Battleground | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 31 aug. 2014
  • Status: Færdig
Da en ung pige stikker af under krigen støder hun ind i en hårdkogt soldat, som hun redder fra at blive dræbt. Det umage par bliver tvunget længere ud ind i krigens fange arme og er tvunget til at arbejde sammen for at overleve. [ 1D er ikke kendte ]

20Likes
28Kommentarer
2865Visninger
AA

3. 2

"Hvor skal vi hen?", spurgte jeg og så på Zayn, mens vi gik. "Hen til den engelske base i Irland", sagde han og fjernede ikke blikket fra vejen. "Hvor ligger det?", spurgte jeg forvirret og han så på mig. "50 km væk ca". Mit blik landede på ham og jeg bed tænderne sammen. "Hvad laver du så her?", spurgte jeg og han sukkede, inden han sagde: "vi skulle hoppe ud med faldskærm. De fleste landede det rigtige sted, men blæsten fik mig på en eller anden måde væk fra de andre. Da jeg så fandt mit mandskab, var de døde". "Det er jeg ked af at høre", mumlede jeg og han trak på skulderne, inden han sagde: "det er krig, sådan er det". 

Der blev stille og jeg turde ikke sige mere. Han kunne tydeligvis ikke lide mig. Mit blik landede på jorden og jeg proppede hænderne i lommerne på min læderjakke. Jeg stoppede op, da Zayn tog fat i mig. "Hvad?", hvæsede jeg og så på ham. Hvis han kunne være flabet og led, så kunne jeg vel også. Han tyssede på mig og pegede hen på buskene foran os. Jeg rullede øjne og så derhen, inden jeg lyttede. En tysk samtale var igang bag buskene og jeg kiggede på Zayn, som tog en pistol frem. "Kan du skyde?", hviskede han og jeg spærrede øjnene op, inden jeg spurgte: "ligner jeg en der kan?". Han rystede på hovedet og vendte pistolen i sin hånd. "Du lader den sådan her", han trak den øverste del tilbage og rakte mig den. "Når du skal skyde, sigter du og trykker på den der", sagde han og pegede på aftrækkeren. "Jeg er ikke helt dum", sagde jeg og han åbnede munden for at sige noget, men hans blik landede på pistolen og han lukkede munden igen. 

Der blev råbt noget på tysk og to soldater hoppede frem, inden de så på hinanden. Den ene sagde noget og styrtede frem mod mig. Jeg skød fremad og ramte ham i foden, så han væltede. Den anden løb frem mod mig og Zayn skød ham i hovedet, så han faldte slapt om. Jeg gispede efter vejret og så på Zayn, som tog pistolen fra mig og gik frem mod soldaten, der jamrede sig. Soldaten trak en pistol frem og skød efter mig. Jeg fløj til siden og væltede ned af en lille bakke hvor jeg rullede rundt og landede på maven. Min taske røg væk fra mig og jeg gispede efter vejret, mens jeg satte mig op og kiggede rundt. Der lød et skud og jeg holdte vejret, mens jeg så op.

Zayn kom frem og sukkede, inden han proppede pistolen i holderen og gik ned mod mig. "Hvad laver du?", spurgte han og grinede, inden han trak mig op og stå. "Jeg var ved at blive ramt", sagde jeg og børstede min kjole af. "Han ville nok have din kjole", mumlede han og jeg så på ham, inden jeg rullede øjne. "Hvem tager også det der på når man stikker af?", den nedladende tone i hans stemme, fik mig til at skubbede til ham, så jeg kunne komme forbi. "Hvad jeg spørger bare", grinede han og jeg så på ham, mens jeg sagde: "du er en idiot Zayn". Han lagde hånden på hjertet og fjernede den igen, inden han i en hård tone sagde: "ligner det jeg går op i hvad du synes".

Der kom et fnys fra mig og jeg gik op af bakken, mens jeg bed tænderne sammen. Hælen under min ene sko knækkede og jeg havde nær væltet, hvis ikke Zayn havde været hurtigt og stoppet mig. "Hvis du siger noget, så slår jeg dig", mumlede jeg og tog skoen af, da jeg var kommet op igen. "Som om at du kan slå mig, så det gør ondt", sagde han og jeg vendte rundt, inden jeg slog ud efter ham. Han greb fat i min arm og strammede grebet om den, så jeg vred mig og prøvede at komme fri. "Jeg hader dig", vrissede jeg og rykkede min arm til mig, men han holdte for godt fast. "Virkelig?", spurgte han og grinede, mens tårerne hobede sig op i mine øjne. Et hulk forlod mine læber og jeg skubbede til ham, mens jeg med rystende stemme sagde: "du fortjener ikke at gå med en uniform". Jeg hulkede igen og han slap mig, inden jeg vendte rundt og gik væk med hastige skridt. 

Min anden hæk knækkede og jeg sukkede, inden jeg støttede mig op af et træ og tog skoene af. Hulkende, gik jeg videre og tørrede mine øjne. "Jeg har ikke brug for en eller anden dum soldat", mumlede jeg og tog mig til hovedet. Jeg stivnede og spærrede øjnene op. "Min taske", hviskede jeg og vendte rundt, men jeg vidste ikke hvilken vej jeg skulle gå for at komme tilbage. Jeg knækkede sammen på jorden og hulkede. Hvad havde jeg gjort. Hvorfor havde jeg forladt huset. "Fordi byen var besat", svarede jeg mig selv og så op mod himlen. Der lød en voldsom larm bag træerne og jeg kiggede rundt. Der lød også råb, men jeg kunne ikke bevæge mig. Et par arme greb fat om mig og jeg skreg, hvilket fik vedkommende til at holde mig for munden. 

Tårerne strømmede ned over mine kinder og jeg blev trukket ind bag buske, hvor personen slap mig. Jeg kravlede fremad og kiggede bagud, hvor Zayn stod. "Hvad laver du?", spurgte jeg og tørrede mine øjne, inden jeg rejste mig op og kiggede rundt. "Det der var tyske tropper", sagde han og pegede ud mod græsset jeg før havde siddet på. "Du kunne have været dræbt", sagde han og jeg fnøs, inden jeg spurgte: "hvorfor går du op i om jeg dør? Du kan ikke engang lide mig". Han så på mig med et chokket udtryk malet hen over ansigtet. "Det ville ikke se så godt ud, hvis jeg lod en englænder blive dræbt når jeg passede på hende", sagde han og jeg rullede øjne, mens han åbnede munden for at sige noget. Jeg afbrød ham og pegede på en sti ved siden af os: "fører den der sti hen mod basen. For jeg vil gerne afsted". Han nikkede og jeg gik hen på stien, som jeg fulgte. Han løb efter mig og stoppede ved siden af mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...