Vi Spiser Ikke

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 aug. 2014
  • Opdateret: 25 aug. 2014
  • Status: Igang
// Vi spiser ikke, før Herren er ved bordet. Vi drikker ikke, før djævlen er blevet til støv.

27Likes
9Kommentarer
1025Visninger
AA

15. Efterord

 

Man kan vel sige, at denne historie opstod ud fra noget så åndssvagt som en Tv-serie.
Jeg sad på en ganske almindelig hverdag i sofaen, og pludselig blev der spillet en fantastisk sang i baggrunden i det nye sæsonafsnit – teksten blev googlet, og bum, så havde jeg fundet min for tiden absolutte yndlingssang.
James Vincent McMorrow’s ”We Don’t Eat,” som denne historie er inspireret af, indeholder så smuk en fortælling, at jeg ikke kunne lade være med at digte videre på den. Personligt gør sangen mig meget rørt, og jeg føler mig nært knyttet til historien, som efter min egen mening er et af mine bedste værker til dato.
Jeg føler dog, at der nogle ting, der er vigtige at tilføje, så man ikke får det forkerte indtryk af mine holdninger - jeg katolik, selvom det skal dog siges, at jeg ikke er supertroende. Igennem mit liv har jeg flere gange overvejet min religion, eftersom den i nutidens Danmark afviger fra det mest normale, og derfor syntes jeg, at sangens vinkel på kristendommen ville være interessant at skrive om, fordi jeg selv har gjort mig overvejelser omkring emnet. Jeg er katolik, fordi jeg blev døbt sådan. En stor del af min familie er katolikker, men i modsætning til Vincent havde jeg større mulighed for selv at bestemme, om det også var noget, som jeg havde lyst til.
Denne historie er naturligvis skrevet ud fra hvad jeg har fået ud af sangens tekst, og så har jeg tilsat lidt ekstra krydderi, hvis man kan sige det sådan. Jeg ser teksten som en fortælling om, at påtvunget religion gør mere skade end gavn, selvom religionen i sig selv ikke nødvendigvis er negativ. Dette er ikke en kritik af katolicismen alene, og min historie kunne ligeså godt have omhandlet islam, jødedommen eller protestantismen. Mit budskab er blot, at tro er forskelligt for alle, og at den under ingen omstændigheder skal påtvinges, men derimod overvejes selvstændigt.


Jeg takker meget for, at du gad læse så langt – jeg værdsætter det virkelig. 

- Anna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...