Stolen Paradise (Jason McCann)

Violet er 17 år, hun har en helt almindelig hverdag sammen med familien + skole. Men en enkelt person bryder roen i byen. Ingen ved hvor personen kommer fra.. De ved kun at vedkommende har været skyld i flere mord, på samtlige piger. Det er en overraskelse for Violet, da hun finder ud af hvem morderen er...

4Likes
1Kommentarer
1439Visninger

5. N

Timerne går og jeg sidder foran brændeovnen med de levende flammer. Han er gået... Men han sagde ikk hvorhen. Jeg spekulere over om han henter flere piger? - Men skyder tanken væk. 

Jeg undre mig over hvordan han vidste jeg var ude i skoven? - Fulgte han efter mig på lang afstand? - Har han udspioneret mig? - Har han gjort det længe? - Hvem er han?

I hvert fald er jeg sikker på jeg er savnet. Jeg har været væk i nok 1 dag, mindst. Jeg er ikke sikker - Min mobil er løbet ud for strøm og her er intet ur i hytten.

 

Han kommer ind af døren 10 minutter senere. Han bære noget i hænderne. En pose. - Kan han godt handle ind selv i supermarket? - Hvad hvis folk genkender ham? - Jeg vender blikket tilbage mod flammerne og varmen. 

Jeg mærker hans øjne i nakken på mig, - ,,Fryser du?'' Lyder det lige bag fra mig. Hvad skal jeg svare? Lige nu fryser jeg jo ikke, men jeg tændte op fordi jeg frøs.... 

,,Her er koldt'' Svare jeg ham i en lavt tone som er ligeglad. - ,,Jeg har mad med'' - Jeg høre han rasler med posen, måske for at få mig til at reagere? - Jeg bliver i hvert fald siddende, uden at give ham noget svar overhovedet.

,,Paradise?'' Spørger han - Intet svar - ,,Paradise!'' - Intet svar - ,,PARADISE!'' - Nu vrissede han af mig. Jeg begyndte at blive bange helt indeni. 

Han befandt sig nu foran mig og så ned på mig, med et par trætte øjne. - ,,Jeg er ikke sulten'' Endelig et svar. Og det var ingen løgn.

,,Men du skal have noget næring, for ikke at blive sløv'' - Okay dét var mærkeligt. Han har kidnappet mig, og han giver mig mad for at jeg ikke skal blive sløv - Plejer kidnappere ikke at lade vær med at give sine fangere mad for at det netop skal blive sløve? - Jeg ved det ikke, men det er bare min teori.

Han ser på mig da jeg sidder på en kolde træ stol og spiser rugsbrødsmader. Jeg er ikke stor fan af rugbrød, men dog vil jeg ikke trosse ham så jeg spiser det. Noget siger mig at jeg vil blive fodret godt.

,,Hvad vil du med mig?'' - Tænk at jeg turde spørge om dette. Jeg er jo bange for ham inderst inde. Men jeg viser ham det ikke, dog tror jeg at han ved det.

Han er en flot ung mand. Han burde slet ikke være sådan her: Ond.

,,Jeg vil have dig'' - Er det eneste som han svare, det gør mig mere utilpas. 

Jeg undgår øjenkontakt med ham da jeg svare: ,,Du kan ikke have mig'' - Han tager et stort skridt hen mod mig og tager mig på skulderen. Et fast greb. ,,Gentag det hvis det er sandt!'' - Nu vrissede han. Jeg tror han blev meget fornærmet. 

,,Du..-'' Han tager hårdere fat i min skulder for hvert ord jeg nærmer mig slutningen - ,,kan - ikke - have.....-'' - Hans øjne brænder ind i mig, jeg er virkelig bange, mit hjerte er ved at springe ud af brystet. Første gang jeg er blevet bange, i selvskab med ham.

 - ,,Mig'' Hvisker jeg og efter det blev sagt får jeg smasket en hånd mod min kind, med så meget kræft at jeg falder bagover på stolen. 

Smerten breder sig ud i ansigtet. Med et blik som siger 'Jeg væmmes ved dig' - ser jeg på ham og han kan med det samme læse mine øjne. Han gemmer sig tilbage i sin hætte og træder tilbage, væk fra lyset.

    Hvad vil han med mig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...