Battleground | 1D

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 31 aug. 2014
  • Status: Færdig
Da en ung pige stikker af under krigen støder hun ind i en hårdkogt soldat, som hun redder fra at blive dræbt. Det umage par bliver tvunget længere ud ind i krigens fange arme og er tvunget til at arbejde sammen for at overleve. [ 1D er ikke kendte ]

20Likes
28Kommentarer
2863Visninger
AA

11. 10

Min mave rumlede og jeg rejste mig op, inden jeg sukkede og tog mig til hovedet. Mine fødder var begyndt at gøre ondt pga hælene. Jeg spærrede øjnene op og tog skoene af, inden jeg gik hen til døren og tog i den. Jeg satte hælen ind i låsen og drejede den rundt, men låsen gik ikke op. "Fuck", vrissede jeg og smed skoene ned i jorden. Hælen røg af den ene og jeg så på den, mens jeg fugtede mine læber og samlede hælen op. Noget var røget af, så den var tyndere og kunne passe ind i nøglehullet. Jeg prøvede igen og der lød et klik, hvilket fik et smil til at brede sig over mine læber. 

Jeg åbnede forsigtigt døren og tog hælen med mig, inden jeg lukkede døren i og låste døren igen. Så ville de ikke opdage at jeg var væk. "Vi må finde ud af hvem der sendte hende", sagde Ewan og jeg stoppede op, mens jeg kiggede på døren ved siden af mig. "Hun var fra England", sagde han lidt efter og de bevægede sig derinde, hvilket fik mig til at gå hastigt videre. Mit blik landede på en pistol der lå på en kommode ved siden af døren. Uden at tøve, tog jeg den og åbnede døren, mens jeg ladede pistolen og kiggede rundt. 

Lyset skar i mine øjne, da jeg kom ud og jeg dækkede for mine øjne med min hånd. Jorden under mig var kold og fugtig. Der lød råb bag mig og jeg kiggede bagud, hvor Ewan kom løbende. Jeg kiggede fremad og satte i løb, mens jeg fokuserede på jorden foran mig. "Selena", skreg Ewan bag mig og jeg satte farten op. Der lød et skud og jeg løb ind mellem nogle træer, ind i skoven. Jeg vidste ikke hvor jeg var henne eller hvor jeg skulle løbe hen for at finde den Engelske base. Jeg kunne være hvor som helst. Basen lå i Irland og jeg kunne sagtens være i bunden af England ligenu. 

Mine ben forsatte med at løbe og jeg følte mig ikke træt. Det var nok adrenalinen der pumpede rundt i min krop og fik mig til at fortsætte. Jeg hev efter vejret og kiggede bagud. Der var ingen bag mig og jeg begyndte at stoppe op, hvor jeg bukkede mig sammen og gispede efter vejret. 

•••

Mørket var begyndt at sænke sig og jeg vidste ikke hvor jeg var på vej hen. Jeg kunne endda gå i cirkler lige nu, uden jeg vidste det. Mine ben var begyndt at blive trætte og jeg var endnu mere sulten nu, end jeg nogen sinde havde været. En lyd bag mig, fik mig til at fare sammen og styrte fremad. Noget lys dukkede op foran mig og jeg fulgte det, inden jeg stoppede op foran et hegn. Basen. Jeg var ved basen. 

"Hjælp", skreg jeg og kiggede op, inden jeg gik hen langs hegnet. Der var strøm i det, så jeg kunne intet gøre. "Zayn", råbte jeg og kiggede rundt. Det gik op for mig at jeg stadig havde pistolen og jeg ladede den, inden jeg sigtede op i luften og skød. En masse fugle fløj væk fra træerne og jeg lyttede. En kæmpe lampe blev tændt og lyste ned på mig, hvilket fik mig til at knibe øjnene sammen og kigge væk. "Selena", råbte en stemme og jeg kiggede op. Zayn kom hen til hegnet og jeg smilede stort, inden jeg hoppede lidt. "Luk mig ind", sagde jeg og han kiggede bagud, hvor Alex kom gående. "Selena", sagde han og stoppede ved siden af Zayn, vis smil falmede. 

"Fik du skudt generalen?", spurgte han og jeg rystede på hovedet, hvilket fik ham til at sukke. "Så kan du desværre ikke komme ind", sagde han og jeg udstødte et suk, inden jeg sagde: "luk mig nu forhelvede ind". Han vendte rundt og så på mig. "Undskyld mig?", spurgte han og trådte tættere på, mens Zayn slog blikket ned. "Zayn var blevet opdaget af en han kendte. Så jeg klarede alt alene. Jeg havde nær bollet med generalen", sagde jeg vredt og han stirrede overrasket på mig, inden han nikkede anderkendende. "Så jeg fortjener at blive lukket ind, for jeg var bundet til en fucking træstol i hvad, et døgn", fortsatte jeg vredt og han sukkede, inden han viftede med hånden og en låge ved siden af mig åbnede. Jeg gik ind og Zayn kom hen til mig, hvilket fik mig til at slå armene om ham. Han knugede mig ind til ham og jeg smilede lettet, mens han sagde: "næste gang, går jeg med dig". Mit blik landede på Alex, som stirrede irriteret på mig og gik væk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...