Vi Spiser Ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2014
  • Status: Igang
// Vi spiser ikke, før Herren er ved bordet. Vi drikker ikke, før djævlen er blevet til støv.

27Likes
9Kommentarer
1035Visninger
AA

8. Vincent 14 år

 

Med tiden gik det op for Vincent, at han ikke brød sig om piger.
Så vidt han vidste, havde hans far aldrig fortalt det til hans mor. Og hvis han nogensinde havde tænkt sig at gøre det, nåede han det ikke.
En dag da Vincent og Michael kom hjem fra skole, holdt der en ambulance udenfor. Vincent låste sig ind i huset, og på sofaen sad hans mor og hulkede.
To ambulancefolk bar hans far op på en båre, og flasken i hans hånd gled og ramte gulvtæppet med et bump. Væsken flød ud fra den.
I starten vidste Vincent ikke, hvordan han skulle reagere. Det var som om, at alle hans sanser fungerede forkert - lyden af gråd og flasken, der faldt, var højere, end den burde, og indeni følte han sig underligt tom. En tåre løb langsomt ned ad Michaels kind.
Michael satte sig på hug ned foran moren, der stadig skreg og hylede, som var hun blevet stukket med en kniv. Han krammede hende, og hun græd ustandseligt ned over hans trøje og ned på skoletasken, som han ikke engang havde taget af endnu. Vincent blev bare stående.

Det var i perioden efter farens død, at Vincent lærte at lave mad. Hans mor blev langsomt mere og mere fraværende, og nogle gange glemte hun at forberede aftensmad, så Vincent sørgede for det meste for måltiderne alene, selvom Michael også hjalp til i ny og næ.
Michael tog sig meget af hans mor. Vincent anede ikke, hvordan han skulle gøre det samme, selvom han begyndte at blive bekymret for hende. Der stod aldrig vin på bordet længere, og hun glemte tit at bede sine bønner.
Til dels følte han sig næsten lettet over, at faren var borte – han vidste godt, at det var en forfærdelig tanke, men han kunne ikke lade være med at tænke, at hans hemmelighed idet mindste var død med ham. Desuden ventede der heller ikke lussinger længere, når han kom hjem fra skole.
Selvom Vincent tit følte sig malplaceret i sit eget hjem, fordi Michael havde et bedre forhold til hans mor, end han selv havde, var han og Michael til gengæld begyndt at tale mere sammen, blandt andet mens de lavede mad. Nogle gange kastede de grøntsager efter hinanden, og Michael ville grine på den der helt specielle måde, som han altid gjorde, mens hans højre mundvig gled opad. Men efterhånden ville de komme i tanke om, at deres mor sad i stuen, og synet af hendes blanke, tomme øjne dræbte langsomt den sidste glade stemning, der eksisterede i huset. Den kunne selv ikke Gud lave om på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...