" Lægen havde samlet lidt selvtillid

"Jeg er Emma Koble, jeg er rangerlærling, i to år har jeg studeret gifte og modgifte, hvem er du siden du kan kalde dette feber?" Lægen bed sig i læben og tav.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...