Vi Spiser Ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2014
  • Status: Igang
// Vi spiser ikke, før Herren er ved bordet. Vi drikker ikke, før djævlen er blevet til støv.

27Likes
9Kommentarer
1032Visninger
AA

11. Vincent 17 år

 

Vincent droppede ud af skolen, og Michael holdt op med at se sine venner, da moren blev syg.
Lægerne sagde, at det var kræft, og man kunne prøve at behandle det, men det ville højst sandsynligt aldrig helt gå væk.
På trods af at Michael stille og roligt blev sit gamle jeg igen, følte Vincent ikke, at de havde det samme forhold længere. Det var der forskellige grunde til; for det første var Michael næsten blevet voksen. Han var begyndt at få skægstubbe, og han var også blevet mere seriøs og sofistikeret, når han talte, og når han snakkede om politik, kunne Vincent slet ikke forstå noget af det. Desuden blev moren mere og mere syg, og denne gang var det Michael, der tog ansvaret på sig.
Vincent orkede ikke mere. Han følte sig selv syg, på flere forskellige måder. Han følte sig bitter på livet og irriteret på Gud og vred på Michael.
En aften sad de igen ved middagsbordet, hvor Michael havde lavet mad. Han var bedre til det end Vincent var. Moren drak naturligvis kun vand, ikke på grund af sygdommen, men fordi at Vincents far var død af alkohol. Heldigvis var Michael stoppet med at ryge marihuana, for ellers ville han sikkert dø af dét.
”Vincent, sig din bordbøn,” sagde moren, da det var blevet hans tur.
Han så træt ned i tallerknen med bøf og kartofler. ”Hvorfor?”
”Vi spiser ikke, før Herren er ved bordet, Vincent,” mumlede hun forbavset.
”Nu har jeg bedt for Michael i al den tid, han ikke var her. Han kan bede for mig,” sagde Vincent, og han så afventende på Michael, der med knyttede øjenbryn betragtede ham med et hårdt udtryk i øjnene.
Moren sukkede udmattet, og Michaels knoer blev hvide, men han endte med at bede sin bordbøn igen. Vincent tog en bid af bøffen, og på trods af, at den smagte godt, smagte den ikke af noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...