"Plask"

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 aug. 2014
  • Opdateret: 15 aug. 2014
  • Status: Færdig
I byen hvor Sofie boede, var der en bro. Det var ikke nogen stor bro, som Storebæltsbroen, bare en så man kunne køre over den flod der førte ud til havnen. Det var sikkert ikke nogen rigtig flod, den var skabt af mennesker, men alle kaldte den Floden alligevel.

3Likes
2Kommentarer
141Visninger

1. "Plask"

I byen hvor Sofie boede, var der en bro. Det var ikke nogen stor bro, som Storebæltsbroen, bare en så man kunne køre over den flod der førte ud til havnen. Det var sikkert ikke nogen rigtig flod, den var skabt af mennesker, men alle kaldte den Floden alligevel.

Det var en tradition, at når man fyldte 12, så skulle man hoppe ud fra Broen, og ned i vandet. Der var selvfølgelig dem der allerede havde hoppet ud fa Broen.

Og så var der Sofie. Den elleveårige pige havde stadig et år tilbage, men de fleste havde allerede gjort det, og Sofie kunne mærke, at grænsen for hvornår man skulle hoppe, var ved at sænke sig.

 

Anton, en dreng der havde hopppet da han var fem, havde endda lavet en kalender til hende, der dagligt mindede Sofie om, at hendes fødselsdag nærmede sig.

Kalenderen var indrettet således, at man rev et stykke papir af, og så kunne man se hvor mange dage der var tilbage. Anton var meget stolt af den, og det kunne man se omkring hver gang man så ham. I weekenden og ferierne kunne han endda finde på at tage den med hjem.

Også idag, en tirsdag(Sofie havde aldrig brudt sig om tirsdage), kom han hen til hende som det første.

 

-37 dage tilbage, Sofie, sagde han og grinede. Så smuttede han hen til sine venner, og de begyndte at sparke en fodbold frem og tilbage til hinanden. Sofie havde aldrig brudt sig om tallet 37.

Faktisk var der ikke særligt meget som Sofie brød sig om. Anton stod øverst på listen, og nederst var der nok makrel i tomat. Et sted mellem Anton og makrel var der Broen. En dum tradition, der ikke gjorde andet end at give andre en undskyldning for at drille en. Hun sukkede, og satte sig på sin plads.

 

En måned senere var det sommerferie. Anton og de andre brugte alle deres dage ved Broen, og Cecilie  og de andre brugte deres dage på at shoppe og spille fodbold. Var det meget varmt, tog de også ud til Broen.

Sofie var med dem det meste af tiden, bortset fra når de tog ud til Broen. Hun kunne sidde og kigge på de andre, eller bare sidde med fødderne i vandet, ude ved kanten.

-Så er det i morgen du skal hoppe, sagde Anton. Næsten hele klassen var ude ved broen den dag. De havde alle badetøj på, bortset fra Sofie. Hun sad i den kjole, hun havde haft på til sin kusines konfirmation. -Hold din kæft, sagde Sofie.

 

Så gik hun op på Broen, og kravlede op på gelænderet. Hun havde stået der mange gange før, og alle de gange havde hun stået der, uden noget resultat. Hun så ned på Anton, der så ud som om han vidste at hun ikke ville hoppe. Hendes veninder sad og læste i et blad. Sofie tog en dyb indånding, og hoppede.

Alt fløj forbi hende. Hendes kjole fløj op over hovedet på hende, og hun kneb øjnene sammen. Hendes hænder kæmpede for at få kjolen ned på plads, og det lykkedes næsten. Den ene hånd holdt kjolen nede, den anden holdt sig for næsen.


Så ramte hun vandet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...