Battleground | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 31 aug. 2014
  • Status: Færdig
Da en ung pige stikker af under krigen støder hun ind i en hårdkogt soldat, som hun redder fra at blive dræbt. Det umage par bliver tvunget længere ud ind i krigens fange arme og er tvunget til at arbejde sammen for at overleve. [ 1D er ikke kendte ]

20Likes
28Kommentarer
2873Visninger
AA

10. 9

Rebene om mine håndled og ankler strammede og gnavede mod huden. "Hvem har sendt dig?", spurgte en af mændene og satte sig på en stol foran mig. Jeg stirrede tavst på ham og han gav mig en lussing, hvilket efterlod en brændende følelse på min kind. "Robert", råbte Ewan henne fra døren og jeg kiggede op, da han gik hen til os og skubbede manden, Robert, væk. Han satte sig på stolen og drejede mit hoved, så jeg så på ham. "Hvem har sendt dig?", spurgte han tålmodigt og jeg lagde hovedet lidt på skrå, inden jeg spurgte: "hvorfor skulle jeg fortælle dig det?". "Fordi jeg kan skyde dig hvis det er", sagde han og jeg grinede, hvilket fik ham til at rynke panden og spørge: "hvorfor griner du?". Jeg lænede mig frem mod ham og han fugtede sine læber, mens han lagde sin ene hånd på sit lår. 

"Hvis du skyder mig, finder du aldrig ud af hvem der sendte mig", hviskede jeg og han bed tænderne sammen, inden han rejste sig op og sagde: "jeg skal nok få det ud af dig". "Held og lykke", mumlede jeg og døren smækkede, inden jeg kiggede rundt. Jeg var helt alene. Mine øjne søgte lokalet efter overvågning, men der var intet. "Hvorfor sendte han mig også afsted", hviskede jeg irriteret og hoppede lidt på stolen, inden jeg mumlede: "jeg er fucking ikke trænet til det". 

Jeg væltede bagud, da stolen fik overbalance. Luften blev slået ud af mig og jeg hostede, inden jeg gispede efter vejret. Jeg rullede om på maven og kom op af side, inden jeg langsomt rejste mig op. Døren gik op og jeg vendte rundt, men ramte noget. En af mændene væltede og slog hovedet ind i væggen, så jeg stivnede. Et smil bredte sig over mine læber og jeg styrtede hen til ham, inden jeg satte mig på hug og stak hånden i hans lomme. En lommekniv landede i min hånd og jeg trak den op af lommen, inden jeg åbnede den og skar rebene om mine hænder op. Stolen fjernede sig lidt fra mig og jeg bukkede mig ned, for at skære rebene om mine ben op. 

Da de var skåret over, vendte jeg rundt og styrtede hen til døren. Nogen gik ind foran mig og jeg gik bagud, da det var Ewan. Han greb fat om mit ansigt og jeg veg tilbage, hvor han skubbede mig og jeg væltede hen over stolen. Jeg greb fat i kniven og rejste mig tøvende op, inden jeg pegede den mod ham og han grinede. "Giv mig kniven, Selena", kommanderede han og jeg rystede på hovedet. Jeg styrtede frem mod ham og han greb fat om mit håndled, som han vred om og jeg tabte kniven, mens jeg skreg af smerte. "Dygtig pige", hvinede han og slap mig, så jeg knækkede hulkende sammen på gulvet og trak armen til mig. 

Han satte sig på hug foran mig og jeg undgik hans blik. "Selena, jeg er trænet i at dræbe", konstaterede han og jeg blinkede et par gange, mens han fortsatte: "en lille tøs der ikke er trænet i det, kan ikke dræbe mig". Han rejste sig og forlod rummet, inden han smækkede døren i og låste.

•••

Gulvet under mig var koldt og hårdt, men jeg havde ikke planer om at flytte mig. Jeg lå med på maven og stirrede hen på døren, mens tårerne der tidligere havde trillet ned over mine kinder var begyndt at tørre. Jeg var bange og vidste ikke om jeg nogen sinde ville komme væk fra Ewan igen. Mine tanker vandrede tilbage på Zayn og jeg fik ondt i maven. Hvad mon han havde gang i. Var de igang med en ny plan og var han vred over at jeg ikke fik skudt Ewan. Eller om han var ked af det fordi jeg blev kidnappet. 

Døren fløj op og jeg blev rykket tilbage til virkeligheden. Ewan trådte ind af døren og lukkede den efter sig, inden han gik hen til mig og satte sig på hug foran mig. "Vil du fortælle mig nu, hvem du arbejder for?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, inden jeg kiggede væk. "Kig på mig", kommanderede han og jeg rystede på hovedet. Han tog fat om mig ansigt og tvang det hen mod mig, inden han sagde: "gør som jeg siger!". Jeg bed tænderne sammen og rykkede mig væk fra ham, mens jeg satte mig op. "Hvis du rør mig igen, går jeg amok", hvæsede jeg og han grinede, inden han sagde: "det vil jeg gerne se". Irriteret kravlede jeg væk fra ham og hen mod den anden side af væggen, hvor jeg satte mig og tog armene om mine ben. 

Han sukkede og rejste sig op, hvilket fik mig til at løfte hovedet og kigge på ham. "Har du tænkt dig at dræbe mig?", spurgte jeg og han kiggede på mig, inden han forlod rummet og låste døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...